Vær­dig sva­nesang el­ler tvivl­s­om træ­de­sten?

BT - - KULTUR - Keld Rud - Gaff a

MU­SIK

’ Re­pent­less’ RO­CK **** ** ’ Re­pent­less’ kom­mer i kølvan­det på to ud­skift nin­ger i ban­det.

Gu­i­ta­rist Jeff Han­ne­man dø­de i 2013, og trom­mesla­ger Da­ve Lom­bar­do blev sam­me år blev fy­ret for an­den gang.

Der­for var det med no­gen spæn­ding, at jeg gik om bord i ’ Re­pent­less’. Ik­ke for­di jeg for­ven­te­de, at Slay­er plud­se­lig vil­le ind­vars­le et stilskift e. Men for­di ban­dets bed­ste vær­ker har haft Lom­bar­dos trom­me­spil som so­lidt fun­da­ment og ik­ke mindst Han­ne­mans san­ge som spir.

Lagt sig i se­len

’ Re­pent­less’ er langt bed­re, end man tur­de hå­be på. Omvendt vil det næp­pe blan­de sig med de al­ler­bed­ste, når ban­dets hi­sto­rie skal skri­ves.

Gu­i­ta­rist Ker­ry King har lagt sig i se­len, og især ti­telnum­me­ret ’ Vi­ces og Cha­sing De­ath’ bør gø­re sig for­mi­da­belt i ban­dets sætliste, selv om sangskriv­nin­gen selv ef­ter Slay­es stan­dard er en ken­de en- di­men­sio­nel. Som sva­nesvag er ’ Re­pent­less’ ban­det vær­dig. Som træ­de­sten ind i frem­ti­den, tvivl­s­omt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.