Børn og kom­ma­er er nu bed­re ven­ner

DET ER KE­DE­LIGT – MEN DET ER VIG­TIGT Tre ele­ver fra Ves­teg­nens Pri­vatsko­le i Taa­strup for­tæl­ler om, hvor­dan det er at læ­re at sæt­te kom­ma­er

BT - - NYHEDER - Sha­ran Fhal­po­tia, 8. a Mads Jor­dan, 10. a Emilie Rud Pe­der­sen, 9. b

RETSKRIV­NING

Det er ba­re en lil­le streg, når vi sæt­ter ord sam­men. Men det er en streg, der bå­de kan væk­ke vre­de, fru­stra­tion og fø­lel­ser. Nu kan folk med kær­lig­hed til gram­ma­tik glæ­de sig over, at dan­ske sko­le­e­le­ver er ble­vet bed­re til at sæt­te kom­ma. Det skri­ver Ber­ling­s­ke i dag.

Tid­li­ge­re var ele­ver­nes af­gangs­prø­ver fyldt med kom­ma­fejl, selv om de hav­de gå­et i skole i 10 år. Men nu er der frem­gang. Det kon­klu­de­rer Un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et på bag­grund af til­ba­ge­mel­din­ger fra de cen­so­rer, der vur­de­rer op­ga­ver­ne.

» Det har i de se­ne­ste år væ­ret po­si­tivt at læ­se, at kom­ma­te­rin­gen helt klart er ble­vet bed­re. Der er ble­vet fo­ku­se­ret på kom­ma­te­ring i un­der­vis­nin­gen, for­di læ­rer­ne er ble­vet gjort op­mærk­som­me på, at de var nødt til at stram­me op på det, « si­ger Per­nil­le Tjel­le­sen, som er læ­rings­kon­su­lent i Un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et, til Ber­ling­s­ke.

An­dre ting er vig­ti­ge­re

Mens An­ders Bei­er Stok­ke­bæk, som er for­mand for grund­sko­le­læ­rer­ne i Dans­klæ­rer­for­e­nin­gen, glæ­der sig over, at ele­ver­ne ram­mer me­re rig­tigt, når de skal sæt­te kom­ma, sy­nes Dansk Sprog­nævn, at vi ik­ke skal gå for me­get op i kom­ma­et

» I Dan­mark er vi vil­de med kom­ma­er. Det kan vi ik­ke ig­no­re­re i Sprog­næv­net, selv om vi som sprog­folk sy­nes, at der er så me­get an­det i spro­gets ver­den, der er vig­ti­ge­re, « si­ger sprog­pro­fes­soren til Ber­ling­s­ke.

ansv » I be­gyn­del­sen syn­tes jeg, at det var spæn­den­de at læ­re, hvor­dan man sæt­ter kom­ma. Hvis man ik­ke ved det, er det jo rart at få det at vi­de. Men nu er det be­gyndt at bli­ve ret ke­de­ligt, for­di vi har lært det så man­ge gan­ge. Jeg sy­nes selv, det er me­get rart, at der står kom­ma­er i sæt­nin­ger, for det gør det let­te­re at læ­se. Hvis jeg skal sen­de sms’er, sæt­ter jeg og­så kom­ma­er, for det gør det nem­me­re at læ­se for den, der mod­ta­ger be­ske­den. Når man kan det, sid­der det fast, og så ser det for­kert ud, hvis der ik­ke er kom­ma. Jeg er ret sik­ker på, at jeg bru­ger start­kom­ma. « » Jeg sy­nes, jeg er ble­vet ret god til det. Det kom­mer me­re na­tur­ligt nu, og jeg be­hø­ver ik­ke læn­ge­re sid­de og sæt­te kryds og bol­le. Jeg ved, hvor kom­ma­et skal sæt­tes. Det er rig­tig ke­de­ligt at læ­re at sæt­te kom­ma. Men jeg ved godt, hvor­for man skal læ­re det. El­lers bli­ver en sæt­ning helt uover­sku­e­lig at læ­se, og nog­le sæt­nin­ger kan mis­for­stås. Læ­rer­ne går op i, om vi sæt­ter rig­ti­ge kom­ma­er. Men jeg tror og­så, det er vig­tigt – el­ler det er det fak­tisk. Jeg tror, at jeg bru­ger start­kom­ma, men jeg er ik­ke helt sik­ker. «

TIRS­DAG 15. SEP­TEM­BER 2015 » I vo­res sti­le er kom­ma­fejl ble­vet ret­tet. I de min­dre klas­ser hav­de jeg en del rø­de stre­ger, og jeg var lidt ir­ri­te­ret over, at jeg ik­ke kun­ne få det rig­tigt hver gang. Jeg sæt­ter ik­ke kryds og bol­le me­re. Jeg går ef­ter, hvad der ly­der rig­tigt, og hvad der ser rig­tigt ud. Hvis jeg er i tvivl, si­ger jeg sæt­nin­gen højt, for så kan man hø­re, om der er brug for en pau­se. Det er ik­ke spæn­den­de at læ­re kom­ma­er, lidt ke­de­ligt til ti­der, men når man kan det, får man hur­tigt la­vet op­ga­ver­ne. Jeg tror, at jeg bru­ger start­kom­ma. Det er nem­me­re. Hvis man ik­ke bru­ger start­kom­ma, er det me­re ufor­ud­si­ge­ligt. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.