Da Lu­na var Mourin­hos

Lu­na Chri­sto­fi har dæk­ket Champions League i 17 år for TV3, og her ta­ger hun dig med ind bag kulis­ser­ne på ver­dens stør­ste tur­ne­ring. Med til den­gang hun grin­te af José Mourin­ho, men end­te med at bli­ve portu­gi­se­rens lyk­kea­mu­let

BT - - SPORTEN - Mi­chel Wik­kel­sø David­sen mi­cd@ sporten. dk

SCOOPET » Jeg var rig­tig glad for, at jeg i sæ­so­nen 2003/ 04 så rig­tigt med Mourin­ho, da Po­r­to end­te med at vin­de Champions League. Da hav­de jeg sim­pelt­hen et helt, helt unikt for­hold til Mourin­ho. Det fi k jeg helt fra sæ­son­start af og kør­te he­le vej­en igen­nem. Der la­ve­de jeg nog­le glim­ren­de in­ter­views un­der­vejs. Men det er, for­di han le­ve­rer va­ren. « » Vi hav­de rig­tig me­get fo­kus på Re­al Madrid på det tids­punkt. Det var jo Ga­la­cti­cos- hol­det. Så vi la­ve­de me­get Re­al Madrid, og jeg bo­e­de i Spa­ni­en. Men i den før­ste kamp skul­le Re­al Madrid mø­de Po­r­to. Den­gang la­ve­de jeg sta­dig repor­ta­ger til al­le vo­res pro­gram­mer, og vi hav­de la­vet så me­get på Re­al Madrid året for­in­den, at Jakob Kjeld­berg, som var re­dak­tør, og jeg blev eni­ge om, at vi vil­le la­ve no­get på Po­r­to. Jakob og jeg snak­ke­de sam­men om, at der var ham her Ma­ni­che, der var opkaldt eft er Mi­cha­el Man­ni­che, som man godt kun­ne la­ve no­get på – og der­u­d­over no­get ge­ne­relt på Po­r­to.

» Jeg sag­de, at fo­to­gra­fen og jeg vil­le smut­te til Po­r­to i we­e­ken­den, og jeg vil­le se, hvad jeg kun­ne få. Jeg var in­de og re­sear­che, og jeg så, at træ­ne­ren hed José Mourin­ho, og det rin­ge­de en klok­ke hos mig, selv­føl­ge­lig for­di han hav­de væ­ret i Bar­ce­lo­na. Det var me­get sjovt, tænk­te jeg. Og det ene­ste, jeg kun­ne hu­ske om ham, var, at han hav­de væ­ret tolk. Og så tænk­te jeg, at det var sjovt, han var ble­vet træ­ner. Me­re får jeg ik­ke gjort ved det ind­til to da­ge før, jeg skal til Po­r­to. Der får jeg rin­get til en af mi­ne rig­tig go­de ven­ner og kil­der, som er jour­na­list på Po­r­to. Han for­tal­te hi­sto­ri­en, som den var. ’ Det ser godt ud med José Mourin­ho,’ si­ger han. ’ Det kan godt bli­ve suc­ces­fuldt’. Jeg tænk­te ’ fedt nok og ski­desjovt. «

» Så tog vi el­lers til Po­r­to. Det lyk­ke­des os at kom­me ind til de­res liga­kamp om lør­da­gen, hvor jeg la­ve­de in­ter­view med spil­ler­ne. Og til træ­nin­gen om søn­da­gen var der åb­net helt op for os. He­le træ­nin­gen, halvan­den ti­me. Vi kun­ne ba­re fi lme. Og da den var over­stå­et, skul­le jeg la­ve et in­ter­view med Mourin­ho. « » JEG HAV­DE REG­NET med, at jeg skul­le stå op, og så fi k vi fem mi­nut­ter. Nej, nej, der blev sat sto­le frem og hen­tet kaff e, og jeg tænk­te, at det var da li­ge godt ut­ro­ligt. Så kom han hen. Ut­ro­ligt char­me­ren­de – vir­ke­lig char­me­ren­de. Jeg spurg­te, om vi skul­le la­ve det på en­gelsk el­ler spansk, og det var han så­dan set li­geg­lad med. Jeg tror, at in­ter­viewet va­re­de 40 mi­nut­ter. Han var vir­ke­lig god. Jeg tror, at han var så­dan: ’ Fedt, der kom­mer folk fra et sted som Dan­mark, der ger­ne vil la­ve no­get om Po­r­to. Så skal de ed­der­ma­me og­så få no­get’. Vi fi k snak­ket alt igen­nem, og han for­tal­te mig og­så ting, jeg ik­ke vid­ste. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.