En mors ma­re­ridt må­ske en­de­lig slut

Torunn Aust­dal Ras­mus­sens 20-åri­ge dat­ter blev brutalt myr­det for 15 år si­den. Men nu er der en over­ra­sken­de ud­vik­ling i sa­gen

BT - - NYHEDER - Sus­an­ne Jo­hans­son

MORD­GÅ­DEN

suss@bt.dk I 15 år har hun le­vet med ma­re­rid­tet, uge ef­ter uge sid­det ved grav­ste­nen og sendt tan­ker op til him­len, mens to spørgs­mål har pres­set sig på. Hvem gjor­de det? Og hvor­for? Nu kan Torunn Aust­dal Ras­mus­sen må­ske en­de­lig få de svar, hen­des in­dre har skre­get på. Sva­re­ne på, hvem der dra­eb­te hen­des dat­ter Ti­na en sep­tem­ber­nat i 2000. Og hvor­for hun skul­le dø, blot 20 år gam­mel.

Tid­li­ge­re på ugen fik norsk po­li­ti nem­lig en­de­lig et gen­nem­brud i den gam­le sag og har an­holdt fi­re per­so­ner, fi­re ma­end som sid­der va­re­ta­egts­fa­engs­let, sig­tet for dra­bet på Ti­na Jør­gen­sen.

»Jeg hå­ber, at det­te er be­gyn­del­sen på en­den,« lød hen­des mors let­te­de kom­men­tar på Fa­ce­book.

Sid­ste gang, Torunn Aust­dal Ras­mus­sen så sin dat­ter, var lør­dag den 23. sep­tem­ber 2000.

Ti­na Jør­gen­sen stod på gårds­plad­sen i sin rø­de fle­e­ce-jak­ke og vin­ke­de far­vel til sin mor og sted­far. ’Hav det godt og hyg jer’ råb­te hun ef­ter dem, da de­res bil tril­le­de af sted. De skul­le til bryl­lup. Hun hav­de lo­vet at pas­se hund­en Wi­cky. I baks­pej­let så de hen­de sa­et­te sig på hug og klap­pe Wi­cky, så kon­tu­rer­ne af hen­de bli­ve min­dre og min­dre for til sidst at for­svin­de helt.

Se­ne­re sam­me af­ten tog 20-åri­ge Ti­na Jør­gen­sen til pri­vat fest i Sta­van­ger med sin ka­e­re­ste. Der­fra fe­ste­de de i by­ens nat­te­liv, få hund­re­de me­ter fra, hvor hen­des lej­lig­hed lå. Men hun kom al­drig hjem. Kl. 01.30 nat­ten til søn­dag blev Ti­na Jør­gen­sen set sid­ste gang. I li­ve.

Trods mas­si­ve ef­ter­søg­nin­ger af så­vel po­li­ti­et som hund­re­de­vis af pri­va­te gik der me­re end en må­ned, før hun ved et til­fa­el­de blev fun­det fle­re ki­lo­me­ter uden­for Sta­van­ger. Un­der et klo­ak­da­ek­sel, ind­hyl­let i en stor hvid hånd­va­er­ker­sa­ek. Dra­ebt af et kraf­tigt slag i bag­ho­ve­det. Iført det nye tøj, som hen­des mor kort for­in­den hav­de købt til hen­de.

Po­li­ti­et glem­te at gi­ve besked

I et in­ter­view med det nor­ske ma­ga­sin Hel­se har Torunn Aust­dal Ras­mus­sen for­talt, hvor­dan hun skreg, da hun hør­te, at dat­te­ren var fun­det.

I vre­de og fru­stra­tion over, at po­li­ti­et hav­de glemt at rin­ge til hen­de, så hun skul­le hø­re nyhe­den om dat­te­rens død i ra­dio­a­vi­sen, hø­re at po­li­tiets te­o­ri var, at hen­des dat­ter var ble­vet dra­ebt med en stor sten i bag­ho­ve­det blot 50 me­ter fra sin lej­lig­hed, hø­re at hen­des lig der­fra var ble­vet trans­por­te­ret uden­for by­en og smidt ned un­der klo­ak­da­eks­let.

Knap et år stod sa­gen i stam­pe. Ef­ter­forsk­nin­gen blev van­ske­lig­gjort af, at Ti­na Jør­gen­sens lig hav­de lig­get i vand så la­en­ge.

Man­ge spor var ble­vet slet­tet. Og at der var gå­et så lang tid, før li­get blev fun­det, be­sva­er­lig­gjor­de og­så po­li­tiets ar­bej­de. Men en dag an­holdt de Ti­na Jør­gen­sens ka­e­re­ste og sig­te­de ham for dra­bet. Han var den sid­ste, der hav­de set hen­de i li­ve. I syv uger var han va­re­ta­egts­fa­engs­let, men po­li­ti­et kun­ne ik­ke byg­ge en sag op om­kring ham, og til sidst måt­te de la­de sig­tel­sen fal­de.

I de­cem­ber 2002 hen­lag­de statsad­vo­ka­ten sa­gen.

Mor­det på Ti­na Jør­gen­sen røg over i bun­ken med uopkla­re­de sa­ger. Og dér har den stort set lig­get si­den. Urørt.

For et halvt år si­den var der duk­ket til­stra­ek­ke­ligt man­ge nye spor op i sa­gen, og der­for blev den genåb­net.

Pra­e­cis hvad der før­te norsk po­li­ti på spo­ret af de fi­re ma­end, som i den­ne uge er ble­vet sig­tet, har de af hen­syn til den vi­de­re efterforskning ik­ke øn­sket at kom­men­te­re. Men al­le fi­re er helt nye nav­ne i den 15 år gam­le mord­s­ag, og in­gen af dem har tid­li­ge­re va­e­ret af­hørt.

Men de kend­te Ti­na Jør­gen­sen. En af dem var til­med med til hen­des be­gra­vel­se.

»Hun hav­de li­vet for­an sig, var om­sorgs­fuld, liv­lig, smi­len­de og glad. Hun er al­tid i mit hjer­te. Hver gang jeg er ude at rej­se, ta­ger jeg en sten med hjem, som jeg la­eg­ger på gra­ven. Og ta­en­ker, gad vi­de hvor hun vil­le ha­ve va­e­ret i dag,« har hen­des mor tid­li­ge­re sagt til ma­ga­si­net Hel­se.

Sor­gen over ta­bet vil al­drig for­svin­de. Men må­ske kan hun nu få lidt fred i sin­det.

»Jeg kan slet ik­ke sa­et­te ord på, hvad jeg fø­ler li­ge nu,« skrev hun tors­dag på Fa­ce­book.

Det er 15 år si­den, at Torunn Aust­dal Andersen mi­ste­de sin dat­ter. Åre­ne er gå­et med tan­ker om, hvem der slog hen­de ihjel. Men må­ske kan et gen­nem­brud i ef­ter­forsk­nin­gen nu gi­ve nog­le svar. Fo­to: Ca­ri­na Jo­han­sen/Dag­bla­det

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.