Puritaneren

Skrael overflødigt udstyr ud af Porsche Boxster og giv den motoren fra den mindste Porsche 911. Resultat: Porsche Boxster Spyder. Bilen, der byder på mest rendyrket køreglaede lige nu

Det tager over tre timer at køre de 112 kilometer op til frokostrestauranten. En enkelt staedig Fiat Panda og en polsk varevogn på vildspor koster lidt tid, men ellers er det terraenet, der kostede minutter på ruten. Boxster Spyder kører fra 35 til 125 km/t i 2. gear, og jeg tror ikke, jeg var i tredje mange gange. I virkeligheden var kurverne naesten for taette og skarpe til rigtigt at illustrere bilens talenter. Men dens sans for at charmere og evne for at byde op til dans fik den demonstreret. Med taget nede føler du dig langt mere som en del af dine omgivelser. Varmen, lugten af fyrskov og dieselosen fra varevognen finder altsammen helt ind til sanseapparatet. Det gør køreoplevelsen mere intens. Mere involverende. GT4 har leveret den potente og involverende drivlinje, mens det åbne Boxster-design gør køreoplevelsen og selve køreturen til en rigere oplevelse. Boxster Spyder er god. Rigtig god.

Men den er også en nichebil. En standardudgave af Porsche Boxster vil levere mange af de samme sanseindtryk til 600.000 kr. mindre. Så med mindre du er entusiast med en nørdet tilgang, så vil de mange ekstra penge vaere spildt. Nu er jeg tilfaeldigvis begge dele, så jeg er fuldstaendigt solgt til Boxster Spyder. Ligesom jeg var til dens forgaenger. Idéen om, at den her bil er blevet foraedlet af de mest puritansk-entusiastiske eksperter i Weissach uden for Stuttgart, hvor Porsches udviklingsafdeling holder til, giver bilen en saerlig x-faktor. Jeg brød brød med chefingeniøren på projektet, og at høre ham fortaelle om sin baby og de valg, de traf undervejs, er som at høre Johan Cruyff tale om totalfodbold eller Brødrene Price tale om smør.

Var du ikke fascineret inden, så bliver du det. Og det er de små ting, der gør forskellen. Som hvorfor de valgte at give Spyder hjulophaengene fra Boxster GTS i stedet for som på Cayman GT4 at gå på jagt på lageret for Porsche 911 GT3-reservedele. Eller hvorfor man ikke skrabede endnu mere vaegt af? Eller hvorfor man ikke brugte mere kulfiber eller aluminium? Alle spørgsmål blev vendt og drejet undervejs i udviklingsforløbet, og det handlede om ikke at lade omkostningsniveauet stikke af, så bilen blev endnu dyrere – og dermed uden for raekkevidde for de aegte entusiaster. Altså omkostninger opvejet mod køredynamisk mervaerdi, og da Spyder ikke er en baneracer, men er taenkt til konsumption på almindelig vej, så kunne de ekstra omkostninger ikke retfaerdiggøres. Men hver en del er i bogstaveligste forstand blevet vejet på både den rigtige og den økonomiske vaegt, for at finde det ultimative kompromis.

Der er ingens tvivl om, at man kunne vaere gået laengere. Men ville bilen blive bedre på en snoet bjergvej med kulfiberbremser eller et lettere karosseri? Måske. Men det behøves ikke.

Boxster Spyder er netop ikke en racerbil. Den handler ikke om at saette hurtige omgangstider på den lokale racerbane. Den er en filosofi. En slags automobilfortolkning på ’less is more’. Stofstropperne, der erstatter dørhåndtagene på indersiden af døren, er en konstant påmindelse om, at den her bil er Porsches svar på den yogadyrkende buddhist, der hviler i sig selv og ikke behøver jordisk gods eller store armbevaegelser for at slå til. Den lever bedst i bjergene. Langt fra byens larm. Der, hvor der er plads og himmelrum til at dyrke kernekompetencen. Som dens spirituelle Spyder-forgaengere handler det om at kravle op ad bjergsider. Det handler om hill climbs. At lade ørene nyde motorlyden resonere mod bjergsiden og sende de små nakkehår i ret-stilling. At kaste bilens vaegt ind mod bjerget i kurve efter kurve, og kører derop hvor den endeløse udsigt møder en køredynamisk zen-oplevelse.

Den handler om ren og skaer køreglaede.

Der findes hurtigere og skarpere biler i Porsches modelprogram. Men ingen leverer samme puritanske køreglaede som Porsche Boxster Spyder. Den kraever, at man kan undvaere nogle af dagligdagens små komfortindspark, og derfor kan den blive langhåret som pendlerbil hjemme i Danmark. Men med et par fridage med solskin og nogle bjerge at bestige, så findes der ingen bil – hverken Porsche eller andre, som matcher Porsche Boxster Spyder, hvis du jagter den reneste og klarest destillerede oplevelse af køreglaede.

Porsche Boxter Spyder på tur gennem bjergkaeden Appenninerne i Italien.