KONG CARLS MØ­DE MED VIR­KE­LIG­HE­DEN ’’

BT - - DEBAT - ’ Kon­stan­te an­greb på yt­rings­fri­hed’

Carl Holst er suc­ces­rig, er­fa­ren og ken­der det po­li­ti­ske spil fra barns­ben. Hvor­dan i al­ver­den en­der han – eks- re­gions­for­mand, eks­borg­me­ster og for­svars­mi­ni­ster – i den ene møgs­ag eft er den an­den? Den se­ne­ste – løg­nen om, at han hav­de en per­son­lig as­si­stent, som un­der valg­kam­pen var be­talt af skat­tey­der­ne – tru­er med at træk­ke ham ned i et morads, der på sigt kan ko­ste ham job­bet. Al­le­re­de nu gi­ver Holst- sa­gen store pro­ble­mer for Lars Løk­ke og re­ge­rin­gen, der prø­ver at hånd­te­re en af hi­sto­ri­ens stør­ste fl ygt­nin­ge­kri­ser, mens de tvin­ges til at for­hol­de sig til for­svars­mi­ni­ste­rens skift en­de for­kla­rin­ger. Uhy­re over­ra­sken­de har den 45- åri­ge søn­derjy­de vist sig som re­ge­rin­gens mindst drift ssik­re mi­ni­ster. Til gen­gæld har han væ­ret for­bav­sen­de dyg­tig til at få re­la­tivt små sa­ger til at eks­plo­de­re, og det kom­mer bag på man­ge. Væl­ge­re, po­li­ti­ke­re, kol­le­ger og drev­ne kom­men­ta­to­rer spør­ger sig selv: Hvor­dan kan det egent­lig la­de sig gø­re? EN FOR­KLA­RING ER Carl Holsts for­tid som kon­ge – ’ Kong Carl’ i fol­kemun­de – i det syd- og sønderjyske. Kar­ri­e­ren tog fart som først for­mand for Ven­stres Ung­dom, si­den amts­rå­d­po­li­ti­ker, amts­borg­me­ster og re­gions­rå­ds­for- mand i Syd­dan­mark. I 2013 valgt med et per­son­ligt stem­me­tal på 94.000. Si­de­lø­ben­de har Holst væ­ret for­mand for Team Dan­marks be­sty­rel­se. De go­de stem­me­tal og den stejlt sti­gen­de kar­ri­e­re­kur­ve gav Carl Holst en po­si­tion, som må­ske har få­et ham til at fø­le sig no­get nær urør­lig. UN­DER­VEJS HAR DEN nu­væ­ren­de for­svars­mi­ni­ster haft god kon­takt til me­di­er og jour­na­li­ster – bå­de lo­kalt og på Chri­sti­ans­borg – og oft e fun­ge­ret som en god kil­de til vur­de­ring af bå­de land­spo­li­tik og det in­dre liv i Ven­stre. Holst har haft et godt tag på man­ge me­di­er, og med sin smi­len­de, di­rek­te og imø­de­kom­men­de stil har han sat sig igen­nem. I tv og avi­ser. Og over for de væl­ge­re, der gang på gang har valgt ham til at stå i spid­sen for de­res egn og re­gion. MEN HOLST HAR – i lig­hed med sin tro væb­ner, Lars Løk­ke – en an­den og knap så po­si­tiv si­de. Han er hid­sig og op­fa­ren­de. Ve den jour­na­list, der skri­ver kri­tisk el­ler går tæt på Carl Holsts gø­ren og la­den, hvis Holst så eft er­føl­gen­de ik­ke er enig i det, der står i avi­sen. Så får jour­na­li­sten el­ler re­dak­tø­ren en ri­me­lig frå­den­de mand i rø­ret, der i ret di­rek­te ven­din­ger kla­ger over det­te og

DER­FOR BLEV JEG hint. En så­dan op­før­sel kan til nød for­sva­res, hvis der er no­get at kom­me ef­ter og gra­ve­ren­de fejl at ret­te. Men det sker og­så i sa­ger, hvor for­må­let ude­luk­ken­de sy­nes at væ­re at skræm­me jour­na­li­sten el­ler me­di­et til al­drig at skri­ve kri­tisk igen. MÅ­SKE HAR DET haft eff ekt, må­ske ik­ke. Vir­ke­lig­he­den er i hvert fald, at Carl Holst i lange pe­ri­o­der har haft det, man kal­der ’ god pres­se’. Det har mu­lig­vis gi­vet ham fø­lel­sen af, at me­get kun­ne la­de sig gø­re. En fø­lel­se af uover­vin­de­lig­hed, og at al­min­de­li­ge reg­ler ik­ke gjaldt for ham. Væ­ret lidt li­geg­lad, når en sag om dob­belt­løn pop­pe­de op midt i agur­ke­ti­den. Bø­jet reg­ler­ne, så han kun­ne bru­ge sin skat­tey­der­be­tal­te as­si­stent til – ulov­ligt – at fø­re valg­kamp for sig selv. Og tro, at det he­le ba­re kun­ne ties ihjel.

Den tro har han ik­ke læn­ge­re.

Del­tag i de­bat­ten på blogs. bt. dk/ olavskaa­nin­gan­der­sen

Hvor­for er du ble­vet po­li­ti­ker? Jeg er ble­vet po­li­ti­ker, for­di der i 1972 til 1973 plud­se­lig ske­te en mas­se for­fri­sken­de nyt i dansk po­li­tik. Der var fl ere par­ti­er, der stil­le­de op til Fol­ke­tin­get, der­i­blandt Frem­skridtspar­ti­et, som ved de­res før­ste valg fi k cir­ka 500.000 stem­mer. Og Frem­skridtspar­ti­et fi k og­så min stem­me. Re­sul­ta­tet af val­get blev, at Frem­skrids­par­ti­et fi k he­le 28 man­da­ter i Fol­ke­tin­get. Hvor­dan kom du ind i po­li­tik? Jeg kom ind i dansk po­li­tik, da jeg blev valgt til Fol­ke­tin­get før­ste gang i 1984. Jeg over­tog Mo­gens Gli­strups man­dat, da han af­so­ne­de

14. sep­tem­ber

’ Husk at hjæl­pe – og­så om fl ere år’

11 kom­men­ta­rer

15. sep­tem­ber

’ Lidt for smart – og klart ulov­ligt’

5 kom­men­ta­rer

16. sep­tem­ber

’ Vi teg­ner Eu­ro­pas græn­ser op igen’

12 kom­men­ta­rer

17. sep­tem­ber

’ Nej til hetz mod fl ygt­nin­ge- hjælp’

35 kom­men­ta­rer

18. sep­tem­ber

’ Åben­lyst svigt i Tøn­der – igen’

2 kom­men­ta­rer

19. sep­tem­ber

8 kom­men­ta­rer

sin uret­fær­di­ge dom i Hor­se­rød for øko­no­misk kri­mi­na­li­tet. Hvem er dit po­li­ti­ske for­bil­le­de? Som så man­ge an­dre po­li­ti­ke­re har jeg og­så den tid­li­ge­re bri­ti­ske pre­mi­er­mi­ni­ster Win­ston Chur­chill som mit po­li­ti­ske for­bil­le­de. Win­ston Chur­chill var en strå­len­de le­der for Eng­land, han hav­de or­det i sin magt, og han var en stats­mand for sit land. Hvad er din vig­tig­ste mær­kesag? Min vig­tig­ste iden­ti­tet er ba­re dansk­he­den. Den na­tio­na­le iden­ti­tet. Og så er det og­så min mær­kesag at fast­hol­de sam­men­hængs­kraf

ten i Dan­mark.

WIN­STON CHUR­CHILL

Tid­li­ge­re pre­mi­er­mi­ni­ster ( Stor­br.)

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.