MIT FOTOALBUM

BT - - SØNDAG -

1

Jan Hel­le­søe er en dansk psy­ko­lo­gisk ma­ni­pu­la­tor og tv- vært i pro­gram­se­ri­en “Fuckr med dn hj­r­ne”. Han er født og op­vok­set i Søn­der­borg. Hel­le­søe har i sin kar­ri­e­re ar­bej­det med Ør­ke­nens Søn­ner, Ru­ne Klan, Sø­ren Øster­gaard, Bet­ty Nan­sen Te­a­tret, Dan­marks Ra­dio og Hej Ma­te­ma­tik. Des­u­den har han ar­bej­det en del år i USA. Li­ge nu ak­tu­el på DR3 med se­ri­en i 10 af­snit ’ Fuckr med dn hj­r­ne - de 7 døds­syn­der’. Gør- det- selv- gen

Jeg lær­te me­get af min mor­far, som selv byg­ge­de hus og ik­ke nok med det, han gra­ve­de og­så kæl­de­ren ud kun ved hjælp af en sko­vl og en tril­lebør. Vi ta­ler her om en fuld kæl­der un­der hu­set. Na­bo­en til­bød, at han vil­le ta­pet­se­re min mor­fars stue, hvis han til gen­gæld og­så vil­le gra­ve hans kæl­der ud. Det gjor­de min far, og så fi k han dyrt ta­pet på si­ne væg­ge, no­get som el­lers kun ri­ge fa­mi­li­er hav­de. Det er nok fra ham og min far, jeg har gør- det selv- ge­net. Jeg har selv byg­get store re­k­vi­sit­ter til il­lu­sio­ner på sce­nen, f. eks. at få en bil til at for­svin­de. Det hand­ler om at læ­re, hvor­dan man sny­der folks hjer­ne med en op­tisk il­lu­sion, og det er en hel vi­den­skab, men ik­ke no­get, jeg vil af­slø­re, og ik­ke no­get man kan læ­re via en bog på bi­bli­o­te­ket. Er det ik­ke lidt rart en gang imel­lem ik­ke at vi­de? Ski­de­sur

Det­te bil­le­de si­ger en del om mig som barn. Jeg sid­der ov­re ba­gerst i hjør­net og er ski­de sur på dem, for­di jeg ik­ke måt­te et- el­ler- an­det. Jeg gad ik­ke sid­de sam­men med de an­dre, jeg var me­get stæ­dig. Det før­ste, jeg hu­sker i mit liv, var, at jeg stod og kig­ge­de mig selv i spej­let og tænk­te på, om det re­elt var mig - om jeg kun­ne sto­le på det. Da jeg var om­kring ot­te går, gik jeg med min far til for­æl­dre­mø­de, vi gik den sam­me ru­te til sko­len, som jeg ple­je­de. Jeg for­tal­te ham, at der var 381 fl iser, 13 knæk­ke­de fl iser og syv træ­er på vej­en der­over. Og jeg sag­de stolt til ham, at jeg ik­ke gik på stri­ber­ne. Han kig­ge­de for­fær­det på mig og sag­de: » Du skal be­gyn­de at gå på stri­ber­ne, el­lers bli­ver du idi­ot. « Hav­de det væ­ret i dag, hav­de jeg få­et en di­ag­no­se og et pil­leg­las, nu hvor di­ag­no­ser­ne bli­ver smidt rundt om­kring.

2

Me­get ge­nert

Jeg har al­tid set me­get ung ud, men nu hvor jeg er 33, har jeg ta­get re­van­che og for­sø­ger med ri­me­ligt held at se en del æl­dre ud. Jeg vok­se­de op i Søn­der­borg, og fra jeg var 14 år, gik jeg rundt og op­t­rå­d­te med kort- og mønt­tri­ck. Eft er­som jeg var ex­cep­tio­nelt ge­nert - det er jeg sta­dig - kun­ne jeg kom­mu­ni­ke­re med folk, uden at jeg selv var i cen­trum. Jeg kun­ne få mønt­er til at for­svin­de og be­gynd­te at in­ter­es­se­re mig for hyp­no­se. Sko­len var jeg i øv­rigt ik­ke syn­der­ligt im­po­ne­ret over. Eft er tien­de klas­se kom jeg på en ud­dan­nel­se som klejns­med. Det vil si­ge, egent­lig be­gynd­te jeg på elek­tro­nik, hvor jeg skul­le lod­de kom­po­nen­ter og sæt­te dem i en boks. Jeg brug­te dog al ti­den på at byg­ge kas­sen. Den var så fl ot, at min læ­rer men­te, jeg skul­le over på klejns­med- ud­dan­nel­sen. Og der fi k jeg topka­rak­te­rer.

3

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.