’’

BT - - SØNDAG - Bt. dk/ brev­kas­ser

DER KOM DOG en dag, hvor jeg var nødt til at si­ge det, som var så svært. Sæt­te ord på nog­le af de tan­ker, der gjor­de mig en­som og iso­le­ret, for­di jeg så nog­le ting, som in­gen an­dre så. Jeg sag­de til min mand: » Jeg gi­der ik­ke hø­re me­re om din krop. Jeg gi­der ik­ke hø­re al­le mu­li­ge de­tal­jer om din fy­sik. Hvis vi skal væ­re et par, og du skal væ­re en del af fa­mi­li­en, så er du nødt til at mel­de dig ind. Og det gør du ved at løft e blik­ket og li­ge få øje på, at der fo­re­går en mas­se ting, som ik­ke har no­get med dig at gø­re. « JEG FØL­TE MIG SÅ for­kert, da jeg sag­de det, og i et døgn be­ar­bej­de­de min mand mi­ne ord. Jeg var helt ær­ligt hund­eræd for, at jeg hav­de sår­et ham. Men han rin­ge­de mig op næ­ste dag og sag­de: » Tak, for­di du or­ker at spar­ke til mig, selv­om jeg lig­ger ned. Nu skal jeg nok kom­me ind i kam­pen « . Hvis han ik­ke hav­de mødt mig li­ge dér, så tror jeg, vo­res æg­te­skab var gå­et i styk­ker. Og så var jeg med ga­ran­ti ble­vet end­nu me­re en­som. væ­re med, men at det na­tur­lig­vis står dem frit for at ar­ran­ge­re no­get, hvor du ik­ke er der. Og så for­tæl hen­de, hvad hun be­ty­der for dig – at du hol­der af hen­de og har lyst til, at I to og­så kan mø­des ale­ne, li­ge­som du ger­ne vil mø­des med hen­de fra klas­sen ale­ne en gang imel­lem.

Det gør al­tid ondt at væ­re den, der ik­ke er med, men jeg tror, du skal er­ken­de, at så­dan er det ba­re. Det hand­ler ik­ke om egois­me. Det hand­ler jo i vir­ke­lig­he­den om kær­lig­hed.

Knus fra An­net­te

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.