’ Jeg har væn­net mig til trus­ler’

Det er et dag­ligt slags­mål at væ­re ud­læn­din­ge ord­fø­rer for DF

BT - - NYHEDER - Dansk Fol­ke­par­tis 20. års­mø­de 2015. Martin Hen­rik­sen. An­dreas Kar­ker kar­ker@ bt. dk Fo­to: jens Nørgaard Lar­sen

IN­TER­VIEW

Det går ik­ke stille af, når man bli­ver ud­læn­din­ge­ord­fø­rer for Dansk Fol­ke­par­ti. Martin Hen­rik­sen vil ik­ke gå i de­tal­jer med det, men han med­gi­ver, at det er no­get, der kan mær­kes. Bå­de i mail­bok­sen og på so­ci­a­le me­di­er.

» Der er ros og kri­tik, og når det er kri­tik, er man ik­ke i tvivl om, at et er kri­tik. Mit ord­fø­rer­skab væk­ker stær­ke fø­lel­ser, « si­ger han.

Fly­der din mail­box over med had og trus­ler?

» Jeg dis­ku­te­rer nor­malt ik­ke den slags. Men der er folk, som på en me- get uven­lig må­de gør op­mærk­som på, at jeg er en vær­re en og at jeg bør tie stille. Jeg har væn­net mig til trus­ler, og hvis det over­ho­ve­det har no­gen ef­fekt, så skær­per det nok min lyst til at gø­re no­get ved tin­ge­ne. «

Næ­ste ge­ne­ra­tion er top­pri­o­ri­tet

» Så hvis folk tror, trus­ler kan få mig til at hol­de op med det, jeg gør, så er det en for­kert stra­te­gi. Det er sim­pelt­hen et spørgs­mål om, hvil­ket land vi vil gi­ve vi­de­re til kom­men­de ge­ne­ra­tio­ner. Det bur­de ha­ve før­ste pri­o­ri­tet for al­le dan­ske po­li­ti­ke­re. «

Man­ge me­ner, vi står i et hi­sto­risk øje­blik, et de­fi­ne­ren­de øje­blik, som si­ger no­get om, hvem vi er. En ca­na­disk pro­fes­sor si­ger i We­e­ken­da­vi­sen, at Dan­mark nor­malt er be­un­dret i ud­lan­det, og at ud­læn­din­ge ik­ke for­står de billeder, de ser fra Dan­mark nu. Hvad me­ner du om det?

» Ja, det er et de­fi­ne­ren­de øje­blik: Vi skal gø­re op med os selv, om vi øn­sker at for­sva­re na­tio­nen, om vi øn­sker at pas­se på os selv og de kom­men­de ge­ne­ra­tio­ner. Det er det, det hand­ler om. Vi har en fæl­les hi­sto­rie, en kri­sten kul­tu­rarv. Sy­nes vi, det er no­get værd? Be­ty­der det no­get? Ja, det sy­nes vi i Dansk Fol­ke­par­ti. Selv­føl­ge­lig skal vi hjæl­pe folk, men vi skal ik­ke gø­re det på en må­de så vi øde­læg­ger vo­res eget land. «

Du er ik­ke ban­ge for, at vo­res ren­nom­mé i ud­lan­det æn­dres fra at væ­re et frit og ven­ska­be­ligt land til at væ­re et land, der luk­ker sig om sig selv?

» Det kom­mer an på, hvem du spør­ger. Nog­le i ud­lan­det sy­nes, det er for­fær­de­ligt, at der er kom­met et blåt fler­tal. Og nog­le sy­nes, det går ud­mær­ket. An­dre igen er fl­in­tren­de li­geg­la­de. «

» Jeg har og­så be­søgt nog­le flygt­nin­ge­lej­re i de så­kald­te nær­om­rå­der. Og jeg kan godt se, det ik­ke er fryd og gam­men. Der er be­hov for en stør­re ind­sats. Og de har jo ik­ke råd til at kom­me til Dan­mark. Så vi må hjæl­pe dem der, hvor de er. Re­ge­rin­gens ind­sats har ik­ke væ­ret pran­gen­de. Det har væ­ret en slin­gre­kurs. «

På so­ci­a­le me­di­er brok­ker folk sig over, at det ba­re er snak fra je­res si­de?

» Ja, men vi fø­ler og­så, at det ba­re er snak. Folk hav­de en for­vent­ning om, at der vil­le bli­ve stram­met op ret hur­tigt. Der er så og­så la­vet nog­le op­stram­nin­ger. Men i for­hold til den si­tu­a­tion, vi er i, er der åben­lyst be­hov for me­re. Folk er utå­l­mo­di­ge, og det er vi og­så. Man kan al­tid dis­ku­te­re, om vi kan gø­re me­re. Vi pres­ser på, når vi mø­der mi­ni­stre­ne og bru­ger de par­la­men­ta­ri­ske mid­ler, vi har, « si­ger Martin Hen­rik­sen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.