Ef­ter­ly­ser skole ind­ret­tet til dren­ge

Må­ske har vi ind­ret­tet fol­ke­sko­len for me­get på pi­ger­nes be­tin­gel­ser, ly­der det fra for­mand for Dan­marks Læ­rer­for­e­ning An­ders Bon­do Chri­sten­sen

BT - - NYHEDER - Jakob Chor Ber­ling­s­ke Nyheds­bu­reau Fo­to: Scan­pix

ELE­VER

MANDAG 21. SEP­TEM­BER 2015

Stav­ning. Læs­ning. Kon­cen­tra­tion. Det er tre in­gre­di­en­ser, der er vig­ti­ge, hvis man skal kla­re sig godt i fol­ke­sko­len. Men på fle­re af de om­rå­der hal­ter dren­ge­ne ef­ter pi­ger­ne.

Der­for er der iføl­ge for­mand for Dan­marks Læ­rer­for­e­ning An­ders Bon­do Chri­sten­sen be­hov for at ind­ret­te sko­len me­re til dren­ge.

» Pi­ger­ne kla­rer sig bedst i grund­sko­len bå­de i fol­ke­sko­len og de frie sko­ler. Så vi skal ha­ve en snak om, hvor­vidt der er ble­vet la­vet en skole, der me­re hen­ven­der sig til pi­ger­ne end til dren­ge­ne, « si­ger han.

Et af de ste­der, hvor det kni­ber for dren­ge­ne, er i for­hold til at sta­ve. Fak­tisk lig­ger 41 pro­cent af dren­ge­ne iføl­ge Ber­ling­s­ke i den sva­ge­ste tred­je­del, når det hand­ler om at sta­ve kor­rekt. For pi­ger­ne er det kun 29 pro­cent.

Og selv om stav­ning kan ly­de som en lil­le ting, er det fak­tisk gan­ske af­gø­ren­de, ly­der det fra for­mand for fæl­les­be­sty­rel­sen i Dans­klæ­rer­for­e­nin­gen, Ja­cob Buris Andersen.

» Det kan få ind­fly­del­se på, hvad man kan se­ne­re hen i li­vet i for­hold til ar­bej­de, ud­dan­nel­se og kom­mu­ni­ka­tion med det of­fent­li­ge, « si­ger han.

Hvis man sam­men­lig­ner af­gangs­prø­ver­ne fra 1978 til i dag, sta­ver ele­ver­ne i dag syv pro­cent dår­li­ge­re end for­æl­dre­ge­ne­ra­tio­ne.

En an­den læ­re­må­de

En af for­kla­rin­ger­ne på, at sta­ve­fær­dig­he­der­ne bli­ver dår­li­ge­re, er blandt an­det må­den at læ­re på, me­ner Ja­cob Buris Andersen.

» Der kom­mer tit un­der­sø­gel­ser, der vi­ser, at vi sta­ver dår­li­ge­re. Men hvis man un­der­søg­te fær­dig­heds­reg­ning, vil vi sik­kert og­så kla­re os dår­li­ge­re. Det sam­me bil­le­de vil der væ­re, hvis man un­der­søg­te pa­ratvi­den i geo­gra­fi. Det skyl­des blandt an­det, at vi bru­ger tid på at læ­re no­get an­det i fa­ge­ne end for 30 år si­den, « si­ger han.

Og den vur­de­ring de­ler An­ders Bon­do Chri­sten­sen.

» Vi skal ha­ve un­der­søgt, om bog­lig­gø­rel­sen af sko­len med de ting, vi må­ler i Pisa- un­der­sø­gel­ser og så vi­de­re, er et mil­jø, hvor pi­ger tri­ves bed­re end dren­ge, « si­ger læ­rer­for­man­den og ud­dy­ber:

» Det skal drøf­tes, hvor­dan vi kan la­ve en skole, som dren­ge­ne og­så fø­ler er spæn­den­de, « si­ger han.

An­ders Bon­do Chri­sten­sen for­tæl­ler, at han har nævnt pro­ble­ma­tik­ken over for un­der­vis­nings­mi­ni­ster El­len Tra­ne Nør­by ( V).

Men mi­ni­ste­ren me­ner, at fol­ke­sko­lere­for­men net­op øger dren­ge­nes mu­lig­he­der for at kla­re sig godt. Hun an­er­ken­der dog, at der er be­hov for at hol­de øje med, om dren­ge­ne kom­mer på om­gangs­høj­de med de­res klas­se­kam­me­ra­ter af hunkøn.

» Vi kun­ne se, at op mod en sjet­te­del af dem, der af­slut­ter fol­ke­sko­len, ik­ke hav­de grund­læg­gen­de fær­dig­he­der. Det er der­for, at vi har gi­vet fle­re ti­mer i dansk og ma­te­ma­tik med re­for­men. Sam­ti­dig har vi lagt op til va­ri­e­ret un­der­vis­ning, for­di vi ved, at dren­ge må­ske ik­ke eg­ner sig til at sid­de stille, men skal ud at bræn­de no­get kr­udt af, « si­ger hun.

Fol­ke­sko­len er ik­ke så god til at få dren­ge­ne til at føl­ge li­ge­så me­get med i un­der­vis­nin­gen som pi­ger­ne.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.