Syn­ger om sin af­dø­de dat­ter

I san­gen ’ Al­drig me­re’ på Jo­hn­ny Mad­sens nye al­bum ’ Godt nyt’ får han for før­ste gang i næ­sten 40 år sat ord på sav­net af dat­te­ren, der dø­de tre må­ne­der gam­mel

BT - - KULTUR - Jan Erik­sen jae@ bt. dk

I bun­ken af nye Jo­hn­ny Mad­sen- san­ge på hans nye al­bum ’ Godt nyt’ ly­ser san­gen ’ Al­drig me­re’ op. Den er skre­vet til Mad­sens af­dø­de dat­ter Did­de. Hun var ba­re tre må­ne­der gam­mel, da hun dø­de for snart 40 år si­den.

» Hun led af en sjæl­den epi­lepsi- syg­dom, som kun få dan­ske­re ram­mes af. I be­gyn- del­sen tro­e­de vi ba­re, at hun glip­pe­de me­get med øj­ne­ne – at det var ly­set, der ge­ne­re­de hen­de. Desvær­re var det den for­ban­de­de syg­dom. Og ja, en dag dø­de hun, « si­ger Jo­hn­ny Mad­sen.

Nært for­hold

» Jeg ved ik­ke, om det er no­get an­det, når folk mi­ster de­res børn ved føds­len, men med tre må­ne­der var hun jo ble­vet så gam­mel, at der var op­stå­et et for­hold mel­lem hen­de og os to for­æl­dre, « si­ger Mad­sen.

Mad­sens da­væ­ren­de ko­ne fød­te kort ef­ter søn­nen Ras­mus, som se­ne­re er ble­vet mu­si­ker som sin far.

» Da vi fik ham, var vi ang­ste for, at han skul­le li­de af sam­me syg­dom. Hver gang han blin­ke­de med øj­ne­ne, rin­ge­de vi til læ­gen. Det vi­ste sig ba­re, at han var træt, når han gjor­de det. Det er jo ret nor­malt. Vi vid­ste ik­ke så me­get om, hvor­dan det var at ha­ve ba­by­er, « si­ger Mad­sen med et und­skyl­den­de grin.

Men da Jo­hn­ny Mad­sen sad på en al­tan med ud­sigt til Mid­del­ha­vet og kig­ge­de på stjer­ne­him­len, ske­te der no­get sær­ligt.

» Jeg har tænkt me­get på Did­de, si­den hun dø­de. Jeg har al­drig rig­tig kun­net sæt­te ord på mi­ne tan­ker. Der­for har jeg holdt dem for mig selv. «

» Jeg har før for­talt, at jeg træ­der ind i et rum, som jeg ik­ke rig­tig kan be­skri­ve, når jeg skri­ver mi­ne san­ge. Det er dér, hvor san­ge­ne kom­mer af sig selv. Det er vel det, man kal­der in­spira­tion. El­ler et lys. El­ler til­ste­de­væ­rel­se. Det er det sam­me, når jeg ma­ler.

Jeg har tænkt me­get på Did­de, si­den hun dø­de. Jeg har al­drig rig­tig kun­net sæt­te ord på mi­ne tan­ker. Der­for har jeg holdt dem for mig selv

Jo­hn­ny Mad­sen

Den aft en, tror jeg, hun var­der et sted i uni­ver­set. «

Tror du, at du og hun tal­te med hin­an­den?

» Ja, helt sik­kert. Jeg tror, hun sag­de, at hun har det godt dér, hvor hun er. Jeg har tit tænkt på hen­de gen­nem al­le åre­ne. Hvad hun vil­le væ­re ble­vet. Men her ske­te der vel no­get spe­ci­elt. «

I har vel sav­net hin­an­den?

» Ja, jeg har i hvert fald sav­net. «

Fo­to: Si­mon Læs­søe

Jo­hn­ny Mad­sen reg­ner ik­ke med at ud­sen­de me­re ny mu­sik. Her i en stille, re­flek­te­ren­de smøg­pau­se. Mad­sen og hans band over­går sig selv på det nye al­bum, der iføl­ge BTs an­mel­der får seks stjer­ner.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.