FRYG­TE­DE FOR ’’

BT - - SUPER LIGA - IN­TER­VIEW

Jeg var al­drig ble­vet ope­re­ret før, og i en al­der af 32 gør man sig si­ne tan­ker, men med de smer­ter og de pro­ble­mer, jeg hav­de, føl­te jeg, at det ik­ke rig­tig kun­ne væ­re vær­re

Tho­mas Ka­h­len­bergs sta­tus i Brøndby er ik­ke til at ta­ge fejl af.

Når man træ­der ind i for­hal­len på Brøndby Sta­dion, er det før­ste man mø­der et bil­le­de af ham sam­men med kol­le­ger­ne Da­ni­el Ag­ger og Jo­han El­man­der. De­res trø­jer er fri­ske, men det er for­ti­dens me­rit­ter de bæ­rer med sig.

» Tilbage til frem­ti­den « , ly­der over­skrift en.

» Tilbage til frem­ti­den for at le­de en ny ge­ne­ra­tion mod stor­hed og suc­ces « .

De tre er hen­tet ind som frel­se­re, og for­re­st står Ka­h­len­berg som an­fø­rer og front­fi gur for gen­rejs­nings­pro­jek­tet ’ Det nye Brøndby’.

Gen­rejst er Brøndby på in­gen må­de end­nu, for byg­ge­le­de­ren har væ­ret væk. Så langt væk at han i en pe­ri­o­de fryg­te­de, at han al­drig kom tilbage.

» Det er helt klart den mest fru­stre­ren­de tid, jeg har haft i min kar­ri­e­re. «

Tho­mas Ka­h­len­berg læg­ger ik­ke fi ngre imel­lem, da han for før­ste gang for­tæl­ler om, hvor­dan de se­ne­ste knap seks må­ne­der har væ­ret. Seks må­ne­der, hvor krop­pen har for­hin­dret ham i at løft e det for­vent­nings­pres, der tyn­ger hans skul­dre. Hvor han først spil­le­de med smer­ter og ned­sat be­væ­ge­lig­hed, og si­den blev ope­re­ret i hoft en.

» Når man har et stort an­svar og ger­ne vil gø­re en for­skel, fø­ler man sig mag­tes­løs, når man ik­ke kan væ­re med på ba­nen. Især når det går min­dre godt. Man vil ger­ne spil­le, og man fø­ler og­så et stort an­svar for den rolle, som man har få­et og ta­get her­u­de, « si­ger han og til­fø­jer:

» Sam­ti­dig var det en svær be­slut­ning at bli­ve ope­re­ret, for jeg føl­te ik­ke, at jeg hav­de 100 pro­cent vis­hed for, at det vil­le lø­se pro­ble­met. Så jeg over­ve­je­de me­get, hvad vil det be­ty­de på sigt – ik­ke kun fod­bold­mæs­sigt, men og­så uden for ba­nen. Jeg var al­drig ble­vet ope­re­ret før, og i en al­der af 32 gør man sig si­ne tan­ker, men med de smer­ter og de pro­ble­mer, jeg hav­de, føl­te jeg, at det ik­ke rig­tig kun­ne væ­re vær­re, « si­ger Tho­mas Ka­h­len­berg.

Pres­se­de ci­tro­nen

In­den han i maj traf be­slut­nin­gen om at kom­me un­der kni­ven, hav- de han i læn­ge­re tid skub­bet den for­an sig.

» Jeg vil­le ger­ne spil­le og pres­se­de ci­tro­nen. Må­ske og­så for me­get. Set i baks­pej­let skul­le jeg må­ske ha­ve truk­ket mig no­get før, « si­ger han.

Men det er svært, når man er hen­tet ind som kul­tur­bæ­rer og le­der, er­ken­der Ka­h­len­berg.

» En del af det at væ­re fod­bold­spil­ler er og­så, at det godt må gø­re ondt en gang imel­lem, og at man ik­ke ba­re si­ger fra, li­ge så snart man mær­ker lidt. I for­hold til at væ­re an­fø­rer er det ty­pisk så­dan, at jo stør­re en rolle, man har, jo svæ­re­re er det at sid­de uden­for. Men til sidst gik den ba­re ik­ke læn­ge­re. Jeg kun­ne ik­ke spil­le med smer­ter­ne, og mit ni­veau var desvær­re og­så der­eft er, for­di jeg hver­ken hav­de be­væ­ge­lig­he­den el­ler den fy­si­ske for­må­en, det kræ­ver at væ­re med på det her ni­veau. «

I hans fra­vær har Da­ni­el Ag­ger bå­ret an­fø­rer­bin­det. Når han el­lers har væ­ret fi t. Fra si­de­linj­en har Ka­h­len­berg for­søgt at væ­re en god hold­kam­me­rat. Han vri­der sig lidt, da han si­ger det, for han sy­nes, det ly­der ’ plat’. Men fak­tum er, at skul­der­klap og er­far­ne råd til de un­ge de se­ne­ste fi re må­ne­der har væ­ret hans stør­ste bi­drag til hol­det. hav­de et af de ud­fald, som vi skal ha­ve slet­tet ( Brøndby tab­te 1- 4 i Aal­borg, red.). Kan vi få dem væk, tror jeg og­så, at der vil kom­me end­nu me­re po­si­tivt om­kring Brøndby. Uan­set om vi bli­ver num­mer et, to, tre el­ler fi re, kom­mer vi til at ta­be fod­bold­kam­pe, men det er de ud­fald, vi skal ha­ve slet­tet for at væ­re et rig­tigt top­hold, som er svært at slå. Så vi mang­ler fort­sat me­get, men jeg sy­nes, at vi har al mu­lig grund til at tro, at vi kan ind­fri mål­sæt­nin­gen for i år. «

Me­re sta­bi­li­tet på­kræ­vet

Da du vend­te tilbage til Brøndby for to år si­den, sag­de du stort set det sam­me. Du frem­hæ­ve­de trup­pens er­fa­ring og råstyr­ke. Er det kom­met bag på dig, hvor svært det har væ­ret at ven­de sku­den?

Tho­mas Ka­h­len­berg ved, han skal sva­re nej, men træk­ker af­vis­nin­gen ud, mens han tæn­ker over, hvor­dan han skal for­mu­le­re sig.

» Nej, det vil jeg ik­ke si­ge. Nu må vi gø­re sta­tus in­den for et par år. Ind­til vi­de­re har vi jo egent­lig ind­fri­et for­vent­nin­ger­ne i for­hold til de mål­sæt­nin­ger, der er ble­vet sat år­ligt. Der har væ­ret for man­ge bump på vej­en, og dem hav­de jeg da hå­bet og tro­et på, at vi hav­de væ­ret for­u­den. Men vi må ba­re gø­re alt, hvad vi kan for at ud­ryd­de dem, « får han sva­ret, hvor­eft er han ud­dy­ber:

» FCK var og er for­an os sport­s­ligt. Det er der in­gen, der kan si­ge no­get imod. Sam­ti­dig har FC Midtjylland væ­ret dyg­tig og overrasket. AaB gjor­de det for et par sæ­so­ner si­den, så der er kom­met fl ere hold at kæm­pe med i dansk fod­bold i for­hold til tid­li­ge­re. Det er po­si­tivt, men og­så en ud­for­dring «

I skal vin­de mester­ska­bet se­ne­st i 2018. Hvor re­a­li­stisk er det, sy­nes du?

» Det kræ­ver, at vi bli­ver me­re sta­bi­le. Det kræ­ver bå­de et hø­je­re bund­ni­veau, men og­så et hø­je­re top­ni­veau. Så vi skal for­bed­re os på rig­tig man­ge fron­ter, men det ar­bej­der vi og­så sten­hårdt på at gø­re. Jeg er fuld af op­ti­mis­me, men er og­så be­vidst om, at selv om vi er nå­et et godt styk­ke, er der et end­nu stør­re styk­ke vej igen, « si­ger Tho­mas Ka­h­len­berg.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.