Tilfældighedernes spil

FOR PRÆCIS TRE år siden satte Adrián San Miguel del Castillo sig til rette på tilskuerpladserne på Estadio Benito Villamarín i Sevilla. Den ukendte mand skulle ind og se sit hold, Real Betis, spille mod Atlético Madrid. Han var selv ’ betico’ med hud og hår, født og opvokset i Sevilla, fodbolduddannet i Real Betis og målmand på klubbens B- hold. Men han var også blevet 25 år og havde aldrig optrådt på førsteholdet. Kort sagt: Udsigten til det store gennembrud var ikke- eksisterende.

I dag ser det hele imidlertid anderledes ud for manden, der i England ( og i øvrigt også i Spanien) udelukkende er kendt via sit fornavn. Manden er Adrián, en af de bedste målmænd i Premier League og en af hovedårsagerne til West Hams sensationelle start på sæsonen. Adriáns karriere er et eventyrligt eksempel på, at tilfældighederne stadig spiller med i international topfodbold. TILBAGE TIL DET tidlige eft erår 2012. Status er, at ingen af de to målmænd i Real Betis’ A- trup gør det specielt godt. De redder sjældent point og har ingen særlig bevågenhed hos Betis- tilhængerne. Ham, der står i den kamp, Adrián er inde og se, hedder Casto. Ham på bænken hedder Fabricio, men han bliver skadet til træning op til den følgende kamp, som er ude mod Málaga. Derfor kommer Adrián med på bænken.

Så vil skæbnen, at Casto bliver udvist eft er blot 10 minutters spil, og så skal Adrián pludselig i aktion. Debuten bliver et mindre mareridt, som Betis taber med 0- 4. Nederlaget er dog ikke Adriáns skyld. Han står glimrende, og selv om Fabricio er klar igen til den næste kamp, får Adrián genvalg. Det er på hjemmebane mod Real Sociedad.

Det er den dag, at mit forhold til Adrián tager sin begyndelse. Jeg kommenterede nemlig kampen og oplevede den helt overvældende opbakning, der blev den anonyme tredjemålmand til del. Betis- tilhængerne syntes helt åbenlyst godt om denne historie om, at en af deres egne fi k chancen i målet. Adrián var jo naboens søn og stod i øvrigt fortræff eligt. Både den dag og i resten af sæsonen, hvor han vogtede Betis- målet i samtlige kampe i La Liga.

Så lignede det jo fortællingen om, at den lokale målmand forblev klubben tro i resten af sit liv, men her gjorde ’ los beticos’ regning uden Adrián, hvis kontrakt udløb i sommeren 2013. Den var der ikke nogen, der havde bekymret sig om at forlænge, hvilket blev Adriáns trumfk ort. For hvis ikke han havde været transferfri, var han næppe kommet til West Ham.

I London blev Adrián i første omgang reserve for fi nske Jussi Jaaskelainen, men heldigvis for den unge spanier hyldede West Hams manager, Sam Allardyce, princippet om at lade sin anden- målmand stå i cup- kampene. Det betød, at Adrián vogtede målet i to af klubbens mest forsmædelige nederlag nogensinde, 0- 5 i FA Cup’en mod Nottingham Forest og 0- 6 i Capital One Cup- semifi nalen mod Manchester City i januar 2014. Siden har han paradoksalt nok været førstemålmand i West Ham. SIDEN GENNEMBRUDDET I West Ham har jeg holdt et ekstra øje med Adrián og oplevet, hvordan han er vokset fra dag til dag. Manden trives i Premier Leagues spotlight, og jo mere, der er på spil, jo bedre præsterer han. Allerede en måned eft er at han havde vundet pladsen i West Hams mål, leverede Adrián en sand mirakelkamp imod Chelsea, som havde 39 (!) afslutninger uden at kunne score. Adrián tog alt og var eneansvarlig for, at kampen sluttede 0- 0. Den kamp husker alle West Hams supportere.

De husker også en anden kamp, hvor Adrián spillede en hovedrolle, nemlig FA Cup- kampen mod Everton i januar 2015. Her måtte man hele følelsesregisteret igennem med omkamp, forlænget spilletid og straff espark. Igen havde jeg fornøjel- sen af at kommentere og var derfor vidne til, at ingen ringere end Adrían afgjorde kampen med det tyvende spark i straff esparkskonkurrencen. Med sit helt eget lille show.

Først fi kserede han med en række dansetrin på stregen sin målmands- kollega Joel fra Everton til at brænde, og så var det så hans egen tur. Umiddelbart inden sparket smed han sine handsker på jorden, løb til bolden og placerede den sikkert i nettet, hvoreft er han tog den på knæene ud mod publikum sådan som en ægte showmand gør. DEN SENESTE SUPERKAMP, som Adrián leverede, var sidste weekends udekamp mod Manchester City, hvor han med stribevis af fl otte redninger drev Citys angribere til fortvivlelse. Det var der som sådan ikke noget overraskende i, for eft er min mening har Adrián udviklet sig til at være blandt de fem bedste keepere i Premier League, så vi har jo vænnet os til mandens høje niveau.

Men jeg tænker alligevel altid på, at for blot tre år siden var han tredjemålmand i Real Betis uden udsigt til førsteholdsfodbold. Det er en god historie om at trods al nutidens minutiøse talentudvikling, kan fodbold stadig være tilfældighedernes spil.

Det viste det sig i hvert fald at være i Adriáns tilfælde.

Adrián stod endnu en fremragende kamp, da West Ham sidste weekend slog Manchester City 2- 1 på City of Manchester Stadium. Foto: Reuters