Til­fæl­dig­he­der­nes spil

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

FOR PRÆ­CIS TRE år si­den sat­te Adrián San Mi­gu­el del Ca­stil­lo sig til ret­te på til­sku­er­plad­ser­ne på Esta­dio Be­ni­to Vil­la­marín i Se­vil­la. Den ukend­te mand skul­le ind og se sit hold, Re­al Betis, spil­le mod At­léti­co Madrid. Han var selv ’ be­ti­co’ med hud og hår, født og op­vok­set i Se­vil­la, fod­bol­dud­dan­net i Re­al Betis og må­l­mand på klub­bens B- hold. Men han var og­så ble­vet 25 år og hav­de al­drig op­t­rå­dt på første­hol­det. Kort sagt: Ud­sig­ten til det store gen­nem­brud var ik­ke- ek­si­ste­ren­de.

I dag ser det he­le imid­ler­tid an­der­le­des ud for man­den, der i Eng­land ( og i øv­rigt og­så i Spa­ni­en) ude­luk­ken­de er kendt via sit for­navn. Man­den er Adrián, en af de bed­ste målmænd i Pre­mi­er League og en af ho­ved­år­sa­ger­ne til West Hams sen­sa­tio­nel­le start på sæ­so­nen. Adriáns kar­ri­e­re er et even­tyr­ligt ek­sem­pel på, at til­fæl­dig­he­der­ne sta­dig spil­ler med i in­ter­na­tio­nal top­fod­bold. TILBAGE TIL DET tid­li­ge eft er­år 2012. Sta­tus er, at in­gen af de to målmænd i Re­al Betis’ A- trup gør det spe­ci­elt godt. De red­der sjæl­dent po­int og har in­gen sær­lig be­vå­gen­hed hos Betis- til­hæn­ger­ne. Ham, der står i den kamp, Adrián er in­de og se, hed­der Ca­sto. Ham på bæn­ken hed­der Fa­bri­cio, men han bli­ver ska­det til træ­ning op til den føl­gen­de kamp, som er ude mod Mála­ga. Der­for kom­mer Adrián med på bæn­ken.

Så vil skæb­nen, at Ca­sto bli­ver ud­vist eft er blot 10 mi­nut­ters spil, og så skal Adrián plud­se­lig i ak­tion. De­bu­ten bli­ver et min­dre ma­re­ridt, som Betis ta­ber med 0- 4. Ne­der­la­get er dog ik­ke Adriáns skyld. Han står glim­ren­de, og selv om Fa­bri­cio er klar igen til den næ­ste kamp, får Adrián gen­valg. Det er på hjem­me­ba­ne mod Re­al So­cie­dad.

Det er den dag, at mit for­hold til Adrián ta­ger sin be­gyn­del­se. Jeg kom­men­te­re­de nem­lig kam­pen og op­le­ve­de den helt over­væl­den­de op­bak­ning, der blev den ano­ny­me tred­je­må­l­mand til del. Betis- til­hæn­ger­ne syn­tes helt åben­lyst godt om den­ne hi­sto­rie om, at en af de­res eg­ne fi k chan­cen i må­let. Adrián var jo na­bo­ens søn og stod i øv­rigt fortræff eligt. Bå­de den dag og i re­sten af sæ­so­nen, hvor han vog­te­de Betis- må­let i samt­li­ge kam­pe i La Liga.

Så lig­ne­de det jo for­tæl­lin­gen om, at den lo­ka­le må­l­mand for­blev klub­ben tro i re­sten af sit liv, men her gjor­de ’ los be­ti­cos’ reg­ning uden Adrián, hvis kon­trakt ud­løb i som­me­ren 2013. Den var der ik­ke no­gen, der hav­de be­kym­ret sig om at for­læn­ge, hvil­ket blev Adriáns trum­fk ort. For hvis ik­ke han hav­de væ­ret trans­fer­fri, var han næp­pe kom­met til West Ham.

I Lon­don blev Adrián i før­ste om­gang re­ser­ve for fi nske Jus­si Jaa­skelai­nen, men hel­dig­vis for den un­ge spa­ni­er hyl­de­de West Hams ma­na­ger, Sam Al­lar­dy­ce, prin­cip­pet om at la­de sin an­den- må­l­mand stå i cup- kam­pe­ne. Det be­tød, at Adrián vog­te­de må­let i to af klub­bens mest fors­mæ­de­li­ge ne­der­lag no­gen­sin­de, 0- 5 i FA Cup’en mod Nottingham Fo­rest og 0- 6 i Ca­pi­tal One Cup- se­mi­fi na­len mod Man­che­ster Ci­ty i ja­nu­ar 2014. Si­den har han pa­ra­doksalt nok væ­ret første­må­l­mand i West Ham. SI­DEN GEN­NEM­BRUD­DET I West Ham har jeg holdt et ek­stra øje med Adrián og op­le­vet, hvor­dan han er vok­set fra dag til dag. Man­den tri­ves i Pre­mi­er Le­agu­es spot­light, og jo me­re, der er på spil, jo bed­re præ­ste­rer han. Al­le­re­de en må­ned eft er at han hav­de vun­det plad­sen i West Hams mål, le­ve­re­de Adrián en sand mira­kelkamp imod Chel­sea, som hav­de 39 (!) af­slut­nin­ger uden at kun­ne sco­re. Adrián tog alt og var ene­ansvar­lig for, at kam­pen slut­te­de 0- 0. Den kamp hu­sker al­le West Hams sup­por­te­re.

De hu­sker og­så en an­den kamp, hvor Adrián spil­le­de en ho­ved­rol­le, nem­lig FA Cup- kam­pen mod Ever­ton i ja­nu­ar 2015. Her måt­te man he­le fø­lel­ses­re­gi­ste­ret igen­nem med om­kamp, for­læn­get spil­le­tid og straff es­park. Igen hav­de jeg for­nø­jel- sen af at kom­men­te­re og var der­for vid­ne til, at in­gen rin­ge­re end Adrían af­gjor­de kam­pen med det ty­ven­de spark i straff es­parks­kon­kur­ren­cen. Med sit helt eget lil­le show.

Først fi kse­re­de han med en ræk­ke dan­se­trin på stre­gen sin må­l­mands- kol­le­ga Jo­el fra Ever­ton til at bræn­de, og så var det så hans egen tur. Umid­del­bart in­den spar­ket smed han si­ne hand­sker på jor­den, løb til bol­den og pla­ce­re­de den sik­kert i net­tet, hvor­eft er han tog den på knæ­e­ne ud mod pu­bli­kum så­dan som en ægte show­mand gør. DEN SE­NE­STE SUPERKAMP, som Adrián le­ve­re­de, var sid­ste we­e­kends ude­kamp mod Man­che­ster Ci­ty, hvor han med stri­be­vis af fl ot­te red­nin­ger drev Ci­tys an­gri­be­re til fortviv­lel­se. Det var der som så­dan ik­ke no­get over­ra­sken­de i, for eft er min me­ning har Adrián ud­vik­let sig til at væ­re blandt de fem bed­ste ke­e­pe­re i Pre­mi­er League, så vi har jo væn­net os til man­dens hø­je ni­veau.

Men jeg tæn­ker al­li­ge­vel al­tid på, at for blot tre år si­den var han tred­je­må­l­mand i Re­al Betis uden ud­sigt til første­holds­fod­bold. Det er en god hi­sto­rie om at trods al nu­ti­dens mi­nu­tiø­se ta­len­t­ud­vik­ling, kan fod­bold sta­dig væ­re til­fæl­dig­he­der­nes spil.

Det vi­ste det sig i hvert fald at væ­re i Adriáns til­fæl­de.

Adrián stod end­nu en frem­ra­gen­de kamp, da West Ham sid­ste we­e­kend slog Man­che­ster Ci­ty 2- 1 på Ci­ty of Man­che­ster Sta­di­um. Fo­to: Reu­ters

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.