Jeg kan jo

BT - - INTERVIEW -

ik­ke la­de væ­re med at tæn­ke på de sid­ste fem pct. Jeg væl­ger at tro på, at vi kom­mer igen­nem det. Det VIL jeg tro på, og det skal jeg tro på

» Nej, og det skal han hel­ler ik­ke vi­de. Om af­te­nen kan jeg tud­brø­le. Men over­for ham skal jeg væ­re stærk og gi­ve ham tro­en på, at vi ba­re fly­ver igen­nem det her. Der skal hyg­ges og gri­nes og spi­ses god mad og drik­kes vin, som vi ple­jer. Vi skal ik­ke sid­de med fol­de­de hæn­der og sor­te ran­de un­der øj­ne­ne, det du­er ik­ke, selv­om vi er van­vit­tigt ke­de af det, og han er ban­ge. Vi skal be­va­re så me­get af vo­res gam­le må­de at væ­re fa­mi­lie på, som vi kan. Det skal væ­re trygt « , si­ger hun med be­stemt stem­me.

Men der var en pi­ge på Gil­berts skole, der hav­de leukæ­mi og som dø­de. Det har gi­vet ham ‘ me­gaangst’ og nog­le gan­ge fø­ler han ik­ke, at han kan træk­ke vej­ret.

» Jeg skal ha­ve en sy­geple­jer­ske, « si­ger han så. Det be­ty­der, at han har brug for at kom­me en tur på Ri­get og få må­lt blod­tryk og ilt, så han kan se, at han er ok.

» Vi har la­vet en af­ta­le om, at vi al­tid kan kom­me for­bi. For det skal ik­ke dros­les ned. Han er sgu så tap­per. Han kan ik­ke si­ge nej til ke­mo el­ler no­get an­det li­ge nu. Så når han har be­hov for no­get, så skal han ha­ve det « , si­ger hun.

Det lange hår er truk­ket stramt bag­ud i en he­ste­ha­le, øj­ne­ne ma­let sor­te. I en guld­kæ­de om hal­sen hæn­ger et hjer­te og et kors. Hun har al­tid væ­ret tro­en­de. Men det er som om ‘ kom­mu­ni­ka­tio­nen med ham derop­pe’, li­ge nu er me­re in­tens end den ple­jer.

» Jeg sid­der ik­ke og fol­der hæn­der, men det er me­get na­tur­ligt for mig at si­ge: ‘ Nu våg­ner du li­ge op kam­me­rat og er til ste­de, for vi har brug for as­si­stan­ce’. «

Syg­dom­men fyl­der alt

An­ne- Gret­he Bjarup Ri­is og hen­des mand har delt ple­je­or­loven mel­lem sig. En af dem er hos Gil­bert - døg­net rundt. Mens den an­den en­ten er på ar­bej­de el­ler hjem­me hos Gil­berts sto­re­sø­ster Yr­sa på 11 år. Den æld­ste søn Osvald på 19 er flyt­tet hjem­me­fra.

Den an­den dag sag­de Yr­sa: ‘ det er som om, vi er ble­vet en skils­mis­se­fa­mi­lie. Vi er al­drig sam­men me­re’. Det gjor­de ondt. For de prø­ver at hol­de fast i dag­lig­da­gen og ru­ti­ner­ne. For at alt ik­ke fal­der fra hin­an­den.

Men de go­de in­ten­tio­ner bry­des, når Gil­bert bli­ver ind­lagt akut. En gang gik han i kram­per og be­svi­me­de hjem­me i lej­lig­he­den. To gan­ge er han rø­get ind med smer­ter så stær­ke, at han ik­ke kun­ne skju­le dem, selv­om han prø­ver.

Sidst det ske­te var da­gen før det­te in­ter­view. Gil­bert var lagt i seng, da han uden var­sel fik ondt i ma­ven. For­ment­lig var det en cy­ste, der sprang i hans ma­ve. Det er ik­ke en kræft­cy­ste og ik­ke så far­ligt, men end­nu en nat har An­ne- Gret­he Bjarup Ri­is over­nat­tet på ho­spi­ta­let. Det vil si­ge, hun har ik­ke so­vet me­get, for nat­ten igen­nem har sy­geple­jer­sker­ne til­set Gil­bert.

Hun har li­ge væ­ret hjem­me og få et bad og skif­te tøj, in­den vi mø­des.

» Men det sli­der helt sinds­sygt at kø­re frem og tilbage, sove på ho­spi­ta­let, ik­ke at se nog­le men­ne­sker, men he­le ti­den at væ­re der for Gil­bert. «

Skal læ­re at be­de om hjælp

Hun vil­le så­dan øn­ske, at hun kun­ne få hjælp. Man­ge har sagt til hen­de: » Sig til, hvis I har brug for no­get. « Men hun ved ik­ke, hvad hun skal si­ge. For hun kan ik­ke mær­ke, hvad hun har brug for.

» Der er ik­ke plads til au­to­pi­lo­ten i en kri­se: Det op­da­ger man, når man skal tæn­ke over ba­na­le ting, som at la­ve kaf­fe. Skal jeg kø­re i bil, skal jeg vir­ke­lig tæn­ke over, hvor­dan jeg kom­mer fra A til B. Nor­malt kan min krop fin­de hjem, mens jeg bå­de hø­rer mu­sik og ta­ler i te­le­fon. Nu skal al­ting op­fin­des på ny. Det, der ple­jer at kom­me til mig så­dan her, « si­ger hun og knip­ser med fin­gre­ne.

» Det kom­mer ba­re ik­ke. Så jeg kan ik­ke tæn­ke på, hvem, der skal kom­me og drik­ke kaf­fe med mig i mor­gen. «

At vi i bund og grund hver­ken er go­de til at be­de om hjælp, el­ler til at kom­me for­bi, når der er brug for det, fin­der man ud af, når man som An­ne- Gret­he Bjarup Ri­is ‘ sid­der i sak­sen’.

Den er kom­met fra de mest uven- te­de kan­ter - be­rø­rings­ang­sten. Fa­mi­lie­med­lem­mer, som hun tro­e­de vil­le stå først i ræk­ken for at hjæl­pe, har und­skyldt sig og sagt:

» Vi tro­e­de, I var i iso­la­tion, så vi vil­le ik­ke for­styr­re.’

Der­i­mod kom­mer hjæl­pen fra uven­te­de si­der. Hun må ha­ve fat i køk­ken­rul­len, da hun for­tæl­ler om det for­æl­dre­par fra Gil­berts klas­se, som rin­ge­de og sag­de:

» Næ­ste fre­dag kom­mer vi og ser ‘ Dis­ney Sjov’ hos jer og put­ter un­ger­ne. Så kan du og Bo gå ud at spi­se imens. «

De er så tak­nem­me­li­ge. Og glæ­der sig. De har ik­ke væ­ret ale­ne sam­men si­den maj må­ned. Og det er Gil­bert, der sover ved si­den af hen­de i dob­belt­sen­gen.

Go­de prog­no­ser

Prog­no­sen er god. Spør­ger hun læ­ger­ne er der 95 pct. chan­ce for at Gil­bert bli­ver rask.

» Men jeg kan jo ik­ke la­de væ­re med at tæn­ke på de sid­ste fem pct. Jeg væl­ger at tro på, at vi kom­mer igen­nem det. Det VIL jeg tro på, og det skal jeg tro på, « si­ger hun mens kno­er­ne igen fin­der vej un­der bor­det til de ri­tu­el­le tre bank.

Men den an­den dag mød­te hun en na­bo på ga­den. » Går det fremad? « lød spørgs­må­let An­ne- Gret­he Bjarup Ri­is ved det ær­ligt talt ik­ke.

» Det går op. Og det går ned. Men ti­den går, « sva­re­de hun.

Og så plud­se­lig fik hun nok - af hen­syn­ta­gen og be­rø­rings­angst - sin egen og an­dres:

» Det går af hel­ve­de til… Jeg har en søn, der har leukæ­mi. Han ri­si­ke­rer at dø af det. Det he­le er lort, lort, lort…. «

Na­bo­en blev cho­ke­ret, men det var fak­tisk en be­fri­el­se at få det sagt.

Nu ved na­bo­en, hvor­dan vir­ke­lig­he­den er. Og nu ved BTs læ­se­re det. Om lidt ved he­le ver­den det. An­ne- Gret­he Bjarup Ri­is hå­ber, at li­vet med Gil­bert og syg­dom­men her­ef­ter bli­ver ba­re lidt let­te­re. Når hun ik­ke læn­ge­re skal hol­de på hem­me­lig­he­den.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.