Kul­tur Im­po­ne­ren­de koll

BT - - KULTUR - Jan Erik­sen jae@ bt. dk

AN­MEL­DEL­SE

En til ti­der lov­lig ro­det Shu­bi- dua- mu­si­cal en­der som en funk­len­de, tek­no­lo­gisk im­po­ne­ren­de og hu­mør­fyldt hyl­dest til de gam­le san­ge.

Det er svært at fo­re­stil­le sig et bre­de­re mu­si­kalsk dansk un­der­hold­nings­fæ­no­men fra tiå­ret 1975 til 1985 end Shu­bi- dua. Ja, der var jo ’ de an­dre’, som de blev kaldt i Shu- bi­dua, fra Chri­sti­ans­havn, men de var me­re ra­bal­der­stre­et ung­doms- og subkul­tur end ban­det, der fi k Dan­mark til at syn­ge med på ’ Vuff eli­vov’ og ’ Hval­borg’.

Shub­ber­ne be­sad et sprog­ligt og mu­si­kalsk over­skud og en po­e­tisk fi nur­lig­hed, som gør, at de­res san­ge sid­der på læ­ber­ne af nu tred­je ge­ne­ra­tion.

’ Shu- bi- dua - The Mu­si­cal’ er byg­get op om­kring hi­sto­ri­en om dren­gen Mik, der li­der af ’ shu­bi’. En syg­dom - en form for po­si­tiv skizof­re­ni - som be­ty­der, at han sø­ger ind i et fan­ta­siland be­fol­ket af to usyn­li­ge ven­ner, der un­der­støt­ter hans store kre­a­ti­vi­tet. Det bi­fal­des dog be­stemt ik­ke af hver­ken læ­rer­ne el­ler hans mor. En del af hans fan­ta­siland be­står af en bar, der be­bos af Mi­ks af­dø­de far og en lil­le fl ok ka­nal­jer.

Såre sym­pa­tisk dren­ge- Mik

Mik ven­der shu­bi­en ryg­gen, bli­ver nor­mal, læ­rer at ud­nyt­te shu­bi­en som vok­sen, knæk­ker sam­men og fi nder en løs­ning til sidst.

Al­ment men­ne­ske­li­ge em­ner som mob­ning, iden­ti­tet, util­pas­set­hed, tab, savn og kær­lig­hed er på spil. Det er såre sym­pa­tisk at føl­ge bar­net Mi­ks kamp mod si­ne ven­ligtsin­de­de dæ­mo­ner, pres­set af den fortviv­le­de mor, en vel­spil­len­de Mei­ke Ba­hn­sen. Vi er i dén grad med Mik ( spil­let af Da­ni­el Her­sig) fra be­gyn­del­sen.

Især i før­ste af­de­ling er der man­ge spor, man­ge skift , hvor­i­mod tem­po­et fal­der i an­den af­de­ling eft er Mi­ks ko- nes sam­tid. Fak­tisk er der en im­po­ne­ren­de de­tal­je­rig­dom i dis­se tids­bil­le­der.

Der er su­per­fl ot­te dan­se­num­re og in­nova­ti­ve løs­nin­ger med he­le ca­stet på sce­nen – ’ Nam- nam’ al­le­re­de i be­gyn­del­sen, en im­po­ne­ren­de ’ Melan­ko­li­ni’ med den helt un­ge Da­ni­el Her­sig fl ot syn­gen­de i for­grun­den. De to præg­ti­ge ’ Rund Funk’ og ’ Rom & Co­la’ på Tri­ni­dad, fyldt med fest og swing.

Man kun­ne godt ha­ve øn­sket

me­re dyb­de i den vel­men­te hi­sto­rie, men de kæm­per godt for sa­gen. Fortjent hyl­dest til shub­ber­ne.

Dren­gen Mik ( Da­ni­el Her­sig) li­der af ’ shu­bi’ - en form for po­si­tiv skizof­re­ni, der be­ty­der, at han sø­ger ind i et fan­ta­siland be­fol­ket af to usyn­li­ge ven­ner, der un­der­støt­ter hans kre­a­ti­vi­tet. Men hver­ken læ­rer­ne el­ler hans mor er be­gej­stre­de. En del af hans fan­ta­si­ver­den er en bar, be­fol­ket af hans af­dø­de far og en flok ka­nal­jer.

Fo­to: Sø­ren Mal­mo­se

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.