MIT FOTOALBUM

BT - - SØNDAG -

1

Mil­le Funk ( f. 1991): Bor i København. Stu­dent fra Øre­gaard i 2010. Har en ba­chel­or i re­to­rik fra Kø­ben­havns uni­ver­si­tet. Har dan­set kon­kur­ren­ce­dans si­den 2005 og har bla. vun­det Dan­marks­mester­ska­ber­ne i stan­dard og lat­in i DDD ( De Dan­ske Dan­sesko­ler) Er nu part­ner til po­li­ti­ke­ren Ras­mus Jar­lov i Vild med Dans på TV2. Lær­te at ta­le pænt

Jeg er vok­set op i et hjem på Øster­bro, hvor jeg lær­te, at jeg skul­le ta­le pænt og hø­re eft er mi­ne for­æl­dre. Eft er­som de, i mod­sæt­ning til man­ge an­dre, al­drig er ble­vet skilt, var de helt eni­ge om min op­dra­gel­se. De er beg­ge ud­dan­ne­de sko­le­læ­re­re, men min far ar­bej­der med it- præ­sen­ta­tio­ner, og min mor er i Sund­heds­sty rel­sen. De bli­ver beg­ge 60 år til næ­ste år, og der er en stor fest i ven­te. Det lig­ger til min fa­mi­lie at bli­ve sam­men. Min ol­de­mor og ol­de­far hav­de atom­bryl­lup - det be­tød, at de hav­de væ­ret gift i 75 år, de var na­tur­lig­vis un­ge, da de blev gift , men de beg­ge blev over 100 år. Ol­de­mor blev 107 år

Her var jeg ba­by hos min ol­de­mor. Hun nå­e­de at op­le­ve to ver­denskri­ge og hav­de så man­ge ol­debørn, at vi stop­pe­de med at tæl­le. Hun hjalp med at pas­se os børn og var én, der al­tid sat­te an­dre for­an sig selv. Jeg har al­tid haft et me­get tæt bånd til hen­de og set op til hen­de. Bet­ty blev født i 1907 og dø­de sid­ste år 107 år gam­mel. Hun holdt sig godt til det sid­ste, var for­fæn­ge­lig og gik me­get op i at krøl­le hår og læg­ge neg­lel­ak. Til sidst hav­de hun dog svært ved at hø­re og at se. Hun bo­e­de på Øster­bro på ple­je­hjem­met Kær­bo, og vi kun­ne på skift gå over og be­sø­ge hen­de. I 1997, da min ol­de­mor og ol­de­far var 99 år, var vi på en lang bus­tur med dem til Spa­ni­en.

2

Den even­ty rli­ge ver­den

Jeg tog de før­ste dan­se­trin på Andersen og Jen­sens Dan­se­in­sti­tut, da jeg var tre år gam­mel. En dag fo­re­slog min mor, at vi tog til op­ta­gel­ses­prø­ve på det Kon­ge­li­ge Te­a­ters bal­letsko­le, for hun vil­le ger­ne se det. Vi reg­ne­de ik­ke med, at jeg kom ind, det var ba­re for sjov. Jeg dan­se­de det bed­ste, jeg kun­ne, og det end­te med, at jeg blev op­ta­get, og jeg blev to­talt bidt af den even­ty rli­ge ver­den in­de på Det Kon­ge­li­ge Te­a­ter. Det var i fj er­de klas­se, hvor jeg måt­te si­ge far­vel til mi­ne klas­se­kam­me­ra­ter. De fem år på Det Kon­ge­li­ge Te­a­ter er nog­le af de bed­ste år i mit liv. Det var sinds­syg hård træ­ning og di­sci­plin. Jeg blev god til at kun­ne ta­ck­le kri­tik, jeg syn­tes, jeg var i mit ret­te ele­ment og el­ske­de at ha­ve sjove kostu­mer på og væ­re med i fo­re­stil­lin­ger. Desvær­re er jeg ik­ke født med en sær­lig høj vrist, jeg for­søg­te i al­le de fem år at få den til at væ­re me­re bø­jet. Mi­ne læ­re­re tro­e­de ik­ke på, jeg vil­le kun­ne kla­re den, uden at bli­ve ska­det.

3

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.