Ns sig­na­ler 80%

BT - - SUNDHED -

MANDAG 28. SEP­TEM­BER 2015 FAKTA OM RYGS­MER­TER Kil­der: jo­bog­krop. dk, Vi­dens­cen­ter for Re­u­ma­to­lo­gi og Ryg­syg­dom­me , muskulo­ske­le­tal fy­si­o­te­ra­pe­ut Martin Jo­sef­sen m. fl. Tekst: Ma­ria Al­bøg Jes­per­sen Fo­to: Iris

GRA­FIK: Öberg

Det et er svært at an­be­fa­le én træ­nings­form, der pas­ser til al­le for­mer for rygs­mer­ter. Det hand­ler over­ord­net om at lyt­te til krop­pen og ro­ligt kom­me tilbage i si­ne nor­ma­le ak­ti­vi­te­ter. Hvis man er i tvivl, er det vig­tigt, at man sø­ger pro­fes­sio­nel hjælp, så man kan få in­di­vi­du­el rå­d­giv­ning og en even­tu­el øvel­ses- vej­led­ning. Lad væ­re med at ig­no­re­re di­ne smer­ter. Hvis man over­be­la­ster sin krop, når man har ondt, bli­ver smer­ter­ne ved­li­ge­holdt og kan på den må­de fø­les vær­re.

Hvis ik­ke smer­ter­ne er for­s­vun­det ef­ter nog­le da­ge, skal ryg­gen un­der­sø­ges, og man­ge vil ha­ve stor glæ­de af be­hand­ling, som f. eks. manipulation, hvor man løs­ner ryg­gen op, så den be­væ­ger sig igen. Sam­ti­dig kan man få råd og vej­led­ning om, hvad man selv kan gø­re for at kom­me vi­de­re i hver­da­gen, li­ge­som du og­så kan be­gyn­de at træ­ne din ryg, så du bli­ver bed­re til at hånd­te­re og fore­byg­ge til­bage­fald.

Hvis du har stær­ke og ved­va­ren­de smer­ter, kan du sø­ge hjælp hos en smer­tep­sy­ko­log, der kan gi­ve dig nog­le red­ska­ber, så du bed­re kan ab­stra­he­re fra smer­ter­ne. Hvis man fo­ku­se­rer for me­get på smer­ten, kan op­le­vel­sen af den sy­nes vær­re, hvor­i­mod et al­min­de­ligt liv med na­tur­li­ge be­væ­gel­ser er bed­re for ryg­gen. På den må­de kom­mer mus­k­ler­ne hel­ler ik­ke til at kram­pe så let. Du be­hø­ver ik­ke nød­ven­dig­vis at la­ve en mas­se for­skel­li­ge øvel­ser, men be­væg dig, som du ple­jer, for det øde­læg­ger ik­ke struk­tu­ren i ryg­gen.

I om­kring 90 pro­cent af til­fæl­de­ne er rygs­mer­ter­ne ufar­li­ge og hver­ken tegn på syg­dom el­ler ska­de.

Plud­se­ligt op­stå­et smer­te i ryg­gen for­svin­der som re­gel ef­ter få da­ge el­ler uger.

Man kan bli­ve ban­ge for at be­væ­ge sig af frygt for at få det vær­re i den kro­p­s­del, der gør ondt. Men jo hur­ti­ge­re du over­vin­der fryg­ten for at be­væ­ge dig, des hur­ti­ge­re får du det bed­re.

Hvis man mi­ster fø­lesans og styr­ke i ar­me og ben, el­ler hvis man mi­ster blæ­re­kon­trol, kan det væ­re tegn på ner­vepå­virk­ning, som evt. skal ope­re­res. Der­u­d­over er uud­hol­de­li­ge smer­ter el­ler ge­ne­rel util­pas­hed og­så vig­ti­ge an­led­nin­ger til at op­sø­ge hjælp.

Der er sjæl­dent én be­stemt år­sag til, at vi får ondt i mus­k­ler og led. Tungt fy­sisk ar­bej­de kan gi­ve smer­ter i ryg­gen, li­ge­som stil­lesid­den­de ar­bej­de kan gi­ve smer­ter i skul­dre, nak­ke og ar­me. Men smer­ter kan og­så op­stå i fri­ti­den uden grund.

Man­ge op­le­ver, at smer­ter i mus­k­ler og led kom­mer og går gen­nem li­vet, uden at det er mu­ligt at fin­de år­sa­gen til det.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.