S on­de­ste kvin­de’

Hun- djæ­vel­en

BT - - KULTUR -

ge et sted, hvor kri­mi­na­li­te­ten er så stor som i Hon­du­ras, « spør­ger han.

Mø­det med mas­se­mor­de­ren Ma­ria Isa­bel blev ar­ran­ge­ret af en lo­kal præst, der bl. a. ar­bej­der i et fængsel, hvor hun sad iso­le­ret eft er en ak­tion, der om­fat­te­de in­tet min­dre end 350 be­tjen­te.

Af ren kedsom­hed var hun be­gyndt at kom­me i fængselskir­ken. Præ­stens ord vir­ke­de på en el­ler an­den må­de på mor­de­ren. Må­ske for­di han som den før­ste no­gen­sin­de vi­ste hen­de no­get, der min­de­de om kær­lig­hed.

’ Man kan ik­ke for­sva­re hen­de’

Mas­se­mor­de­ren an­grer si­ne ger­nin­ger. Har lært at leve med, at hun har be­gå­et den stør­ste synd af al­le så man­ge gan­ge. Nu le­ver hun sam­men med sin dat­ter. Og har for længst indstil­let sig på, at kar­ma kan ram­me hen­de, den dag no­gen øn­sker hævn.

» Man kan ik­ke for­sva­re el­ler und­skyl­de, hvad hun har gjort. Ma­ria Isa­bel var hård­kogt ban­de­le­der al­le­re­de som 13- årig. Man kan for­kla­re, men det ret­fær­dig­gør in­gen­ting. Som hun sag­de: ’ Jeg har al­drig op­le­vet an­det. Jeg har al­drig set et al­ter­na­tiv. Jeg har så nok haft nog­le sær­li­ge ev­ner som ban­de­le­der, si­den jeg end­te som så­dan’. Men for hen­de faldt det na­tur­ligt. Der var in­gen klynk, som man ser hos en ty­pe som Pe­ter Lun­din, « si­ger Grønkjær.

» Jeg spurg­te, om hun var ble­vet men­ta­lun­der­søgt. Der­til sva­re­de hun nej. Hun sag­de: ’ Det bru­ger vi sjæl­dent her i lan­det. De fl este står ved de­res ger­nin­ger, som jeg selv gør. For­di det er, hvad vi er vok­set op med. Hvis et mord er vej­en til et par nye sko, så er det så­dan, det er. Det er et sam­funds­skabt pro­blem, som ik­ke kan lø­ses med psy­ko­lo­ger’, « si­ger Jes­per Grønkjær og til­fø­jer:

» Hun har vi­de­re­gi­vet det, hun selv har få­et he­le sin barn­dom: had, vold, ond­skab. Hun var et spejl­bil­le­de af det, hun hav­de lært. Det fa­sci­ne­ren­de ved Ma­ria Isa­bels hi­sto­rie er jo, at hun fandt en vej ud af den vær­ste og mest mod­by­de­li­ge ond­skab. Hun er et ek­sem­pel, som al­le kan bru­ge. «

Jes­per Grønkjær og hans mak­ker bru­ger de­res op­le­vel­ser som ud­gangs­punkt for fored­rag. Men sam­ti­dig er der en lil­le drøm om at gø­re en for­skel.

» Det hand­ler om, at vi kan bru­ge det selv, det læg­ger vi ik­ke skjul på. Som an­dre glo­be­trot­te­re er jeg be­sjælet af en trang til at op­le­ve og ud­for­ske ver­den. Det gør jeg for min egen skyld. Men jeg har da i al­ler­hø­je­ste grad et lil­le håb om gø­re en må­ske lil­le bit­te for­skel der, hvor jeg og Tho­mas kom­mer frem, « si­ger han.

Når Jes­per Grønkjær og ven­nen rej­ser, op­træ­der de me­re el­ler min­dre spon­tant og uan­meldt med sang, mu­sik og tryl­le­kunst.

» Jeg tror på, at man kan fl yt­te men­ne­sker med smil - men ik­ke for­an­dre he­le ver­den med smil. Så naiv er jeg ik­ke. Det er hel­ler ik­ke for­di, jeg tror, at man kan ska­be fol­ke­be­væ­gel­ser på den må­de. Men jeg tror, at folk går vi­de­re på en po­si­tiv stem­ning, når de har le­et. Man ken­der det jo fra sig selv, når man har set en sjov fi lm, « si­ger Jes­per Grønkjær.

Har I ik­ke tænkt over, at I ud­sat­te jer selv for fa­re, selv­om I var pak­ket ind i vag­ter?

» Aft enen før jeg skul­le rej­se, sag­de min lil­le dat­ter til mig, at jeg skul­le love hen­de ik­ke at dø i det der land. Det tænk­te jeg me­get over, især på fl yve­tu­ren til Hon­du­ras. Men jeg må og­så si­ge, at da først Tho­mas og jeg var i gang, var der ik­ke tid til at tæn­ke så me­get. «

Ma­ria Isa­bel blev løsladt eft er nog­le år på grund af sin re­li­gi­øse om­ven­del­se.

7.172

Mord

Hon­du­ras

Væb­ne­de

FNs

Stor

BE­RYG­TET

Sa­gen om Ma­ria Isa­bel Mar­ti­nez, ali­as ’ La Di­abla’ ( Hun- djæ­vel­en), er en af de mest be­ryg­te­de i Hon­du­ras.

Hun blev fan­get i en po­li­tio­pe­ra­tion le­det af en tid­li­ge­re mi­ni­ster Oscar Alva­rez, der stram­me­de love­ne.

Selv om hun blev idømt 17 års fængsel for narko­han­del, lyk­ke­des det for­sva­ret at be­græn­se straff en til seks år.

Iføl­ge 102nu­e­ve. com re­k­rut­te­res kvin­der hyp­pigt til prak­ti­ske for­mål i de kri­mi­nel­le ban­der, men sti­ger hur­tigt i rang, for­di de er me­re di­sci­pli­ne­re­de. Jae

Jes­per Grønkjær hjem­me på kon­to­ret i Aar­hus og sam­men med Ma­ria Isa­bel.

Fo­to: Bo Amstrup og pri­vat

Ver­dens far­lig­ste land.

Fo­to: Scan­pix

mord blev der be­gå­et I 2012 i Hon­du­ras.

bli­ver dag­ligt dræbt 20 per­so­ner.

på myn­dig­heds­per­so­ner hø­rer til da­gens or­den.

reg­nes for ver­dens me­ste kri­mi­nel­le .

af tu­sin­de ind­byg­ge­re bli­ver dræbt.

be­trag­tes som en af de vig­tig­ste narko­ru­ter til USA. Et svagt po­li­ti, kom­bi­ne­ret med en lang kyst­linje og store ube­bo­e­de are­a­ler, gør lan­det po­pu­lært for narkos­mug­le­re.

rø­ve­ri­er mod turist­bus­ser hø­rer til da­gens or­den.

’ Of­fi ce on Drugs and Cri­me’ be­teg­ner græn­se­re­gio­nen mel­lem det nord­ve­st­li­ge og syd­ve­st­li­ge Hon­du­ras som et af de far­lig­ste ste­der i Cen­tra­la­me­ri­ka over­ho­ve­det.

ar­bejds­løs­hed og narko­tra­fi kken bi­dra­ger til kri­mi­nal­sta­ti­stik­ker­ne.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.