VI ER GLA­DE FOR AMAN­DA

BT - - SØNDAG -

Når Kat­hri­ne Lil­leør åb­ner dø­ren til sit kon­tor, lø­ber en glat­hå­ret grav­hund lo­g­ren­de gen­nem kir­ke­rum­met hen i ar­me­ne på Aman­da Ja­cob­sen. » Hun el­sker Aman­da. Men hvem gør ik­ke det « , spør­ger præ­sten.

Kat­hri­ne Lil­leør har ik­ke fortr­udt, at hun sag­de ja til at an­sæt­te den svin­del­døm­te kvin­de.

» Hun er knald­ham­ren­de dyg­tig. Hun er et me­get ener­gisk men­ne­ske og et me­get yd­mygt men­ne­ske med stor ka­pa­ci­tet og over­skud i for­hold til si­ne med­men­ne­sker, så hun er hur­tigt ble­vet et me­get skat­tet men­ne­ske her i kir­ken. «

Hvad tæn­ker du om, at hun har be­gå­et svin­del for 130 mio. kr?

» Det tæn­ker jeg ik­ke no­get om. Hun har ud­stået sin straf. Det er hvidt pa­pir. Vi be­gyn­der for­fra her. Jeg har hel­ler ik­ke læst ar­tik­ler­ne. Jeg ta­ger hen­de på or­det, og jeg ta­ger hen­de som det men­ne­ske, hun er i mø­det med os her. Det må væ­re mu­ligt i det­te liv at få nye be­gyn­del­ser, og hvis ik­ke man kan få det i fol­kekir­ken, hvor så? «

Du er ik­ke ban­ge for, at hun stjæ­ler fra kir­kebøs­sen?

» Nej, hvor­for skul­le hun dog det? Jeg er ik­ke me­re be­kym­ret for, at hun stjæ­ler end for, at al­le an­dre stjæ­ler. Og jeg er da li­ge ved at si­ge, at Aman­da da har smagt kon­se­kven­sen, så hun er da den sid­ste til at ta­ge no­get. På det punkt er jeg næ­sten me­re tryg ved Aman­da end ved så man­ge an­dre. «

Hvad hvis der er sog­nebørn, som ik­ke sy­nes om, at de mø­der den kend­te stor­svind­ler som den før­ste, når de går i kir­ke om søn­da­gen?

» Så må de gå i kir­ke et an­det sted. Der er og­så nog­le, der ik­ke kan li­de kvin­de­li­ge præ­ster. Folks for­dom­me er jeg ik­ke sat i ver­den for at føl­ge. «

» Aman­da har ud­stået sin straf. Jeg ta­ger hen­de som det men­ne­ske, hun er, « si­ger sog­ne­præst Kat­hri­ne Lil­leør om sin kir­ke­tje­ner. Fo­to: Si­mon Skip­per

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.