AN­NET­TE HEICK Hvem mob­ber hvem? AN­NET­TES UGE PÅ In­s­ta­gram

An­net­te Heick er 43 år. Tv- vær­tin­de, san­ge­r­in­de og for­fat­ter. Hun er gift med kok­ken Jes­per Vol­l­mer og har to dren­ge

BT - - SØNDAG -

Min ab­so­lut­te ynd­lings­bog, ’ Den af­mæg­ti­ge – en bi­o­gra­fi om Chri­sti­an den 7.’ er et mester­værk skre­vet af hi­sto­ri­ke­ren Ulrik Lan­gen. Jeg el­sker bo­gen af man­ge år­sa­ger. For det før­ste er hi­sto­ri­en om Chri­sti­an den 7. et fan­ta­stisk styk­ke Dan­marks­hi­sto­rie, og så er det og­så før­ste gang – må­ske no­gen­sin­de – at der er la­vet et nu­an­ce­ret po­rtræt af kon­gen, der blev kaldt van­vit­tig, men som i vir­ke­lig­he­den var et svært mis­hand­let barn. Og for det an­det gi­ver bo­gen et le­ven­de ind­blik i det dan­ske sam­fund dér i mid­ten af 1700- tal­let. ULRIK LANGENS GRUN­DI­GE re­search be­ly­ser, hvor­dan der fo­re­gik en sy­ste­ma­tisk ned­bryd­ning af et men­ne­ske. Dit­lev Re­vent­low hed den sa­di­sti­ske læ­rer, som fy­sisk og men­talt mis­hand­le­de det kon­ge­li­ge barn, og selv­om ga­den ik­ke er opkaldt eft er dén Re­vent­low, så fry­der det mig nu al­li­ge­vel, hver gang jeg kø­rer ad Re­vent­lows­ga­de, at net­op den­ne Kø­ben­havns mest be­skid­te og grim­me afk rog bæ­rer det navn. MEN HVOR­FOR NU den­ne bo­gan­mel­del­se tæn­ker du? Jo, for­di et kig på 1700- tal­lets Dan­mark vid­ner om et volds­sam­fund: For­æl­dre tæ­ve­de de­res børn, læ­re­re tæ­ve­de de­res ele­ver, mænd tæ­ve­de de­res ko­ner, og ko­ner de­res mænd, me­stre tæ­ve­de de­res lær­lin­ge, her­ska­ber tæ­ve­de de­res tje­ne­ste­folk. Sol­da­ter­ne tæ­ve­de bøn­der­ne og lu­der­ne, og bøn­der­ne og lu­der­ne tæ­ve­de hin­an­den. Om nat­ten tæ­ve­de ful­de­rik­ker­ne løs på by­ens væg­te­re, mens sol­da­ter, ma­tro­ser og stu­den­ter tør­ne­de sam­men i slags­mål på værts­hu­se­ne og i ga­der­ne. JEG SY­NES, DET er in­ter­es­sant, når vi ta­ler om vor egen tid… at ta­ge det­te til­ba­ge­blik. I dag er det for­budt at slå si­ne børn. Hel­dig­vis da. Men i dag slår vi al­li­ge­vel løs på hin­an­den. Ik­ke kor­por­ligt, men psy­kisk. Vi mob­ber. Jeg me­ner fak­tisk, at vi i Dan­mark le­ver med og i en mob­be­kul­tur, der to­talt og al­de­les har ta­get over­hånd. Mob­be­kul­tu­ren fo­re­går først og frem­mest in­de på de so­ci­a­le me­di­er, hvor det eft er­hån­den er ble­vet fuld­kom­men umu­ligt at si­ge el­ler me­ne no­get som helst, uden at man til­læg­ges ond­s­in­de­de mo­ti­ver el­ler på an­den må­de bli­ver iret­te­sat. TAG NU F. EKS. kron­prin­ses­se Mary, der cyk­le­de med si­ne børn - straks skul­le hun sko­ses for at cyk­le uden hjelm. El­ler Cas­per Chri­sten­sen, der for­tal­te, at han træ­ne­de for at hol­de sig pæn og slank, hvor­eft er hund­red­vis af læ­se­re men­te, han hå­ne­de dem, der ik­ke gjor­de det. No­get, jeg godt kan nik­ke gen­ken­den­de til, eft er jeg skrev min ar­ti­kel om en tyk dreng, der spi­ste po­m­frit­ter. Ad­skil­li­ge tyk­ke men­ne­sker op­fat­te­de det som et per­son­ligt an­greb og kom­men­te­re­de det med no­get a la: » Du har ik­ke ret til at døm­me no­gen, din selvg­la­de, me­di­e­li­der­li­ge kæl­ling! « – En vi­dun­der­ligt selv­mod­si­gen­de sæt­ning.

SØN­DAG 4. OK­TO­BER 2015

Er det ba­re mig,

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.