Me­teor og vulkan dræb­te di­no­er

BT - - NYHEDER - Lars Hen­rik Aa­gaard lha@ ber­ling­s­ke. dk

NATURKRÆFTER

I åre­vis har der væ­ret ret bred enig­hed blandt ge­o­lo­ger om, at di­nosau­rer­ne og utal­li­ge an­dre dyr og plan­ter først og frem­mest for­svandt som føl­ge af et gi­gan­tisk me­te­o­r­nedslag nær det nu­væ­ren­de Me­xi­co.

Gan­ske vist har en ræk­ke lang­va­ri­ge og enor­me vulka­nud­brud i da­ti­den i det nu­væ­ren­de In­di­en al­tid spøgt i bag­grun­den som en med­vir­ken­de for­kla­ring. Men nu bli­ver vulka­nud­brud­de­ne, de så­kald­te Dec­can Traps, at­ter he­vet frem. Og den­ne gang som no­get nær ho­ved­syn­de­ren.

En ræk­ke ame­ri­kan­ske ge­o­lo­ger har væ­ret en tur i In­di­en, hvor de har fo­re­ta­get den hidtil mest præ­ci­se da­te­ring og kort­læg­ning af de enor­me vulka­nud­brud for cir­ka 66 mio. år si­den. Det er vel­kendt, at ud­brud­de­ne al­le­re­de var i gang, da kæm­pe­me­te­o­ren på om­trent 10 ki­lo­me­ters bred­de ham­re­de ned i jord­s­kor­pen ov­re ved Yuca­tan­halvø­en i Me­xi­co. Men iføl­ge de ame­ri­kan­ske ge­o­lo­ger be­gynd­te dob­belt så me­get la­va og lig­nen­de at sky­de ud af vulka­ner­ne på stort set sam­me tid, som den enor­me klip­pe­klump styr­te­de ned. Og det får for­sker­ne til i tids­skrif­tet Sci­en­ce at fo­re­slå, at nedsla­get var den di­rek­te år­sag til den vold­som­me stig­ning i de in­di­ske vulka­ners ud­brud.

» Beg­ge be­gi­ven­he­der ske­te på prak­tisk ta­get sam­me tid. Der­for tror vi, at der er en år­sags­sam­men­hæng, « ud­ta­ler en af forsk­nings­ar­tik­lens for­fat­te­re, Paul Ren­ne fra Ca­li­for­ni­ens Ber­ke­ley- uni­ver­si­tet.

Dec­can Traps får al­le hi­sto­ri­ske vulka­nud­brud til at bleg­ne i sam­men­lig­ning. Mæng­den af la­va, som blev ud­s­py­et, var på over 1,5 mil­li­o­ner ku­bik­ki­lo­me­ter, og om­trent halv­de­len af In­di­ens nu­væ­ren­de land­mas­se kan fø­res di­rek­te tilbage til de ko­los­sa­le ud­brud, som uund­gå­e­ligt må ha­ve haft dra­ma­ti­ske ef­fek­ter på da­ti­dens glo­ba­le kli­ma og bi­o­lo­gi. Iføl­ge det nye forsk­nings­re­sul­tat blev om­trent 70 pro­cent af den sam­le­de ud­bruds­mæng­de fra Dec­can Traps ud­s­py­et ef­ter me­te­o­r­nedsla­get.

Chok­bøl­ger

Hen­ning Haa­ck, der er ge­o­log og me­te­o­ri­t­eks­pert på Sta­tens Na­tur­hi­sto­ri­ske Mu­se­um, fin­der det nye forsk­nings­re­sul­tat ’ so­lidt og in­ter­es­sant’:

» Hvis det hol­der, at ud­brud­det hæ­ve­de sig li­ge ef­ter nedsla­get, er det van­vit­tigt at på­stå, at de to ting ik­ke hav­de no­get med hin­an­den at gø­re. «

Hen­ning Haa­ck for­kla­rer, at der tid­li­ge­re har væ­ret frem­ført vel­be­grun­de­de te­o­ri­er om, at Dec­can Traps kan væ­re ble­vet ud­løst som føl­ge af en slags ’ fo­ku­se­rings­ef­fekt’.

In­di­en og Yuca­tan lå og lig­ger stort set stik mod­sat hin­an­den på jord­kug­len. Når en me­teor så stor som den for knap 66 mio. år si­den ram­mer Jor­den, væl­ter chok­bøl­ger gen­nem klo­den, hvor­ef­ter ener­gi­er­ne i en vis ud­stræk­ning sam­ler sig i et punkt på an­tipo­den – alt­så på den kom­plet mod­sat­te si­de af jord­kug­len.

Et me­get vel­kendt ek­sem­pel stam­mer fra pla­ne­ten Mer­kur, hvor en kæm­pea­ste­roi­de med en di­a­me­ter på må­ske 100 ki­lo­me­ter ram­le­de ned og skab­te et gi­gant­kra­ter for fle­re mia. år si­den. På den stik mod­sat­te si­de af Mer­kur fin­des et så­kaldt ’ ka­o­tisk ter­ræn’ af ujæv­ne bjer­ge og kløf­ter – et tegn på, at chok­bøl­ger fra nedsla­get fik ter­ræ­net til i bog­sta­ve­lig­ste for­stand at let­te og lan­de igen.

Det nye forsk­nings­re­sul­tat gør det me­re sand­syn­ligt, at di­nosau­rer­ne ik­ke blev ud­ryd­det med ét brag, men re­la­tivt lang­somt. Samt at hver­ken me­te­o­ren el­ler de in­di­ske vulka­ner hver for sig kun­ne stå bag den store mas­se­død, der ud­ra­de­re­de om­trent 75 pro­cent af al­le klo­dens da­væ­ren­de dy­re- og plan­tear­ter. Det var kom­bi­na­tio­nen, der gjor­de det af med dem.

Te­o­ri­en sy­nes blot at bli­ve yder­li­ge­re for­stær­ket af, at Dec­can Traps­ud­brud­de­ne iføl­ge må­lin­ger­ne fort­sat­te i yder­li­ge­re en halv mio. år ef­ter me­te­o­r­nedsla­get. Og først på det tids­punkt be­gynd­te li­vet på Jor­den at­ter at blom­stre. Hvor­ef­ter pat­te­dy­re­ne blev Jor­dens nye her­ske­re.

Det vil ske igen

Iføl­ge Hen­ning Haa­ck går der ca. 100 mio. år mel­lem me­te­o­r­nedslag af sam­me ka­li­ber som det, der ram­te ov­re ved Me­xi­co. Så sta­ti­stisk har vi over 30 mio. år at lø­be på, før det at­ter går helt galt.

Nedslags­hyp­pig­he­den er imid­ler­tid ik­ke be­reg­net på bag­grund af fund og da­te­rin­ger af re­ster af old­gam­le kæm­pe­kra­te­re på Jor­den. De er for længst ud­ra­de­ret af pla­de­tek­to­nik­ken, som kon­stant om­møb­le­rer Jor­dens over­fla­de. I ste­det er hyp­pig­he­den be­reg­net på bag­grund af må­lin­ger af an­tal­let af stør­re aste­roi­der samt de­res ba­ner her i sol­sy­ste­met.

DI­NO- DRÆBERNE En 12 ki­lo­me­ter lang stri­be i Stevns Kl­int, det så­kald­te fi­ske­ler, vid­ner om et gi­gan­tisk me­te­o­r­nedslag for knap 66 mio. år si­den. I le­ret er der store kon­cen­tra­tio­ner af me­tal­let ir­ri­di­um, der næ­sten kun kan stam­me fra him­mel­rum­met. Le­ret mar­ke­rer og­så græn­sen mel­lem de ge­o­lo­gi­ske epo­ker kridt­ti­den og ter­tiær­ti­den. I græn­sela­get er der næ­sten in­gen fos­si­ler – et tegn på om­fat­ten­de mas­se­død. Me­te­o­ren var cir­ka 10 ki­lo­me­ter bred og ham­re­de ned nær Me­xi­co med ka­ta­stro­fa­le føl­ger. Chok­bøl­ger fra nedsla­get sat­te ef­ter alt at døm­me ek­stra tryk på vold­som­me vulka­nud­brud i In­di­en, hvil­ket yder­li­ge­re for­mør­ke­de livs­be­tin­gel­ser­ne for plan­ter og dyr – i om­eg­nen af 75 pro­cent af al­le plan­te- og dy­rear­ter ud­dø­de.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.