Ver­dens kul­tu­rarv

De an­tik­ke ru­i­ner er snart helt væk i den sy­ri­ske by Pal­myra. – Det gam­le knu­de­punkt mel­lem øst og vest er øde­lagt en øde­læg­gel­se der og­så vil kom­me til at ram­me lo­kal­be­folk­ni­gen hardt

BT - - NYHEDER - Char­lot­te Bo Qvist | chqv@ bt. dk

Den sy­ri­ske ør­ken­by Pal­myra kan pra­le af at hu­se nog­le af de mest vel­be­va­re­de an­tik­ke ru­i­ner i Mel­le­mø­sten. El­ler kun­ne. Is­la­misk Stat øde­læg­ger nem­lig monu­men­ter og rester­ne af det knu­de­punkt mel­lem øst og vest, som han­dels­by­en Pal­myra var for 2000 år si­den. Se­ne­st har den sunni­mus­lim­ske ter­r­or­grup­pe sprængt tri­um­fb uen i Pal­myra i luft en. Et ho­ved­monu­ment i den 2000 år gam­le ro­mer­ske by.

Men det er langt­fra før­ste gang, Is­la­misk Stat har ter­r­o­ri­se­ret old­tids­by­en, for bå­de i au­gust og sep­tem­ber må­ned blev to af by­ens vig­tig­ste temp­ler jæv­net med jor­den.

Det er ik­ke en hvil­ken som helst by, der er øde­lagt. Pal­myra blev før­ste gang nævnt i an­tik­ke tek­ster om­kring 2400 f. Kr. og kom i 1980 på Unescos ver­dens­arvs­li­ste.

By­en var ind­til for få år si­den en po­pu­lær turi­stat­trak­tion i Sy­ri­en, hvor tu­sind­vis af turi­ster tog på en­dags­tu­re for at se de store temp­ler, te­a­tre og søj­le­gan­ge midt i ør­ke­nen 215 ki­lo­me­ter nor­døst for Da­ma­s­kus. I dag er si­tu­a­tio­nen en helt an­den. I Is­la­misk Stats selv­for­stå­el­se skal fj en­der nem­lig mas­sa­kre­res, og de­res mål er at gen­ta­ge de tid­li­ge kam­pe i is­lams hi­sto­rie. Det skal ske ved ’ at åb­ne land’ gen­nem ter­ror. At skræm­me og ska­be ka­os. For til sidst at tæm­me og re­ge­re hård­hæn­det: og et nyt, moralsk re­gi­me er skabt. Rester­ne sæl­ges Der­u­d­over kan sal­get af rester­ne af de hi­sto­ri­ske monu­men­ter skaff e ter­r­or­be­væ­gel­sen mid­ler til at kø­be vå­ben og am­mu­ni­tion, og det har gjort kul­tu­rar­ven til en in­te­gre­ret del af de­res krigs­fø­rel­se. Det er dog ik­ke kun monu­men­ter, der øde­læg­ges. I slut­nin­gen af au­gust blev Pal­myras che­far­kæ­o­log Kha­led al- Asaad, hen­ret­tet på brutal vis. Han blev 83 år, og Is­la­misk Stat hals­hug­ge­de ham på en off ent­lig plads, hæng­te der­eft er krop­pen op på en søl­je og pla­ce­re­de ho­ve­d­et ved fo­den. På li­get hav­de ter­r­or­be­væ­gel­sen på­sat an­kla­ger om, at han ’ hav­de med­vir­ket ved van­tros kon­fe­ren­cer’ og ’ hav­de ar­bej­det som di­rek­tør for af­g­ud­s­dyr­kel­se’. Kha­led al- Asaad hav­de el­lers vi­et sit liv til at be­va­re og øge kend­ska­bet til old­tids­by­en Pal­myra, og det blev hans død. Han næg­te­de at for­tæl­le Is­la­misk Stat, hvor der blev skjult kul­turskat­te i by­en.

» De dræb­te ham, for­di han ik­ke vil­le for­rå­de sin dybe for­plig­tel­se over for Pal­myra. De dræb­te en stor mand, men de kan al­drig brin­ge hi­sto­ri­en til tavs­hed. Hans ar­bej­de vil leve læn­ge­re end dis­se ek­stre­mi- ster, « sag­de Unescoss di­rek­tør Iri­na Boko­va eft er dra­bet. De lo­ka­le le­ve­de af ru­i­ner­ne Ru­bi­na Ra­ja er pro­fes­sor i klas­sisk ar­kæ­o­lo­gi på Aar­hus Uni­ver­si­tet og for­sker i græsk- ro­mersk old­tid med fo­kus på re­li­gion og sam­fund. Iføl­ge hen­de hav­de Is­la­misk Stat i før­ste om­gang en ideologisk grund til at over­ta­ge by­en. Den hu­se­de nem­lig det mest be­ryg­te­de fængsel un­der Bas­har al- As­sads re­gi­me, som de ger­ne vil­le over­ta­ge og ud­s­let­te. Men det er ik­ke læn­ge­re det sy­ri­ske re­gi­me, Is­la­misk Stat ram­mer.

» Øde­læg­gel­ser­ne er over­ho­ve­det ik­ke vendt imod As­sad el­ler Ve­sten, for det er græsk- ro­mersk kul­tu­rarv. De er vendt imod lo­kal­be­folk­nin­gen, som le­ve­de af ru­i­ner­ne – de­res håb for frem­ti­den er ved at bli­ve ud­s­let­tet. Lo­kal­be­folk­nin­gen le­ve­de af hi­sto­ri­en og turis­men, så når Is­la­misk Stat øde­læg­ger ru­i­ner­ne, øde­læg­ger de mu­lig­he­den for, at Sy­ri­en i frem­ti­den kan få en li­ge så stor turis­me som tid­li­ge­re. Det er en to­tal ned­bry­del­se af be­folk­nin­gen, « si­ger Ru­bi­na Ra­ja.

Sam­ti­dig næv­ner pro­fes­soren, at Pal­myra net­op er på li­sten over ver­dens kul­tu­rarv – det vil si­ge en af de at­trak­tio­ner, som he­le ver­den har lo­vet at pas­se på. De mas­si­ve øde­læg­gel­ser har der­for en be­tyd­ning for, hvor­dan vi for­står for­ti­den, og bli­ver monu­men­ter­ne ud­s­let­tet, er der selvsagt al­drig mu­lig­hed for at gen­ska­be hi­sto­ri­en. Og det har iføl­ge Ru­bi­na Ra­ja stor be­tyd­ning for bå­de nu­ti­den og frem­ti­den.

Øde­læg­gel­ser­ne af de hi­sto­ri­ske ru­i­ner bli­ver dæk­ket bredt i den ve­st­li­ge ver­den, og Ru­bi­na Ra­ja vur­de­rer det som et sym­bol på, at vi har ’ få­et nok’ af død og øde­læg­gel­se mod be­folk­nin­gen:

» Den hu­ma­ni­tæ­re kri­se i Sy­ri­en, hvor man­ge men­ne­sker dør, har vi set så me­get til, at det er svært at ta­ge me­re ind. Nu ser vi plud­se­lig kon­tra­sten med dø­de ting som ru­i­ner­ne, der bli­ver øde­lagt, og det er nog­le gan­ge nem­me­re at bli­ve cho­ke­ret over. Når vi ik­ke læn­ge­re kan ta­ge me­re vold og blod, fø­ler vi os plud­se­lig ramt på kul­tu­rar­ven, « si­ger pro­fes­soren.

Sa­tel­lit­fo­to af temp­let i ør­ken­by­en Pal­myra i Sy­ri­en ta­get 26. ju­ni 2015.

Sa­tel­lit­fo­to ta­get sam­me sted 27. au­gust 2015. Til høj­re ses temp­let før øde­læg­gel­sen.

FO­TO: REU­TERS

FO­TO: REU­TERS & YOUS­SEF BADAWI/ EPA

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.