He­de­mor­de­rens hån 50 år ef­ter

BT - - NYHEDER -

SE­RI­E­MORD tri­ske ho­spi­tal As­hworth i Nor­deng­land, hvor nog­le af Eng­lands far­lig­ste for­bry­de­re er un­der lås og slå. På ube­stemt tid.

Myra Hind­ley af­gik ved dø­den i 2002, 60 år gam­mel.

Pres­sen kald­te hen­de den­gang ’ Eng­lands on­de­ste kvin­de’, og da hun blev be­gra­vet, ef­ter­lod en ukendt bor­ger et skilt på kir­ke­går­den, hvor der stod: ’ Burn in hell’.

I Eng­land ris­ler det sta­dig koldt ned ad ryg­gen på folk, når ta­len fal­der på de to se­rie- mor­de­re, der be­gra­ve­de de­res un­ge of­re i den ufrem­kom­me­li­ge og tå­ge­de he­de­mo­se, Sad­dleworth Mo­ors.

Og i den­ne uge blev gru­en vakt til li­ve igen. Da den en­gel­ske tabloi­da­vis The Sun på 50- års- da­gen for par­rets sid­ste mord kun­ne af­slø­re en ræk­ke bre­ve fra den fem­dob­bel­te mor­der på den luk­ke­de af­de­ling, der vi­ser, at han in­tet an­grer.

I bre­ve­ne hå­ner han på­rø­ren­de til mor­dof­re i he­le Eng­land og på­står, at de må væ­re ke­de af, at de­res på­rø­ren­de ik­ke blev myr­det af ham og Myra Hind­ley. For­di de der­ved ik­ke har få­et sam­me op­mærk­som­hed som de på­rø­ren­de til de of­re, han og Hind­ley mis­hand­le­de og myr­de­de. Lu­kra­tiv for­ret­ning » De vil­le sik­kert ha­ve kun­net la­ve en lu­kra­tiv for­ret­ning ved at op­træ­de i tv- show og sæl­ge in­ter­view, i ste­det for at bli­ve fuld­stæn­dig glemt i lø­bet af en uge’ « skri­ver han hån­ligt i de bre­ve, The Sun of­fent­lig­gør.

Ian Bra­dy har fle­re gan­ge bedt om at få ge­nind­ført døds­straf­fen, så han kun­ne bli­ve hen­ret­tet, og i de se­ne­ste 15 år har han sul­te­strej­ket for at dø. Der­for bli­ver han hver dag tvangs­fodret gen­nem en næ­se- slan­ge af fængsels­per­so­na­let, som han kal­der pa­ra­sit­ter i si­ne nye bre­ve.

Her af­slø­rer den be­ryg­te­de mor­der og­så, at han al­le­re­de hav­de plan­lagt at dø sam­men med kæ­re­sten Myra Hind­ley, hvis de blev for­søgt an­holdt. Det skul­le væ­re sket i en sk­ud­veks­ling med po­li­ti­et. På sam­me må­de som det ame­ri­kan­ske gangster­par Bonnie og Cly­de.

» Vi hav­de al­drig tænkt os at bli­ve ta­get i li­ve. Alt hvad vi hav­de brug for var 10 se­kun­ders ad­var­sel, og vi vil­le ha­ve væ­ret dø­de. Til sidst hav­de vi bå­de en ka­li­ber 45 og en Smith and Wes­son 38 på os. Men det end­te i en to­tal ka­ta­stro­fe, og vi fik al­drig fat i vo­res vå­ben, da po­li­ti­et kom, « skri­ver Ian Bra­dy iføl­ge The Sun.

Bå­de Bra­dy og Myra Hind­ley vok­se­de op i split­te­de fa­mi­li­er, hvor vold og yd­my­gel­se var en del af op­dra­gel­sen. Så­le­des blev Myra Hind­ley of­te slå­et af sin far, der var en strikt kon­ser­va­tiv mi­li­tærmand. Han ’ hær­de­de’ sin dat­ter, al­le­re­de fra hun var helt lil­le ved at tvin­ge hen­de til at slå hårdt igen på de dren­ge, der hav­de ge­ne­ret hen­de. Hvis hun ik­ke gjor­de det, blev hun selv ban­ket af fa­de­ren. Kri­mi­nel op­vækst Ian Bra­dy vok­se­de op uden en far, hans mor gav ham til en ple­je­fa­mi­lie, og al­le­re­de som te­e­na­ger var han kri­mi­nel med fle­re dom­me bag sig.

Tilbage i 1963 hav­de 25- åri­ge Ian Bra­dy mødt Myra Hind­ley på 21 år.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.