DAN­SKE KUNST­NE­RE I SAM­FUNDS­DE­BAT­TEN ’’

Det er vig­tigt, at dan­ske kunst­ne­re sæt­ter sig ind i em­net, før de blan­der sig i den off ent­li­ge de­bat

BT - - DEBAT -

Jeg har me­re end én gang op­for­dret kul­tur­li­vet i Dan­mark til at en­ga­ge­re sig me­re i sam­funds­de­bat­ten og ver­dens elen­dig­hed og i den for­bin­del­se hen­vist til ame­ri­kan­ske sku­e­spil­le­re som Ge­or­ge Cloo­ney og An­ge­li­na Jo­lie, som har gjort me­get for fl ygt­nin­ge og ver­dens fat­tig­ste. I LØ­BET AF de sid­ste tre- fi re år har man i dansk kul­tur­liv væ­ret to­tal tav­se, mens As­sad har brugt ke­mi­ske vå­ben og klyn­ge­bom­ber mod sin egen be­folk­ning, men da fl ygt­nin­ge­pres­set blev for stort i Rød­by, hæ­ve­de nog­le af de dan­ske kunst­ne­re plud­se­lig de­res røst i off ent­lig­he­den. LI­GE MED ÉT kom hu­ma­nis­me til at hand­le om at trans­por­te­re folk il­le­galt fra Rød­by til Mal­mø, og det uden tan­ke for at nog­le af de fl ygt­nin­ge slet ik­ke var fl ygt­nin­ge, men il­le­ga­le ind­van­dre­re. En­ga­ge­men­tet kom og­så til at hand­le om li­ge­gyl­di­ge an­non­cer i li­ba­ne­si­ske avi­ser og om re­to­rik­ken, hvor ord som rum­me­lig­hed og åben­hed blev om­drej­nings­punk­tet, og hvor der blev råbt op om, at vi skal ta­le or­dent­ligt i Dan­mark. Det er fi nt, at nog­le kunst­ne­re mel­der sig ind i kam­pen for at brin­ge op­mærk­som­hed på po- li­ti­ske pro­ble­ma­tik­ker, men fl ere har desvær­re ik­ke sat sig or­dent­ligt ind i sa­ger­ne. De­res hold­nin­ger er over­ord­ne­de, luft ige be­tragt­nin­ger, som ta­ger ud­gangs­punkt i de­res fø­lel­ser frem for for­nuft . Hav­de de tænkt sig om, hav­de de pe­get på år­sa­gen til, at de man­ge fl ygt­nin­ge har væ­ret nødt til at ri­si­ke­re de­res liv og er ta­get he­le vej­en her­til. Så hav­de de kri­ti­se­ret As­sad og Is­la­misk Stat og for­langt, at vi i Dan­mark hjæl­per til med at be­skyt­te den sy­ri­ske be­folk­ning med fl y og land­trop­per. Så hav­de nog­le kun­net pe­ge på, at man en gang imel­lem er nødt til at gå i krig for at få fred. Men det er der in­gen, der har gjort. Jeg tæn­ker, de ik­ke har haft over­blik el­ler mod nok til at gø­re det. DET ER FINT, at san­ge­re og sku­e­spil­le­re prø­ver at blan­de sig i den off ent­li­ge de­bat, men jeg vil­le så­dan øn­ske, at de hav­de sat sig bed­re ind i sa­ger­ne i ste­det for ba­re at lange ud eft er In­ger Støj­berg og asylan­non­cer­ne i li­ba­ne­si­ske avi­ser. Sid­ste år modt­og vi i Dan­mark 15.000 fl ygt­nin­ge og lig­ger på top fem over lan­de, der har fl est fl ygt­nin­ge per ind­byg­ger.

Sam­me over­fl adisk­hed gæl­der, når Jo­na­tan Spang med tan­ke på kri­sen i Sy­ri­en si­ger: ’ Det hjæl­per ik­ke, at nog­le bleg­fi se går rundt og sky­der’. Hvis ik­ke vi ( den frie ver­den) går ak­tivt ind i den kon­fl ikt, hvor­dan skal man så be­skyt­te de ot­te mil­li­o­ner uskyl­di­ge men­ne­sker der­ne­de? Der er vel in­gen, som for al­vor tror, det hjæl­per at sid­de rundt om et bord med As­sad og si­ge, at nu må han væ­re sød ik­ke at slå fl ere ci­vi­le ihjel?

De fl este kul­tur­per­son­lig­he­der, som kom­mer på ba­nen i en po­li­tisk sam­men­hæng, bru­ger de klas­si­ske kul­tur­ra­di­ka­le pop­pe­de syns­punk­ter. Gør de ik­ke det, ri­si­ke­rer de at bli­ve fros­set ude, så­dan som det ske­te for Jens Chri­sti­an Grøn­da­hl, da han for­sva­re­de den da­væ­ren­de VK- re­ge­rings krig mod Sad­dam Hus­se­in. Selv­om Grøn­da­hl måt­te gå bod­s­gang for at kom­me tilbage i var­men, er han en af de få und­ta­gel­ser - li­ge­som Er­ling Jep­sen, der på sin helt egen må­de har for­må­et at pro­vo­ke­re og ska­be de­bat om et em­ne, han fak­tisk ved no­get om, nem­lig Søn­derjyl­land. JEG HAR IK­KE no­get imod, at kunst­ne­re blan­der sig i den off ent­li­ge de­bat, men det kræ­ver bå­de mod og ind­sigt at gø­re det. Så lad det væ­re min op­for­dring her­fra.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.