Skyg­gen af PET

BT - - NYHEDER -

på det. Tyr­ki­et er et mus­lim­sk land og de ud­le­ve­rer ik­ke en af de­res tros­fæl­ler til rets­for­føl­gel­se hos de van­tro. Oven i kø­bet hav­de jeg hørt, at tyr­ker­ne blev me­get ven­li­ge­re mod man­den, da de op­da­ge­de, at han var til­ba­ge­holdt for at sky­de på mig. «

» En le­den­de me­d­ar­bej­der i PET bad mig om at la­de væ­re med at ta­le så me­get om det, for ik­ke at øde­læg­ge Dan­marks go­de for­hold til Tyr­ki­et. Det lod jeg så væ­re med. Men det vi­ste sig jo, at jeg hav­de fuld­stæn­dig ret, « suk­ker Lars Hedegaard.

Vi sid­der og snak­ker på for­la­get Pe­op­le’s Press, hvor hans nye bog ’ At­ten­ta­tet’ ud­kom­mer i dag. Hans adres­se er hem­me­lig, og han er un­der kon­stant be­vogt­ning. Det har han ik­ke væ­ret he­le ti­den, men eft er an­gre­bet på Kr­udt­tøn­den og Sy­na­go­gen 14. fe­bru­ar har skær­pet PET­be­vogt­nin­gen. Man væn­ner sig til det Jeg har in­ter­viewet ham før, og han vir­ker me­re af­slap­pet nu, som om han har fun­det fred med det fak­tum, at han må leve med PET- vag­ter re­sten af si­ne da­ge.

» Jeg kan ik­ke ba­re li­ge gå i bi­o­gra­fen el­ler ta­ge ud at ba­de. Jo, jeg kan godt gø­re det, men det skal plan­læg­ges, og jeg skal rin­ge til et be­stemt num­mer i for­vej­en. « Fø­ler du dig en­som? » In­tel­li­gen­te men­ne­sker ke­der sig jo al­drig. Jeg kan ta­le i te­le­fon. Jeg kan og­så få be­søg. Men man væn­ner sig til det. «

Han blev ka­stet ind i sik­ker­heds­sy­ste­met umid­del­bart eft er at­ten­ta­tet. De før­ste næt­ter til­brag­te han på et ho­tel uden­for København. Han hav­de kun det tøj, han gik i, og måt­te be­de PET- fol­ke­ne kø­be no­get til ham. I en må­ned skift ede han op­holds­sted mel­lem for­skel­li­ge fri­tids­hu­se, mens PET- fol­ke­ne la­ve­de mad til ham, og for­sy­ne­de ham med whi­sky og avi­ser. Re­sten af mi­ne da­ge » Jeg så in­gen men­ne­sker ud over PET- vag­ter fra den 5. fe­bru­ar til den 21. Jeg kun­ne ud­veks­le e- mail, men de tog min te­le­fon fra mig. Hvis jeg skul­le rin­ge til no­gen, skul­le jeg lå­ne en te­le­fon af PET og afl eve­re den tilbage bag­eft er. Selv det var kom­pli­ce­ret.

På et tids­punkt, hvor jeg skul­le ta­le med Sun TV i Tor­on­to, kør­te vi rundt om nat­ten i et men­ne­ske­tomt land­skab i en halv ti­me, før vi end­te på en mørk bak­ke­top, hvor jeg så fi k lov at rin­ge til Ca­na­da. Un­der­ligt. Og mi­ne ting så jeg jo ik­ke igen. Alt, hvad der var i lej­lig­he­den blev pak­ket ned i kas­ser af nog­le mænd, mens jeg ik­ke var der. Køk­ken­grej, bø­ger og un­der­buk­ser hul­ter til bul­ter. «

» Nu skal jeg så for­modent­lig leve med PET- be­skyt­tel­se re­sten af mi­ne da­ge. Det var jo et po­li­tisk mord­for­søg, og dem er der ik­ke man­ge af. Nu tæn­ker jeg, at det sik­kert var uaf­ven­de­ligt. Hvis man læg­ger sig ud med is­lam, som jeg har gjort, så en­der det så­dan, « si­ger Lars Hedegaard Lars Hedegaard er sik­ker på, at ger­nings­man­den ik­ke var en så­kaldt ’ en­som ulv’, men hand­le­de eft er or­dre. Fak­tisk var der i 2008 et at­ten­tat i USA, som lig­ne­de fuld­stæn­dig. En mand for­klædt som po­st­bud skød og dræb­te en iransk is­lam­kri­ti­ker.

» For ny­lig hav­de jeg be­søg af en be­kendt fra Ca­na­da, som hav­de talt om min sag med en tid­li­ge­re agent, der hav­de op­holdt sig sam­men med muja­he­di­ner­ne i Af­g­ha­ni­stan i fl ere år. Han men­te, at ger­nings­man­den måt­te væ­re en højt be­tro­et agent. Han for­svandt jo og­så straks, og po­li­ti­et hav­de hver­ken hans fi nger­af­tryk el­ler dna, da han al­drig har væ­ret straff et. « Næp­pe en en­som ulv » Des­u­den er en an­den iransk ven fra USA sik­ker på, at or­dren kom fra iran­ske mul­la­her. Jeg ved det ik­ke, men po­li­ti­et har og­så sagt til mig, at han næp­pe er en en­som ulv, men at

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.