’’

BT - - KULTUR - Jens Un­ma­ck

job kan væ­re hårdt nok. Men hvis du har en tur­né med 10- 15 til­sku­e­re hver af­ten, og når du står op om mor­ge­nen og træ­der ud på ho­ved­ga­den og er­ken­der, at in­gen aner, at man har væ­ret i by­en. Det er hårdt i læng­den, « si­ger Jens Un­ma­ck og til­fø­jer:

» Jeg har lært at på­s­køn­ne hvert et mi­nut af vo­res kon­cer­ter i dag, ef­ter års kamp for at få folk til at glem­me, hvor få de var, når de så os. Jeg ny­der fe­sten. « Det var vig­tigt for mig, at det ik­ke kom til at vir­ke som om, jeg tog en æres­run­de på Hil­mars og Hen­riks be­kost­ning

De sid­ste år af det op­rin­de­li­ge Love Shops liv blev et hel­ve­de for al­le.

» Vo­res sid­ste al­bum sam­men (’ Na­tio­nal’, 2003, red.) ly­der jo som et bor­ger­krigs­hær­get land. For­di det var den for­fat­ning, vi desvær­re var i. Det var et band, der luk­ke­de sig af for ver­den og rul­le­de pig­t­råd ud. En ør­ken­borg med tårn­vag­ter, der fik besked på at sky­de på alt, der nær­me­de sig, « si­ger Jens Un­ma­ck i ’ Him­mel­flugt og høj­de­skræk’.

Han til­fø­jer over­for BT: En le­ven­de stem­ning » Det var me­tal­træt­hed. Vi hav­de ar­bej­det me­get hårdt i man­ge år. Først var jeg ham, der kom med nog­le idéer til san­ge og ord. Hil­mar stod for re­sten. Jo me­re jeg lær­te, jo stør­re lyst fik jeg til at hø­re mi­ne mu­si­kal­ske syns­punk­ter i min egen mu­sik. Når man ar­bej­de­de med Hil­mar, var det kun hans vej. Det mær­ke­de Lars H. U. G. og­så. Vi hav­de ind­spil­let et par pla­der, hvor vi sad tilbage med en fø­lel­se af, at der skul­le ske no­get nyt. Det skul­le man ik­ke si­ge til Hil­mar. Jeg vil­le ger­ne no­get med nog­le men­ne­sker i stu­di­et, der spil­le­de sam­men. En le­ven­de stem­ning. Hil­mar ha­de­de en­hver lyd, han ik­ke hav­de kon­trol­le­ret og tæm­met og plan­tet i sin en­gel­ske ha­ve. Det var en styr­ke, men hvis det først hav­de ud­vik­let sig til en svag­hed, var det umu­ligt at kom­me vi­de­re, « si­ger Un­ma­ck.

Ef­ter br­ud­det i 2004 var der så stort fjend­skab mel­lem Jens Un­ma­ck og Hil­mar Has­sig, at de al­drig nå­e­de at mø­des in­den den­nes tragi­ske død i 2008. De­pres­sion og slidt ven­skab » Vo­res ven­skab var slidt ned, « si­ger Un­ma­ck.

Det frem­går af bo­gen, at Has­sig løb ind i en de­pres­sion, da han op­da­ge­de, at Un­ma­ck var på vej med sit før­ste so­lo­al­bum. Det føl­tes som døds­stø­det til Love Shop. Sam­ti­dig be­gynd­te han at slæk­ke på sin be­røm­te di­sci­plin, når han mød­tes med an­dre mu­si­ke­re. Der blev druk­ket og rø­get me­re end tid­li­ge­re. Dog ik­ke når han var sam­men med si­ne to døtre, som han for­g­u­de­de.

Da han blev kæ­re­ste med Nan­na Lü­ders, kom der en­de­lig lys i hans liv, si­ger en ven. Så me­get de­sto me­re tragisk var ulyk­ken, der tog li­vet af ham.

En støt­te­kon­cet til for­del for Has­sigs døtres øko­no­mi­ske si­tu­a­tion før­te til, at Love Shop med Hen­rik Hall blev gen­dan­net. Kort ef­ter var Hen­rik Hall så hårdt ramt af sin kræft, at han måt­te drop­pe at spil­le li­ve.

» I be­gyn­del­sen var der me­get fo­kus på, om jeg kun­ne fort­sæt­te. Og­så for­di man­ge hav­de den op­fat­tel­se, at jeg ba­re var ham, der kom med san­ge­ne, og Hil­mar stod for mu­sik­ken. Jeg er ret stæ­dig som per­son. Der var en hård­hed i Love Shops skæb­ne, som jeg ik­ke kun­ne la­de sid­de på hver­ken mig el­ler ban­det og ba­re la­de pas­se­re, uden at vi fort­sat­te. «

Love Shops se­ne­ste al­bum blev an­meldt med seks stjer­ner af BTs Hen­ning Hø­eg.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.