’ Min ry­grad er la­vet af yog­hurt’

BT - - WEEKEND -

IN­TER­VIEW vel sid­de op­rejst og fo­ku­se­ret til et mø­de med byg­her­rer, in­ge­ni­ø­rer og ad­vo­ka­ter. Men hvis jeg kom­mer ty­ve mi­nut­ter for sent i seng, så ram­ler he­le næ­ste dag. Det er på man­ge må­der pa­te­tisk. Det sva­rer til Chur­chill, der sov mid­dag­slur hver dag, imens han be­sej­re­de na­zi­ster­ne. Men hvis en mel­lem­le­der i en mel­lem­stor provins­bank ta­ger en po­wer­nap bag skri­ve­bor­det, så står ver­den ik­ke læn­ge­re. Jeg er ik­ke me­get for at in­drøm­me det, men… jeg er sta­dig ban­ge for cir­kus­k­lov­ne. Jeg har væ­ret det, si­den jeg var gan­ske lil­le. Det er nok for­di, de er sjove på en me­get for­ce­ret må­de, som om de har en pi­stol for pan­den. Man kan ik­ke si­ge, de ar­bej­der med ’ det un­der­spil­le­de’. Jeg er jo født li­ge om­kring må­nelan­din­gen, og da jeg var barn, var jeg og­så me­get ban­ge for månen, men det er jeg så småt vok­set fra. Det gjor­de vir­ke­ligt ondt, da jeg… fi k bank af nog­le ro­ck­e­re på Hil­le­rød Sta­tion i 1982. Jeg blev ban­ket ned af Lyn­ge- ro­ck­er­ne, og­så kal­det ’ 666er­ne’, da jeg var på vej hjem fra en kon­cert. Ro­ck­er­ne syn­tes, jeg så lidt mær­ke­lig ud med et jak­ke­sæt, hvor buk­ser­ne var sy­et ind, og kort, far­vet hår. Po­li­ti­et rin­ge­de til min fa­mi­lie og for­tal­te, at jeg var ble­vet fun­det på per­ron­en, da sta­tio­nen skul­le luk­ke. Eft er det in­si­ste­re­de min mor på, at jeg skul­le gå til ji­ujitsu, så det gjor­de jeg i fi re år. Det kræn­ke­de min ære, da… jeg blev stop­pet på ga­den af en æl­dre kvin­de, der tak­ke­de mig over­strøm­men­de for mi­ne man­ge go­de nyheds­ud­sen­del­ser. Jeg sva­re­de, at det var im­po­ne­ren­de, at hun kun­ne hu­ske ’ De uak­tu­el­le nyhe­der’, men det kun­ne hun så hel­ler ik­ke, for hun hav­de for­veks­let mig med Mi­ka­el Kam­ber fra TV2 Nyhe­der­ne. Jeg var hund­eræd, da… jeg i 1999 fl øj hjem over At­lan­ter­ha­vet fra New York, og vi ram­le­de ind i en stor tor­den­by­ge med kraft ig vind, regn og hagl, der gav en vold­som tur­bu­lens. Jeg var så ban­ge, at jeg fi k lov til at kom­me ud i co­ck­pit­tet og ta­le med pi­lo­ter­ne, så­dan som man nog­le gan­ge fi k lov til før 11. sep­tem­ber 2001. Folk var me­get ban­ge, de råb­te og blev vir­ke­lig ru­sket op af slum­re­tæp­per­ne. Nu får jeg fl yskræk af me­get min­dre og bli­ver mis­un­de­lig på dem, der sover med åben mund og po­lyp­per imens. Jeg var nødt til at væ­re lidt barsk, da… Finn Nør­by­gaard var til sin år­li­ge me­d­ar­bej­der­ud­vik­lings­sam­ta­le på Ra­dio24­syv. Mads Brüg­ger og jeg vil ger­ne ha­ve ham til at fan­ge de jy­ske lyt­te­re, og der­for vil vi tvin­ge ham til at væ­re sjov, li­ge­som da han la­ve­de ’ Mu­sik og fi s’. Det kan man se på ra­dio24­syv. dk. Jeg er dybt mis­un­de­lig på… min ko­ne, der har en me­get høj læ­se­ha­stig­hed. For hver gang jeg har hak­ket mig igen­nem en bog, har hun læst ty­ve. Jeg har li­ge læst ’ De ufuld­kom­ne’ om li­vet på en ame­ri­kansk avis, der er ved at gå ned, men jeg må kon­sta­te­re, at jeg li­ge plud­se­lig sid­der og er på Fa­ce­book, og i den tid læ­ser min ko­ne den ene tyk­ke bog eft er den an­den, for hun har di­sci­plin. Da jeg var barn, var min stør­ste dum­hed… at jeg, fra jeg var 5, til jeg var 13 år, le­ve­de af jord­bæry­og­hurt. Jeg spi­ste 16 li­ter om ugen, så min mor måt­te rin­ge til den lo­ka­le køb­mand eft er for­stærk­nin­ger. Jeg kun­ne få me­get vold­som­me ra­se­ri­an­fald, hvis der ik­ke var jord­bæry­og­hurt i kø­le­ska­bet, og det va­re­de, ind­til vo­res fa­mi­li­e­læ­ge sag­de, jeg skul­le på en kold tyr­ker. Jeg har se­ne­re fun­det ud af, at nær­mest halv­de­len af ind­hol­det i en kar­ton yog­hurt er suk­ker. Jeg spi­ste det om mor­ge­nen, løb hjem i det store frik­var­ter i sko­len og spi­ste me­re og tog og­så en po­r­tion li­ge in­den aft ens­mad. Over to li­ter om da­gen. Min ry­grad er la­vet af yog­hurt. Da jeg stop­pe­de med at spi­se yog­hurt, sat­te væksts­pur­ten ind, og jeg vok­se­de fra at væ­re den næst­la­ve­ste til at bli­ve den næst­hø­je­ste i min klas­se. Jeg måt­te sove til mid­dag for at få ro til at vok­se og blev på kort tid 186 cm. I dag hol­der jeg me­get af hav­re­grød. Jeg ac­cep­te­rer sim­pelt­hen ik­ke… hvis me­d­ar­bej­de­re la­ver no­get, de li­ge så godt kun­ne pro­du­ce­re på en hvil­ken som helst an­den ka­nal. På Ra­dio24­syv har vi en unik mu­lig­hed for at pro­du­ce­re ny­ska­ben­de og ori­gi­nal ta­le­ra­dio, og hvis man ik­ke ud­nyt­ter de enor­me mu­lig­he­der, er der en plads i hel­ve­de til os al­le sam­men, når sen­de­til­la­del­sen ud­lø­ber. Den ud­lø­ber i 2019, da skal det gen­for­hand­les, om vi må fort­sæt­te. Det er sundt, og det er der­for, vi gi­ver den he­le ar­men. Vo­res po­dcast er eks­plo­de­ret helt vildt i det se­ne­ste par år. Mu­sik kan man fi nde overalt, men ta­le­ra­dio er der ik­ke me­get af. Jeg er elen­dig til at… reg­ne. Min yng­ste dat­ter, der går i 5. klas­se, be­der mig ik­ke læn­ge­re om hjælp til ma­te­ma­tik­lek­tier­ne. Jeg hæv­ne­de mig ved at… ser­ve­re ret­ten kold. Hævn er en ret, der skal ser­ve­res kold. Jeg drøm­mer om, at jeg en dag… kan gå de 800 km på Ca­mi­no­en, uden at det skal sen­des på tv, men er ban­ge for, at jeg gi­ver op og ka­ster hånd­klæ­det i rin­gen, hvis der ik­ke er ka­me­ra på.

Mi­ka­el Ber­tel­sen ( født Mi­ka­el Sim­son Ber­tel­sen den 5. ok­to­ber 1967) er en mar­kant ra­dio- og tv- per­son­lig­hed. Han er sam­men med Mads Brüg­ger pro­gram­chef på Ra­dio24­syv. Han har tid­li­ge­re væ­ret vært i tv- pro­gram­mer­ne ’ Ber­tel­sen – DR2s Tal­ks­how’, ’ De uak­tu­el­le nyhe­der’, ’ Den 11. ti­me’, ’ Ber­tel­sen på Ca­mi­no­en’ og ’ Læ­se­grup­pen Sund­holm’. Han er gift med Ma­lou Aamund, og de er for­æl­dre til tre.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.