’’

BT - - PRISEN FOR SUCCES - Vik­tor Axel­sen

Plads i Val­by ale­ne, og det pas­ser egent­lig fyn­bo­en ud­mær­ket. For han kan godt li­de at væ­re sig selv.

Vik­tor Axel­sens for­æl­dre har fra be­gyn­del­sen støt­tet de­res søns drøm om at bli­ve bad­min­ton­spil­ler, og det har gi­vet det un­ge ta­lent en ro i sin­det, at for­æl­dre­ne har væ­ret der fra be­gyn­del­sen af, da han tog be­slut­nin­gen om at kom­me til tops i eli­ten.

» Jeg har al­tid haft op­bak­ning hjem­me­fra, og mi­ne for­æl­dre har al­tid bak­ket mi­ne valg op, som at få me­re træ­ning og ha­ve valgt sko­len som det se­kun­dæ­re for at kun­ne træ­ne me­re, « si­ger han. Li­vet i sjet­te gear Det er ik­ke sær­lig tit, at der er plads til at spil­le ’ FIFA’ på so­fa­en el­ler ba­re ny­de stil­he­den. Men det er Vik­tor Axel­sens eget valg. Han har det bedst, når da­gens pro­gram er fyldt ud. Og der­for ad­skil­te den hø­je fynbo sig i en tid­lig al­der fra si­ne klas­se- kam­me­ra­ter.

» Mi­ne sko­le­kam­me­ra­ter tog blandt an­det på net­café ef­ter skole, men der var jeg of­te ov­re i hal­len i ste­det. Jeg var fak­tisk og­så til mor­gen­træ­ning fra sy­ven­de- ot­ten­de klas­se, så al­le­re­de den­gang måt­te jeg væl­ge no­get fra og hav­de ik­ke mu­lig­hed for at spil­le com­pu­ter he­le nat­ten sam­men med de an­dre dren­ge, « for­kla­rer han.

Vik­tor Axel­sen kø­rer i sjet­te gear og pend­ler fra træ­ning til stu­die og tilbage til træ­ning fle­re gan­ge om ugen. I Axel­sens plan­læg­ning er det sporten, der er det pri­mæ­re, men han vil ik­ke und­væ­re stu­di­et. Der­for ta­ger han en­kelt­fag på HF på Brøndby Gym­na­si­um, men på et me­get lavt ni­veau. Det be­ty­der, at der er tid til et el­ler to fag om året, og han mang­ler sta­dig fi­re- fem fag for at fær­dig­gø­re sin ud­dan­nel­se.

» Det fungerer godt for mig at læ­se ved si­den af, så alt ik­ke er badminton. Det gi­ver en god ba­lan­ce at ha­ve stu­di­et og det ki­ne­si­ske. For selv­om jeg ik­ke går så me­get i skole, kan jeg godt li­de at læ­re og at læ­se, « un­der­stre­ger han, in­den han for­tæl­ler om sin in­ter­es­se for det ki­ne­si­ske sprog og kul­tur.

» Un­der­vis­nin­gen fo­re­går over Sky­pe. De er seks ti­mer for­an os, så jeg sid­der om­kring klok­ken 14 og får un­der­vis­ning, mens min læ­rer sid­der der­hjem­me. Jeg tror al­drig, de sover. I hvert fald ik­ke sær­ligt me­get, « for­tæl­ler han og for­kla­rer hvor­for li­ge ki­ne­sisk: Badminton er en me­get stor del af mig. Det er svært at und­gå, når jeg har gå­et rundt med en ketsjer i hån­den, si­den jeg var seks år

» Det er godt at kun­ne, da man­ge af stæv­ner­ne fo­re­går i Asi­en, og så kan jeg bed­re for­stå, hvis de ta­ler om mig, men det har de lidt lu­ret, « si­ger Axel­sen med et skævt smil så smile­hul­ler­ne kom­mer frem.

» Det er dog sam­ti­dig for at ud­for­dre mig selv uden for ba­nen men og­så med et blik på, at det er et land, der er i ud­vik­ling, så må­ske vil jeg ef­ter bad­min­ton­kar­ri­e­ren kun­ne dra­ge nyt­te af det, « si­ger Vik­tor Axel­sen, der går med tan­ken om at star­te egen virk­som­hed en dag.

Beg­ge hans for­æl­dre er selv­stæn­di­ge, og det har på­vir­ket. Som han si­ger, lig­ger det selv­stæn­di­ge i blo­det.

Den hø­je dreng i sor­te træ­nings­buk­ser og ly­se­blå hæt­te­trø­je bli­ver ef­ter­tænk­som, når han tæn­ker på, om der kan sæt­tes lig­heds­tegn mel­lem ham og badminton.

» Badminton er en me­get stor del af mig. Det er svært at und­gå, når jeg har gå­et rundt med en ketsjer i hån­den, si­den jeg var seks år. Men jeg er en an­den per­son uden for ba­nen, end når jeg spil­ler. På ba­nen har jeg dræ­be­røj­ne og vil vir­ke­lig ba­re ger­ne vin­de. Mens jeg uden for ba­nen nok me­re joker rundt og ba­re er en glad dreng, « for­kla­rer Vik­tor Axel­sen, in­den han smut­ter ind igen til da­gens før­ste træ­ning.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.