D

BT - - SØNDAG -

IN­TER­VIEW en hvi­de, pans­re­de Toy­o­ta Landcru­si­er gli­der hen over de hul­le­de ukrain­ske lan­de­ve­je og zig- zag­ger sig gen­nem check­po­ints, hvor sol­da­ter med ka­las­h­ni­kov- ge­væ­rer står vagt og føl­ger vog­nen med øj­ne­ne. Bag de skud­sik­re ru­der sid­der uden­rigs­mi­ni­ster og Ven­stres næst­for­mand Kri­sti­an Jen­sen. » Nu be­gyn­der det at bli­ve lidt skar­pt, « si­ger han, der er klædt i Fjäl­l­rävs- buk­ser, skjor­te og ly­se­blå pul­lover.

Vi er i det kon­fl ik­tram­te, øst­li­ge Ukrai­ne. Vi er langt fra Chri­sti­ans­borg, den dag­li­ge po­li­ti­ske trum­me­rum og det liv, 44- åri­ge Kri­sti­an Jen­sen for få må­ne­der si­den le­ve­de. Uff e Jør­gen­sen Od­de ( tekst) ufj o@ bt. dk

Bax Lind­hardt ( fo­to) baxl@ bt. dk

Frem­over har han, an­slår han selv, ca. 160 rej­se­da­ge om året. Nu mø­der han præsidenter, par­la­ments­med­lem­mer og ta­ler med nød­hjælps­ar­bej­de­re og ngo’er. Han til­brin­ger nat eft er nat på ho­tel­væ­rel­ser ver­den over - langt væk fra ko­nen og de tre dren­ge, hvis dag­li­ge liv han har op­gi­vet at føl­ge med i.

Så­dan er det ble­vet, eft er at han blev ud­nævnt til uden­rigs­mi­ni­ster i som­mer. Og det var ik­ke, hvad han hav­de reg­net med, da stats­mi­ni­ster Lars Løk­ke Ras­mus­sen ( V) præ­sen­te­re­de sin plan.

» Han sag­de, at han hav­de kig­get på kor­te­ne, og at han ger­ne vil­le ha­ve mig til at væ­re uden­rigs­mi­ni­ster. Så var jeg en smu­le tavs. Mi­ne tan­ker hav­de væ­ret an­dre ste­der. Jeg tro­e­de egent­lig, at der var an­dre, der stod til den post, « si­ger Kri­sti­an Jen­sen. Hvad hav­de du reg­net med? » Det hol­der jeg for mig selv og min dagbog. Men det var en kort salgsta­le, for­di jeg ret hur­tigt var over­be­vist om, at jeg skul­le si­ge ja, « si­ger uden­rigs­mi­ni­ste­ren.

Han er ‘ glad’ for sit nye job, men der er og­så dem, der pe­ger på, at Kri­sti­an Jen­sen nu er så me­get ude af lan­det, at han er ved at bli­ve kørt ud på et si­despor. Som næst­for­mand er han, iføl­ge Ven­stre- tra­di­tion, den na­tur­li­ge eft er­føl­ger, men nu er an­dre må­ske ved at kø­re sig selv i stil­ling, må­ske bli­ver ar­ve­føl­gen brudt.

Spe­ku­la­tio­ner­ne om hans frem­tid og po­si­tion kom­mer eft er, at kom­men­ta­to­rer, me­nings­dan­ne­re og ano­ny­me par­ti­fæl­ler igen­nem læn­ge­re tid har for­talt, at Kri­sti­an Jen­sen oft e har stå­et iso­le­ret i top­pen af par­ti­et, at han man­ge gan­ge ik­ke er ble­vet ind­dra­get i væ­sent­li­ge be­slut­nin­ger, og at han ik­ke har dét, der skal til for at stry­ge helt til tops.

Ven­stre- kil­der si­ger, at Kri­sti­an Jen­sens styr­ke er, at han ‘ er ihær­dig’, men han kan og­så væ­re ‘ klod­set’, li­ge­som han hel­ler ik­ke er ‘ sær­lig tak­tisk’. ‘ Mod’ mang­ler han og­så, hvil­ket for­mand­skri­sen sid­ste år - eft er af­slø­rin­gen af Løk­kes tøjsag - for nog­le er be­vi­set på. Her kun­ne Jen­sen ha­ve ‘ ta­get mag­ten’ fra Løk­ke.

I top- po­li­tik er det et ‘ ar­bejds­vil­kår,’ at selv folk med sam­me par­ti­far­ve ta­ler dår­ligt om en. Men det skal man ik­ke væ­re ‘ fru­stre­ret over’, me­ner Kri­sti­an Jen­sen. I hvert fald ik­ke off ent­ligt, skal det se­ne­re vi­se sig.

Mob­beoff er

Kri­sti­an Jen­sen blev født på Fyn, men fl yt­te­de som fi re- årig med fa­mi­li­en til Bøv­ling­b­jerg, syd for Lemvig og nord for Ring­kø­bing i Ve­stjyl­land. Han kal­der det et ‘ bon­de­sam­fund’, hvor ‘ en­hver sva­rer sit, og al­li­ge­vel hjalp man al­tid hin­an­den’. For­æl­dre­ne var frisko­le­læ­re­re, og ved køk­ken­bor­det, hvor Kri­sti­an Jen­sens mor drak kaff e og røg ci­ga­ret­ter, blev der talt om ‘ sam­funds­for­hold’. Her fi k hu­sets tre søn­ner og­så at vi­de, at ‘ in­gen kun­ne gå ind’ i de­res ho­ve­d­er, at ‘ man skul­le si­ge sin me­ning’. Dren­ge­ne lær­te og­så, at ‘ man be­gyn­der med at prø­ve selv - og hvis man ik­ke kan løft e op­ga­ven selv, så står der et fri­vil­ligt fæl­les­skab klar til at hjæl­pe’.

Fæl­les­ska­bet i Bøv­ling­b­jerg blev ud­for­dret, da Kri­sti­an Jen­sen kom i skole.

» Min sto­re­bror faldt ret hur­tigt til og æn­dre­de sprog fra fynsk til ve­stjysk. Det gjor­de jeg ik­ke. Jeg tal­te fynsk, når al­le an­dre tal­te ve­stjysk. Så kan man nemt bli­ve et mob­beof­fer de før­ste år. Det holdt op, for­di vi kun var seks ele­ver i klas­sen, og de an­dre og­så skul­le ha­ve nog­le at le­ge med. Men jeg kan hu­ske, at jeg skul­le for­sø­ge en­ten at ly­de som dem, el­ler og­så skul­le jeg ly­de som mig selv, « si­ger Kri­sti­an Jen­sen, der valg­te det sid­ste, og som får det til at ly­de som en po­li­tisk be­slut­ning, der lå li­ge for.

Det var hans mor El­len Jen­sen, der før­te or­det i barn­doms­hjem­met. Hans far Jens Erik Jen­sen, var og er en ord­k­nap mand, der hel­ler ik­ke er ‘ stolt’ over at ha­ve en søn, der er uden­rigs­mi­ni­ster. Hans far er ‘ me­get til­freds’, for­kla­rer Kri­sti­an Jen­sen selv.

» Min far kun­ne jeg sag­tens væ­re me­get tavs sam­men med. Vi kun­ne gå lange tu­re ved Vester­ha­vet, uden at vi veks­le­de ret man­ge ord. Det gjor­de jeg med min mor, og det sav­ner jeg, « si­ger han.

Det er syv år si­den, at hun dø­de af kræft og hjer­te­pro­ble­mer. Når han kom­mer hjem, hå­ber han sta­dig, at hun sid­der ‘ på sto­len med en kop kaff e og en grøn Ce­cil i hån­den.’

Ik­ke udø­de­lig

Hvor­dan har hen­des død på­vir­ket dig?

» Jeg tror al­drig, at jeg kom­mer mig rig­tig over det, men jeg er ble­vet op­mærk­som på, at jeg ik­ke er udø­de­lig. Og hvis jeg skal nå det, jeg ger­ne vil, så skal jeg gø­re det nu, bru­ge ti­den bedst mu­ligt, « si­ger Kri­sti­an Jen­sen.

In­teres­sen for po­li­tik blev for al­vor vakt i 1980’ er­ne, da han gik på Bjergsnæs Idræt­s­ef­ter­sko­le ved Vi­borg. I de år stod det to­ta­li­tæ­re Sov­je­tu­ni­o­nen og den frie ver­den over for hin­an­den, og der blev på halvan­det år ud­skre­vet to fol­ke­tings­valg, bl. a. det så­kald­te Nato- valg i 1988. På sko­len fulg­te un­ge Kri­sti­an Jen­sen tan­ken om at ‘ ta­ge an­svar’, og han lær­te at ‘ hol­de ta­le for man­ge men­ne­sker’. Sam­ti­dig ‘ pro­vo­ke­re­de’ for­stan­de­ren og læ­rer­ne sko­lens ele­ver til at ‘ ta­ge stil­ling til ver­den’.

Kri­sti­an Jen­sens fol­ke­tings­kol­le­ga Tho­mas Jen­sen ( S) gik en klas­se over den nu­væ­ren­de V- næst­for­mand og hu­sker ham som en dreng, der ‘ sag­de sin me­ning’.

» Han var og­så me­get fo­ku­se­ret på gym­na­stik­ken og gik op i at ha­ve en sund sjæl i et sundt le­ge­me. Han hav­de de grund­læg­gen­de Ven­stre- vær­di­er med sig, og han vid­ste, hvor

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.