’’

BT - - SØNDAG -

Kri­sti­an Jen­sen meld­te sig ind i Ven­stres Ung­dom og var for­mand fra 1995 til 1997. Året eft er, i 1998, blev den ban­kud­dan­ne­de Jen­sen før­ste gang valgt til Fol­ke­tin­get, og i 2004 blev han af da­væ­ren­de stats­mi­ni­ster An­ders Fogh Ras­mus­sen ( V) ud­nævnt til skat­te­mi­ni­ster.

Træt, men kor­rekt

Klok­ken 04.45 står Kri­sti­an Jen­sen klar i lob­by­en på Ho­tel Ope­ra i den ukrain­ske ho­ved­stad Kiev. Der er først af­gang mod den øst­li­ge del af lan­det kl. fem, men Kri­sti­an Jen­sen er en mand, der ha­der at kom­me for sent. El­ler ufor­be­redt.

I lob­by­en den­ne mor­gen står han op­rejst, mens nog­le af de diplo­ma­ter og em­beds­folk, der føl­ger ham, sid­der i so­fa­er­ne.

So­len er ik­ke stå­et op, men han ved, hvad der står i de dan­ske avi­ser på da­gen, hvor han skal ta­le med dan­ske ob­ser­va­tø­rer nær kon­takt­linj­en, mø­de lo­ka­le po­li­ti­ke­re og pres­sen, in­den han om sidst på eft er­mid­da­gen fl yver til Jyl­land, hvor han skal del­ta­ge i et lo­kalt Ven­stre- ar­ran­ge­ment. Først der­eft er sæt­ter han kur­sen mod sit hjem og sin fa­mi­lie. Og mens de el­lers så kor­rek­te diplo­ma­ter og em­beds­folk i lø­bet af da­gen vi­ser træt­heds­tegn, og stem­nin­gen bli­ver me­re løs­slup­pen, be­va­rer Kri­sti­an Jen­sen or­dent­lig­he­den og kor­rek­t­he­den. Han går da­gen igen­nem med rank ryg og ra­ske skridt, gi­ver fa­ste hånd­tryk og kig­ger dem han mø­der i øj­ne­ne. Ene­ste tegn på træt­hed er, at hans kin­der bli­ver rø­de, og han be­gyn­der at le­ge med sin vi­el­ses­ring, mens han lyt­ter og stil­ler spørgs­mål.

Min­der om An­ders Fogh

Det vir­ker helt ‘ Fogh’sk’, nær­mest ma­ski­nelt. Han si­ger, at han har ‘ lært me­get af An­ders’, in­den han skyn­der sig at til­fø­je: ‘ Men og­så af Uff e og Lars.’

Men det er lig­he­der­ne mel­lem Kri­sti­an Jen­sen og An­ders Fogh Ras­mus­sen, der er slå­en­de: De er beg­ge fra hus­mands­hjem i små jy­ske by­er, de har væ­ret VU- for­mænd, de har en for­tid som skat­te­mi­ni­stre, de er ha­bi­le lø­be­re. Du bli­ver kaldt ‘ Fogh plus moms’? » Ja... Det er jo ba­re et øge­navn. Dem er der man­ge af. Og det si­ges og­så, at jeg er ke­de­lig. « Og ufol­ke­lig... » At væ­re fol­ke­lig er for mig at del­ta­ge i et fri­vil­ligt, for­plig­ten­de fæl­les­skab. Jeg har væ­ret hjæl­pe­træ­ner på min søns gym­na­stik­hold, jeg er fri­vil­lig FDF- le­der i som­mer­fe­ri­en, hvor jeg er med på lej­re­ne. Jeg har væ­ret med til det store DGI- stæv­ne i Es­b­jerg. Og så si­ger folk, at jeg ik­ke er fol­ke­lig? Det er som om, at fol­ke­lig er no­get med at væ­re i Bak­kens Hvi­le og væ­re Mor­ten Mes­ser­s­ch­midt- ag­tig. Jeg me­ner nu, at fol­ke­lig er at væ­re der, hvor fol­ket er. Og jeg tror, at der er en langt stør­re grad af fol­ke­lig­hed i det Jyl­land, jeg kom­mer ud af, end der er blandt dem, der sid­der på hvid­vins- ba­rer­ne i København, « si­ger Kri­sti­an Jen­sen.

Han hæ­ver stem­men. Slår ud med ar­men. » Folk må kun­ne li­de mig el­ler la­de væ­re. Hvis jeg be­gynd­te at la­ve om på mig selv, vil­le jeg ri­si­ke­re at mi­ste det, jeg kan, uden at få fat i det, jeg i nog­les øj­ne ik­ke kan, « si­ger han. Men hvor­for si­ger folk så­dan om dig?

» Jeg sy­nes, at man i man­ge po­rtræt­ter pres­ser folk ind i be­stem­te bå­se på for­hånd. Der er åben­bart en bås til mig, der hed­der, at jeg skal væ­re ke­de­lig. Det sy­nes jeg ik­ke selv, at jeg er, « si­ger Kri­sti­an Jen­sen og næv­ner, at han er med i en ’ drik- ba­jer- klub’.

Se­ne­re si­ger han, at han ’ for­sø­ger at hol­de liv i den in­dre dren­ge­røv.’ Det er ba­re som om, at det ik­ke er slå­et igen­nem i off ent­lig­he­den, hvor han oft e frem­står lidt stiv, li­ge­som det var til­fæl­det, da han i 2010 delt­og i TV2- un­der­hold­nings- pro­gram­met Vild Med Dans. I bi­len be­mær­ker han med til­freds­hed, at han sco­rer højt i ’ tro­vær­dig­hed’ og ’ sag­lig­hed’.

Kamp mod kor­rup­tion

Han kig­ger ud ad Toy­o­ta Landcru­i­se­rens skud­sik­re ru­de. De gul­li­ge mar­ker står så langt, øjet ræk­ker. Med sig til Ukrai­ne har han 60 mio. kr. til et pro­gram, der bl. a. skal bi­dra­ge til kam­pen mod den ud­bred­te kor­rup­tion, 10 mio. kr., der skal gå til nød­hjælp samt tre mio. kr. til OSCEs over­våg­nings­mis­sion.

Han kig­ger på sin mo­bil. Via den kan han føl­ge med i, hvad der sker på Chri­sti­ans­borg, men han er på af­stand af det. Dog af­vi­ser han, at han er - el­ler har væ­ret - ‘ iso­le­ret’ i top­pen af Ven­stre, som det har væ­ret be­skre­vet.

» Der må væ­re nog­le, der har en in­ter­es­se i at si­ge det, for jeg op­le­ver det ik­ke selv, « si­ger han.

An­det vil­le og­så væ­re en ut­ro­lig er­ken­del­se, men bil­le­det af ham som væ­ren­de ale­ne bli­ver oft e til­fø­jet ny ma­ling. Som når re­ge­rin­gen, som Ven­stre lo­ve­de un­der valg­kam­pen, an­sæt­ter en ik­ke- po­li­ti­ker til at ‘ fo­re­stå en ud­red­ning af dansk uden­rigs- og sik­ker­heds­po­li­tik’, så bli­ver det ud­lagt, som at Løk­ke pla­ce­rer en ‘ spion’ tæt på ham.

Og det går ham nok og­så me­re på, end han umid­del­bart vil in­drøm­me, når pres­sen skri­ver, at han er ble­vet ‘ yd­my­get’. Top­po­li­tik er som­me ti­der som et blo­digt spil, hvor kam­pen om mag­ten er ubarm­hjer­tig og hvor ens ven­ner kan bli­ve ens fj en­der.

Kri­sti­an Jen­sen har og­så si­ne kni­ve i skuf­fen. Men den slags ta­ler man ik­ke højt om, li­ge­som man hel­ler ik­ke vi­ser, når det po­li­ti­ske spil og pres­sens be­hand­ling gør ondt.

For­tro­lig med SF- for­mand

SFs for­mand Pia Ol­sen Dyhr har kendt Kri­sti­an Jen­sen, si­den de i mid­ten af 1990’ er­ne var for­mænd for de­res par­ti­ers ung­domsor­ga­ni­sa­tio­ner. I dag er de for­tro­li­ge:

» Hvad pres­sen skri­ver om en, kan man ik­ke gø­re no­get ved. Man kan bli­ve vred, ked af det og pro­vo­ke­ret, men hvis man luft er det over for pres­sen, så er man først en ta­ber. Der­for bru­ger man ven­ner til at si­ge, at må­ske er vir­ke­lig­he­den an­der­le­des, « si­ger hun. Så­dan bru­ger Kri­sti­an Jen­sen og­så dig? » Ja, det gør han, « si­ger Pia Ol­sen Dyhr. Da Ven­stre var i op­løs­ning sid­ste år, gik Kri­sti­an Jen­sen og­så til SF- for­man­den. For­mand­skri­sen var ik­ke kun et spørgs­mål om tøj til 152.000 kr. Det var et sam­men­stød mel­lem to ver­de­ner, mel­lem Løk­ke og Jen­sen, der nok er i sam­me par­ti, men som le­ver to vidt for­skel­li­ge liv. Den ene sover i telt med spej­de­re, den an­den ta­ger til vin­s­mag­ning, den ene bor i Ve­stjyl­land, den an­den i Nyhavn i København K.

» Jeg har hørt me­get om de da­ge med Løk­ke, som jeg al­drig vil si­ge off ent­ligt, men som Kri­sti­an og jeg har vendt. Det, tror jeg, har væ­ret nyt­tigt for ham. I an­dre si­tu­a­tio­ner har det væ­ret nyt­tigt for mig at kun­ne gå til ham, « si­ger Pia Ol­sen Dyhr. Hun fort­sæt­ter: » Der er in­gen tvivl om, at eft er det for­løb, som Kri­sti­an har væ­ret igen­nem, er der man­ge, som har me­get travlt med at spin­ne de­res ud­læg­nin­ger af det. Og og­så på­vir­ke jour­na-

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.