AN­NET­TE HEICK Det er synd for mig

BT - - SØNDAG -

Uge­bla­de­ne svøm­mer over i den­ne uge med hi­sto­ri­er om Eva Har­lou og Martin Jør­gen­sen, der har haft en aff ære og er gå­et fra de­res respek­ti­ve æg­te­fæl­ler. De­res kær­lig­hed står i lys lue. Umid­del­bart har jeg ik­ke no­gen me­ning om det, men jeg kan kon­sta­te­re, at det gør ondt på de in­vol­ve­re­de fa­mi­li­er, og det får mig til at tæn­ke på en gam­mel be­kendt, som jeg mød­te på en bar i sid­ste uge. HAN SAD OG var rig­tig ked af det. Pro­ble­met var, at han var kom­met til at bli­ve glad for na­bo­ens ko­ne. Så glad, at han og na­bo­ko­nen nu var fl yt­tet sam­men i hans gam­le hus. Hans egen kas­se­re­de ko­ne og na­bo­ens kas­se­re­de mand var fr­afl yt­tet om­rå­det, men min be­kend­te føl­te, at han og den nye kæ­re­ste blev dømt me­get hårdt af de øv­ri­ge na­bo­er, og nu sad han og syn­tes egent­lig, det var ret synd for ham selv. JEG HAR AL­TID syn­tes, at na­boslad­der er no­get skidt og ik­ke no­get, man skal bi­dra­ge til. Ik­ke de­sto min­dre var det jo ret for­ven­te­ligt, hvil­ket jeg og­så måt­te si­ge til ham: ’ Hvad hav­de du reg­net med?’ DET ER MU­LIGT, jeg er en hård negl, men jeg blev vold­somt pro­vo­ke­ret af hans selv­med­li­den­hed. Han var ik­ke en­gang fuld, og al­li­ge­vel vir­ke­de han så søl­le, som han sad der. Jeg var nødt til at si­ge til ham, at jeg syn­tes, det var synd for hans fa­mi­lie, men at han måt­te stå ved sin egen be­slut­ning, hvor svær den end måt­te ha­ve væ­ret. ’ Men jeg blev over­man­det af kær­lig­hed,’ var hans for­kla­ring. JEG ER OG­SÅ med på, at man godt kan bli­ve over­man­det af fø­lel­ser. Og da især hvis æg­te­ska­bet der­hjem­me har tran­ge kår, men jeg me­ner fak­tisk, at dét at for­la­de sin æg­te­fæl­le på grund af en an­den er så uvær­digt. At la­de sig ind­hyl­le i den be­ru­sen­de fo­rel­skel­se og der- med la­de sig for­blæn­de, det er et ak­tivt valg, man ta­ger. Det fø­les dej­ligt at la­de sig gli­de med den­ne strøm af kær­lig­hed, og det er svært at stå imod, men man har dog sta­dig et valg. HVIS LY­NET SLÅR ned – og det kan ske – så me­ner jeg, at man over for sin æg­te­fæl­le har en for­plig­tel­se til at sæt­te sit æg­te­skab un­der lup: Hvad gik galt? Hvor gik det galt? Hvor­for gik det galt? Har vi gi­vet kær­lig­he­den al­le chan­cer? Kun­ne vi li­ge prø­ve én gang til? Og un­der så­dan et for­løb nyt­ter det jo ik­ke, at man står med det ene ben i et an­det men­ne­skes dob­belt­seng. Det vil lar­me alt for me­get. Jeg sy­nes, man har pligt til at væ­re nys­ger­rig eft er, hvil­ken læ­re der lig­ger i det kuld­sej­le­de for­hold. El­lers ryk­ker de ulø­ste pro­ble­mer med ind i det nye for­hold.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.