’’

BT - - NYHEDER - Al­lan

Jeg gi­der ik­ke at skul­le sid­de i fængsel igen. Stof­fer­ne skal ik­ke sty­re mit liv. Nu er jeg ta­get for rø­ve­ri, så næ­ste gang bli­ver straf­fen hår­de­re: så er det to- tre år, jeg skal sid­de in­de. Det vil jeg ik­ke er en gam­mel her­re­gård om­gi­vet af en sø og fro­di­ge mar­ker. Her er lys og højt til him­len. Be­sø­gen­de skal ik­ke igen­nem me­tal­de­tek­to­rer og kro­p­s­vi­si­ta­tion. Her er fri­hed un­der an­svar. Mal­ke­kvæg at pas­se og et gart­ne­ri med øko­lo­gi­ske plan­ter, som de hip­pe kø­ben­havn­ske kok­ke er helt pjat­te­de med. Over­træ­der man reg­ler­ne, er det tilbage i den luk­ke­de fængsel­s­af­de­ling, som put­ter sig bag hegn, pig­t­råd og dob­belt­luk­ke­de git­ter­por­te på fængs­lets ve­st­li­ge si­de. En af reg­ler­ne er nul stoffer, men Al­lan har ik­ke ta­get no­get, si­den han blev an­holdt den mor­gen.

Det er over­ho­ve­det ik­ke fedt at sid- de i fængsel, selv­føl­ge­lig er det ik­ke det. Men på en må­de var det me­get godt, at det end­te så­dan. El­lers var det ba­re fort­sat, det med stof­fer­ne og den kon­stan­te be­kym­ring over at mang­le pen­ge. Al­lans for­æl­dre si­ger, at de i det mind­ste ved, hvor de har ham, når han er i fængsel. Og kæ­re­sten, som han nu er for­lo­vet med, ven­ter på ham på den be­tin­gel­se, at stoffer og ind­brud er for­tid.

» Af­ta­len er, at jeg stop­per, når jeg kom­mer ud. Jeg hå­ber, det hjæl­per, hvis jeg hol­der mig til min kæ­re­ste og til min fa­mi­lie, når jeg kom­mer ud. Må­ske, hvis jeg flyt­ter op til min kæ­re­ste, kom­mer jeg ud af det van­te mil­jø. Vi vil og­så ger­ne ha­ve børn. Så jeg skal ha­ve styr på til­væ­rel­sen, « si­ger han en dag i sen­som­me­ren.

Han ta­ler lavt og und­se­ligt, men hans ly­sen­de blå øj­ne er fa­ste i blik­ket. Sid­den­de i et køns­løst mø­de­lo­ka­le i fængs­let er der ik­ke me­get hjem­me­rø­ver over ham. Fak­tisk me­re hø­flig, selv­be­vidst dreng. Han har li­ge væ­ret væ­ret i bad og har redt sit mør­ke, cen­ti­me­ter­kor­te hår i mid­ter­skil­ning. Hans jog­gingtøj ser ny­strø­get ud. Han tyg­ger tyg­ge­gum­mi i et op­skru­et, lidt nervøst tem­po, mest for­di han vir­ke­lig træn­ger til en smøg, men ik­ke vil væ­re be­kendt at af­bry­de sam­ta­len.

Al­lan har al­le odds imod sig. Ind­brud­skri­mi­nel­le er den ty­pe døm­te, der of­test fal­der tilbage i ny kri­mi­na­li­tet. Iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik vil knap tre fjer­de­de­le ha­ve be­gå­et ny kri­mi­na­li­tet in­den for to år ef­ter af­so­net dom. Al­lan har prø­vet det igen og igen. Han har haft de go­de in­ten­tio­ner og drøm­me­ne og viljen, men i sid­ste en­de væ­ret alt for ale­ne, når han kom ud:

» Der har ik­ke væ­ret no­gen hjælp at få no­gen ste­der. Til job og bo­lig og så­dan. En­gang jeg kom ud, hav­de jeg ik­ke no­get sted at bo, og in­gen kun­ne hjæl­pe mig. Så var jeg nødt til at hjæl­pe mig selv, og det blev med kri­mi­na­li­tet, for jeg kan hur­tigt la­ve nog­le pen­ge på den må­de. «

Men selv om han har tænkt og sagt det før, tror han på det nu. Han skal tro på det:

» For jeg gi­der ik­ke at skul­le sid­de i fængsel igen. Stof­fer­ne skal ik­ke sty­re mit liv. Nu er jeg ta­get for rø­ve­ri, så næ­ste gang bli­ver straf­fen hår­de­re: så er det to- tre år, jeg skal sid­de in­de. Det vil jeg ik­ke. «

Til de­cem­ber, præ­cis et år ef­ter mø­det med Jo­hn, kom­mer ét af to men­ne­sker ud af fængs­let på Fyn:

En for­an­dret mand med nye mu­lig­he­der.

El­ler en er­fa­ren ind­brud­styv på jagt ef­ter nye pen­ge. Det­te er sid­ste kapitel. Kapitel 1 til 4 blev bragt 11. - 14. ok­to­ber,

Ber­ling­s­ke har in­ter­viewet sa­gens ho­ved per­so­ner fle­re gan­ge. Des­u­den dom­bo­gen fra rets­sa­gen in­klu­si­ve vid­ners for­kla­rin­ger. Di­a­log og tan­ke­strøm er re­kon­stru­e­ret ud fra de in­vol­ve­re­des hukom­mel­se og fra Jo­hn An­der­sens ned­fæl­de­de no­ta­ter umid­del­bart ef­ter hæn­del­ser­ne. Jo­hn og Al­lan har ens - ly­den­de erin­dring om 3. de­cem­ber 2014. Ber­ling­s­ke har ano­ny­mi­se­ret » Al­lan « . Dels for­di han er idømt un­der to års fængsel, som er den nor­ma­le græn­se for, hvor­når Ber­ling­s­ke iden­ti­fi­ce­rer døm­te med navn. Dels for­di » Al­lan « har et øn­ske om at få ud­dan nel­se, job og børn i frem­ti­den. Ber­ling­s­ke ken­der » Al­lans « ful­de iden­ti­tet. Kon­flik­t­råd blev iværk­sat som for­søg i en­kel­te po­li­tik­red­se i 1998 og er i dag ud­bredt til he­le lan­det. I 2014 blev der gen­nem­ført 665 kon­flik­t­råd. Der­med er det gen­nem­ført over 3.000 kon­flik­t­mæg­lin­ger si­den lovens ikraft­træ­den ved ind­gan­gen til 2010. Det mæg­les of­te i sa­ger om vold, rø­ve­ri­er og ind­brud. Et kon­flik­t­råd træ­der ik­ke i ste­det for en rets­sag. Det er en mu­lig­hed for, at of­fer og ger­nings­mand kan ta­le sam­men, så of­ret kan få op­le­vel­sen be­ar­bej­det og ger­nings­man­den mu­lig­hed for at se de men­ne­ske­li­ge føl­ger af sin hand­ling. I hver po­li­tik­reds er en kon­flik­t­rå­dsko­or­di­na­tor an­sat, som ar­ran­ge­rer mø­det. Sel­ve mæg­lin­gen va­re­ta­ges af en sær­ligt ud­dan­net kon­flik­t­mæg­ler.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.