Lavinen kører
PÅ OVERFLADEN GÅR det fantastisk i FC Midtjylland. De danske mestre vinder og vinder – både herhjemme og ude i Europa. Ja, det kunne vel nærmest ikke gå bedre. Holdet og spillerne virker til at være både glade og tilfredse, og kun når Martin Pusic engang imellem får nok, kommer der små skrammer i den sportslige del af den midtjyske fortælling. ANDERLEDES ER DET, når snakken falder på holdet omkring holdet. Trænerteamet. Her kræver det ikke meget mere end et enkelt spadestik at fi nde ud af, at noget er rivravruskende galt i kulisserne.
I juni måned opsagde mestertræneren Glen Riddersholm sin stilling til stor overraskelse for alle uden for den midtjyske inderkreds. En måned senere off entliggjorde også assistenttræner Lars Friis sit stop hos Ulvene. Ledelsen i FCM fi k dog den fodboldkloge assistent til at blive frem til nytår, så man ikke giver udseende af, at alle nøglemedarbejdere er på vej fra borde.
Det er de ikke desto mindre. Eft er Riddersholm og Friis er målmandstræner Henrik Ipsen nu den tredje fra trænerteamet, der på bare fi re måneder har valgt at forlade FC Midtjylland.
Årsagen er den samme. Utilfredshed med ledelsen personifi ceret ved sportsdirektør Claus Steinlein. KRITIKPUNKTERNE ER MANGE i forbindelse med den smilende og karismatiske sportsdirektør. Men fra det nu tidligere trænerteam på Heden har der været stor tvivl om Steinleins reelle kompetencer i jobbet.
Det største ankepunkt handler imidlertid om ærlighed. FC Midtjylland har altid været en klub med en enorm fokus på talentudvikling. Se bare på de spillere, klubben har solgt – og på nuværende landsholdsspillere som Pione Sisto og Erik Sviatchenko.
Klubben slår sig på brystet over talentudviklingen, og det med rette. Men at der fortsat prædikes talentudvikling i en klub, der i dag både er og har fokus på at være en kontinuerlig topklub, hænger ganske enkelt ikke sammen.
En klub kan ikke både have fuld fokus på at udvikle talenter og samtidig konkurrere med FC København om mesterskabet år eft er år. Det kan lade sig gøre i Narnia, men ikke i virkelighedens fodboldverden.
Det bevises da også ved, at Jesper Lauridsen røg ud i kulden til fordel for tjekkiske Filip Novak, mens Patrick Banggaard har mistet sin plads i midterforsvaret til Kian Hansen. To dispositioner, der har styrket holdet betragteligt – men også dispositioner, der intet har med talentudvikling at gøre. DER ER INTET galt i at ville vinde og i at ville samle det stærkest mulige hold. Slet ikke. Men der skal være klare linjer og ærlighed med i spillet. Der kan ikke spilles på to heste. Den slags spreder tvivl og lede.
Det bliver spændende at se, om der kommer fl ere opsigelser i det midtjyske, eller modviljen mod ledelsen nu er væk. Er det første tilfældet, bliver glansbilledet omkring Claus Steinlein svært at opretholde.
