Ulf Pil­gaa STO­RE SO

BT - - NYHEDER -

NY BOG 10 da­ge på for­la­get Gyl­den­dal.

Pil­gaards hu­stru fi k kon­sta­te­ret syg­dom­men ’ en­gang i 1990’ er­ne,’ for­tæl­ler Ulf Pil­gaard i bo­gen:

» Da Git­te run­de­de de 60 år, be­gynd­te de før­ste symp­to­mer at mel­de sig i form af pro­ble­mer med ba­lan­cen og ufri­vil­li­ge be­væ­gel­ser med ar­me og ben, « si­ger Ulf Pil­gaard om hu­stru­ens syg­dom, der er sjæl­den, og som kan gå i arv. Blev gift i 1970 Ulf og Git­te Pil­gaard har væ­ret gift si­den 1970, hvor de blev vi­et af Pil­gaards far, der var præst. Bryl­lup­pet fo­re­gik i Grundtvigskir­ken på Bis­peb­jerg i Kø­ben­havn.

Og selv om skils­mis­ser nær­mest me­re er reg­len end und­ta­gel­sen i Ulf Pil­gaards bran­che, så har par­ret væ­ret sam­men li­ge si­den.

» Hun var 23, og jeg var 29, og det lå egent­lig ik­ke i ti­den at gift e sig så tid­ligt – el­ler i det he­le ta­get, « for­tæl­ler Pil­gaard i bo­gen og til­fø­jer:

» Det be­tød me­get for mig at bli­ve gift . Jeg er vok­set op i en fa­mi­lie, hvor den slags be­gi­ven­he­der er me­nings­ful­de og rum­mer en be­tyd­nings­fuld­hed, der gør op med al over­fl adisk­hed og li­ge­gyl­dig­hed. Jeg var – og er – uen­de­ligt glad for Git­te, og bryl­lup­pet be­seg­le­de den fø­lel­se. Hun be­sid­der en sød­me, skøn­hed og æste­tik, der er helt fan­ta­stisk. «

» Vi har en dyb, dyb for­bun­det­hed, et skæb­ne­fæl­les­skab, der har kla­ret det stormvejr, der na­tur­lig­vis har væ­ret un­der­vejs, når man har væ­ret gift i 45 år, « be­skri­ver Ulf Pil­gaard for­hol­det til sin hu­stru.

På trods af hu­stru­ens al­vor­li­ge syg­dom in­si­ste­rer han på, at par­rets sam­liv skal fort­sæt­te så ufor­an­dret som mu­ligt. Git­te Pil­gaard har det på sam­me må­de, for­tæl­ler Ulf Pil­gaard i bo­gen:

» Det er en helt na­tur­lig del af et sam­liv og et æg­te­skab, at vi for­an­drer os og bli­ver æl­dre, og i nog­le til­fæl­de og­så bli­ver sy­ge, « me­ner Pil­gaard, der i bo­gen for­tæl­ler, at par­ret med ti­den og som syg­dom­men er ta­get til, har ind­ret­tet de­res hus i Nord­s­jæl­land, så det er let­test mu­ligt for Git­te at kom­me rundt og fo­re­ta­ge sig så me­get som mu­ligt på egen hånd. ’ Skils­mis­se­syg­dom’ Git­te Pil­gaard har i no­gen tid væ­ret afh æn­gig af en kø­re­stol, men selv om den al­vor­li­ge syg­dom kræ­ver en del ple­je og til­ste­de­væ­rel­se, og selv om den og­så kal­des ’ skils­mis­se­syg­dom­men’, har Ulf Pil­gaard hver­ken tænkt sig at bli­ve skilt el­ler at hans hu­stru skal på plejehjem. Til gen­gæld må han ind­ret­te sit trav­le ar­bejds­liv som suc­ces­rig sku­e­spil­ler eft er, at han skal kun­ne pas­se sin hu­stru.

» Jeg vil­le al­drig no­gen­sin­de kun­ne la­de Git­te i stik­ken i den si­tu­a­tion og gå min vej. Det fo­re­kom­mer mig sta­dig li­ge så na­tur­ligt som al­tid, at vi skal væ­re sam­men, « si­ger Ulf Pil­gaard i bo­gen og glæ­der sig over, at syg­dom­men hver­ken har ramt Git­te Pil­gaards ta­le­ev­ne el­ler hen­des hukom­mel­se:

» Hun ud­vi­ser en fan­ta­stisk psy­ke i for­hold til sin egen si­tu­a­tion. Hun vil sta­dig af sted på fe­rie, og hun vil ud at se ud­stil­lin­ger og fo­re­stil­lin­ger. Der­for er Git­te og­så på man­ge må­der den pi­ge, jeg gift ede mig med i 1970, « ly­der det fra sku­e­spil­le­ren i den nye bog.

Det var i går ik­ke mu­ligt for BT selv at ta­le med Ulf Pil­gaard.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.