’ Det er mig, der pas­ser Git­te’

BT - - NYHEDER -

’ MIT LIV SOM ULF’ Her er ud­drag fra det ka­pi­tel i bo­gen ’ Mit liv som Ulf’, hvor den 74- åri­ge sku­e­spil­ler selv for­tæl­ler om den syg­dom, der har ramt hans hu­stru Git­te. » Al­le­re­de i 1990’ er­ne, i for­bin­del­se med min svi­ger­mors død, fandt vi ud af, at Git­te li­der af den sam­me sjæld­ne, ar­ve­li­ge de­mens­syg­dom, Hun­ting­tons Chorea, som fl ere an­dre i hen­des fa­mi­lie. Nor­malt bry­der den ud hos folk i 30- el­ler 40- år­sal­de­ren. Det gjor­de den hel­dig­vis ik­ke hos Git­te, men da hun run­de­de 60 år, be­gynd­te de før­ste symp­to­mer at mel­de sig i form af pro­ble­mer med ba­lan­cen og ufri­vil­li­ge be­væ­gel­ser med ar­me og ben. Hen­des bror er og­så død af syg­dom­men, og lang­somt vil den bli­ve vær­re og vær­re hos Git­te og gå ud over fl ere og fl ere funk­tio­ner.

I dag er hun bun­det til en kø­re­stol, og har selv­føl­ge­lig og­så brug for hjælp. Hjem­meplej­en kom­mer af og til, men el­lers er det mig, der pas­ser hen­de og ind­ret­ter mit ar­bej­de, så jeg kan væ­re der for hen­de. Vi har væ­ret gift i over 40 år, og hun skal ik­ke sen­des på plejehjem, ba­re for­di hun er ble­vet syg. Vi er mand og ko­ne, og jeg vil ger­ne væ­re der for hen­de. Li­ge­som an­dre de­mens­syg­dom­me bli­ver Hun­ting­tons kaldt for en skils­mis­se­syg­dom, for­di den sky­der en ki­le ind i æg­te­ska­bet. Men jeg har få­et det stik mod­sat.

Jeg vil­le al­drig no­gen­sin­de kun­ne la­de Git­te i stik­ken i den si­tu­a­tion og gå min vej. Det fo­re­kom­mer mig sta­dig li­ge så na­tur­ligt som al­tid, at vi skal væ­re sam­men. Det er ik­ke en barm­hjer­tig­heds­ger­ning el­ler no­get i den ret­ning, det er ba­re en helt na­tur­lig del af et sam­liv og et æg­te­skab, at vi for­an­drer os og bli­ver æl­dre og i nog­le til­fæl­de og­så sy­ge.

Der er 50 pro­cents ri­si­ko for at ar­ve Hun­ting­tons Chorea, men vi kryd­ser selv­føl­ge­lig fi ngre for, at hver­ken vo­res to søn­ner el­ler vo­res bør­ne­børn bæ­rer syg­dom­men. De har valgt ik­ke at bli­ve te­stet, og det for­står jeg godt. Der er in­gen grund til at gå og spe­ku­le­re over det, for som forsk­nin­gen er li­ge nu, kan de ik­ke gø­re no­get ved det, selv om de ved det. Og i Git­tes fa­mi­lie er syg­dom­men oft est brudt ud sent i li­vet, og der­for vil­le de kun­ne gå rundt i man­ge år og spe­ku­le­re på, hvor­når det kom­mer.

I dag har vi nær­mest ind­ret­tet en lej­lig­hed i vo­res hus til Git­te, hvor hun nem­me­re kan kom­me rundt, og så ud­vi­ser hun i øv­rigt en fan­ta­stisk psy­ke i for­hold til sin egen si­tu­a­tion. Hun vil sta­dig af sted på fe­rie, og hun vil ud at se ud­stil­lin­ger og fo­re­stil­lin­ger. Der er hun stærk, og vi er sta­dig i fuld gang med at ta­le frem­tid, kom­men­de fød­sels­da­ge og fe­ster. Hel­dig­vis har det hel­ler ik­ke sat sig på hukom­mel­sen el­ler ta­len, og der­for er Git­te på man­ge må­der sta­dig og­så den pi­ge, jeg gift ede mig med i 1970.

Selv om jeg selv­føl­ge­lig tæn­ker me­re over, hvad jeg si­ger ja til i dag for at kun­ne pas­se det ind i for­hold til Git­tes syg­dom, så har det ik­ke som så­dan æn­dret min hver­dag og mit ar­bejds­liv. Til gen­gæld har det pas­set fi nt sam­men med, at der er ble­vet min­dre at la­ve de se­ne­re år. «

Eft er me­re end 50 års ho­ved­rol­ler på lan­dets te­a­ter- og revys­ce­ner, i ra­dio, tv og fi lm for­tæl­ler Ulf Pil­gaard for før­ste gang he­le hi­sto­ri­en om sin ene­stå­en­de kar­ri­e­re. Det sker i bo­gen ’ Mit liv som Ulf,’ der ud­kom­mer den 26. ok­to­ber på for­la­get Gyl­den­dal. I bo­gen be­ret­ter grand te­a­ters old man om gen­nem­brud­det på ABC Te­a­tret, om si­ne me­re end 30 år i Cir­kus­revy­en med pa­ro­di­er på bl. a. dron­ning Mar­gret­he og Poul Nyrup Ras­mus­sen – og om over­ra­sken­de rol­le som skur­ken i Nat­te­vag­ten og den mod­by­de­li­ge far i te­a­ter­ver­sio­nen af Fe­sten. Un­der­vejs run­der han sto­re per­son­lig­he­der som Dirch Pas­ser, Pre­ben Kaas, Mor­ten Grunwald, Claus Ryskjær og Lis­bet Da­hl i en hu­mo­ri­stisk og over­ra­sken­de for­tæl­ling om op­væk­sten i et præ­ste­hjem, med sjove anek­do­ter fra sku­e­spil­ler­ver­de­nen og tan­ke­væk­ken­de hi­sto­ri­er om at fi nde sin egen plads i li­vet. ’ Mit liv som Ulf’ er sku­e­spil­le­rens eg­ne ord fra start til slut. Ulf Pil­gaard har for­talt si­ne erin­drin­ger til for­fat­ter og re­dak­tør Ole Søn­ni­ch­sen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.