G sko­le un­der pres

BT - - NYHEDER -

er ble­vet hår­de­re og svæ­re­re at væ­re læ­rer.

Men den må­de, som vi le­ver på, har jo og­så gjort, at rig­tig man­ge børn har det svært. I de sid­ste to klas­ser jeg hav­de, var 45 pct. af bør­ne­ne skils­mis­sebørn, og det kræ­ver rig­tig me­get af os som læ­re­re at kun­ne ta­ck­le dem. For hvis du vil væ­re en god læ­rer, så skal du ik­ke ba­re gå ind i klas­sen og se 25 børn som en stor bun­ke. Du skal se dem som 25 in­di­vi­der, som du skal fl yt­te der­fra, hvor de er. Og det sy­nes jeg ik­ke, at vi har de rig­ti­ge be­tin­gel­ser til at gø­re. Jeg sy­nes godt nok, at de sid­ste 5- 10 år er ble­vet hår­de, « si­ger Al­lan Dr­ud li­geud.

Når han ta­ler om sit fag, si­ger han sta­dig ’ vi’, er sta­dig læ­rer in­de­ni. Det har væ­ret et kald for ham i så man­ge år, at selv ik­ke pen­sio­ni­st­til­væ­rel­sen med ud­sigt over van­det kan få ham til en­de­gyl­digt at sluk­ke for den in­dre ild.

» Jeg kan mær­ke, at un­ge læ­re­re i dag har det hårdt og pi­ver lidt. Jeg har selv en søn, som er sko­le­læ­rer og ik­ke læn­ge­re gi­der kæm­pe med græn­ser­ne. Men jeg tog de kam­pe. «

Sid­den­de ved kaff ebor­det i hjem­met på den syd­fyn­s­ke ø Thurø gi­ver han et ek­sem­pel på den slags kam­pe, der de se­ne­re år er ble­vet en del af læ­rer­nes hver­dag. Vig­tigt at ta­ge kam­pe­ne Det var en idræt­sti­me, hvor en af ele­ver­ne ik­ke gad del­ta­ge i op­varm­nin­gen. Al­lan Dr­ud stop­pe­de mu­sik­ken, sag­de til ele­ven, at hvis han ik­ke gad del­ta­ge, skul­le han gå ud. Nu. Det aff ød­te vilde pro­te­ster. Sce­nen gen­tog sig fl ere gan­ge. Til sidst sag­de Al­lan Dr­ud, at han var nødt til at rin­ge til dren­gens mor og for­kla­re og fo­re­slå, at ele­ven frem­over blev fri­ta­get for idræt. For Al­lan Dr­ud vil­le ik­ke se ham i ti­men, og må­ske vil­le han få me­re ud af en dansk- el­ler ma­te­ma­tik- ti­me i ste­det.

» Selv­om han pro­teste­re­de, rin- ge­de jeg til hans mor og bad dem snak­ke det igen­nem, og eft er­føl­gen­de gi­ve mig et svar. Næ­ste dag mød­te ele­ven op og gav mig hån­den og sag­de und­skyld. Og delt­og i ti­men. Po­in­ten her er, at hvis du som læ­rer ik­ke ta­ger den kamp med det sam­me, ta­ger den elev fi re me­re med, som hel­ler ik­ke gi­der var­me op. Og så ta­ger de end­nu fl ere med. Der­for er de kam­pe vig­ti­ge.

Sko­lebør­ne­ne i dag er cur­ling­ge­ne­ra­tio­ner, og de me­ner, at alt er til dis­kus­sion. De er helt sik­kert ble­vet me­get me­re for­kæ­le­de. De bli­ver jo kørt i sko­le, ba­re det reg­ner!

Spro­get er an­der­le­des, respek­ten væk. Så hvis du som læ­rer ik­ke er god til at kal­de en spa­de for en spa­de, har du det vir­ke­lig ik­ke nemt i dag. Hvis du ik­ke ta­ger klas­se­rum­met, så ta­ger det dig, så ta­ger de mag­ten fra dig, « si­ger Al­lan Dr­ud og til­fø­jer så med ærg­rel­se i stem­men: » Hvis jeg skal væ­re helt ær­lig, så kan man væ­re læ­rer på man­ge må­der. Og der er rig­tig man­ge, som ik­ke skul­le ha­ve væ­ret det, som ik­ke bræn­der nok for un­der­vis­nin­gen. De skul­le ha­ve væ­ret sor­te­ret væk. «

Uden­for skin­ner so­len. Hans ko­ne le­ger på græs­plæ­nen med et af de man­ge bør­ne­børn. Lat­te­ren træn­ger ind i stu­en. Al­lan Dr­ud smi­ler.

» Jeg er så tak­nem­me­lig for den pe­ri­o­de, jeg har væ­ret læ­rer i. Jeg har vir­ke­lig væ­ret glad for det og nydt det. Vil­le jeg ta­ge en tur igen? Ja. Jeg vil­le rig­tig ger­ne væ­re læ­rer igen, un­der­vi­se igen. Men ik­ke i en fol­ke­sko­le. Så vil­le jeg gå eft er en idræt­s­ef­ter­sko­le, væl­ge no­get, som ele­ver­ne selv har valgt at væ­re. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.