’ Jeg har holdt Kim

I an­led­ning af Kim Lar­sens 70 års fød­sels­dag på fre­dag har BT bedt Na­tio­nalskjal­dens ka­pel­me­ster gi­ve et ind­blik i Kjuk­kens ma­skin­rum

BT - - KULTUR - Jan Erik­sen | jae@ bt. dk Da Kim var dreng, var han til op­ta­gel­se i et dren­ge­kor. Han kun­ne ik­ke hu­ske or­de­ne i ’ I østen sti­ger so­len op’, og blev der­for af­vist. Jeg selv fik 0 i mu­sik på HF Kar­sten Sko­v­gaard

Fre­dag i næ­ste uge fyl­der Kim Lar­sen 70. San­ge­ren selv hol­der fe­rie på sin fød­sels­dag. Ik­ke helt over­ra­sken­de gi­der Lar­sen ik­ke alt det dér fejring og po­styr. Til gen­gæld kan man vist ro­ligt gå ud fra, at en stor del af de øv­ri­ge godt fem mio. dan­ske­re vil fejre da­gen med en tur ned ad min­der­nes Ra­bal­der­stræ­de i et par mi­nut­ter el­ler me­re. F. eks. når en ra­dio­sta­tion, cd-, pla­de­spil­le­ren el­ler en play­li­ste spil­ler en en­kelt el­ler to af Lar­sens klas­si­ke­re.

De sid­ste 20 år har gu­i­ta­ri­sten Kar­sten Sko­v­gaard haft en stor del af an­sva­ret for le­ve­rin­gen af Lar­sens san­ge som en blan­ding af ka­pel­me­ster, spil­le­kam­me­rat, co­ach og, skal man tro Na­tio­nalskjal­den selv, gu­i­tar­læ­rer for Kim Lar­sen.

De to har ud­gjort grund­stam­men i Lar­sens band Kjuk­ken si­den be­gyn­del­sen af 1995.

Ved Kim Lar­sens se­ne­ste tur­népre­mi­e­re i ja­nu­ar i Vif­ten i Rø­d­ov­re for­mu­le­re­de Kim Lar­sen det så­dan, at de to hav­de få­et et skæb­ne­fæl­les­skab.

» Jeg er jo den mu­si­ker, der har holdt KL ud i længst tid. El­ler holdt ud - det ly­der lidt ned­la­den­de. Så­dan er det ik­ke ment. Så­dan er to­nen mel­lem Kim og mig. Holdt den gam­le ud, « si­ger Kar­sten Sko­v­gaard med et grin.

Ned i ma­skin­rum­met BT mø­der Kjuk­ken- gu­i­ta­ri­sten på den­nes stam­re­stau­rant i Oden­se. God ita­li­ensk mad, frem­ra­gen­de ita­li­ensk vin - og et par ti­mer, hvor BT i an­led­ning af 70 års fød­sels­da­gen, som det før­ste me­die no­gen­sin­de, får et ind­blik i Kjuk­kens ma­skin­rum.

» Skæb­ne­fæl­les­skab? Ja, det har Kim vel ret i. Men det er ik­ke no­get, vi er gå­et ef­ter be­vidst. Det er slet ik­ke no­get, jeg tæn­ker over i det dag­li­ge. Så­dan er det ble­vet. Pla­der og tur­ne­er har af­løst hin­an­den. Der har væ­ret en ud­vik­ling. Al­le ved, at når no­get ud­vik­ler sig, er det sjovt at del­ta­ge i, « si­ger Sko­v­gaard, og kom­mer ind på et em­ne, som han se­ne­re gen­ta­ger fle­re gan­ge.

» For­di det er ble­vet dag­lig­dag for mig, kom­mer det let til at ly­de som om, jeg ik­ke har respekt for Kims mu­sik. Det har jeg - enorm respekt som al­le an­dre. Men i det dag­li­ge er Kim min spil­le­kam­me­rat, « si­ger Sko­v­gaard, og til­fø­jer:

» Han syn­ger jo helt fan­ta­stisk, den gam­le. Han stem­mer rig­tigt. Man­ge san­ge­re ram­mer ved si­den, når de går op- og nedad i to­neræk­ken - Kims sang sid­der der ba­re. «

Hvad gør han for at hol­de sin stem­me så ren?

» Det tror jeg sgu ik­ke, han tæn­ker over. Han syn­ger ba­re, « si­ger Sko­v­gaard og næv­ner en stå­en­de jo­ke i Kjuk­ken: Dum­pe­de til mu­sik- ek­sa­men » Da Kim var dreng, var han til op­ta­gel­se i et dren­ge­kor. Han kun­ne ik­ke hu­ske or­de­ne i ’ I østen sti­ger so­len op’, og blev der­for af­vist.

Jeg selv fik 0 i mu­sik på HF. Jeg var med i al­le sko­le­band på Svend­borg Stats­gym­na­si­um. Der­for var der et vist for­vent­nings­pres, da jeg en­de­lig skul­le op i mu­sik. For at si­ge det som det er, fik jeg alt for me­get at drik­ke da­gen før. Jeg sov over mig og dum­pe­de me­get na­tur­ligt. Kim og jeg joker med det: sik­ket or­ke­ster, or­ke­ster­le­de­ren fik 0 i mu­sik, for­san­ge­ren kun­ne ik­ke bli­ve op­ta­get i et dren­ge­kor, « si­ger Sko­v­gaard.

Hi­sto­ri­en om Lar­sen og Kjuk­ken be­gynd­te i 1994, da Kar­sten Sko­v­gaard med­vir­ke­de i en te­a­ter­fo­re­stil­ling i Oden­se. En dag kom Kim Lar­sens da­væ­ren­de ma­na­ger Frank Ste­en for­bi te­a­te­ret og hør­te Sko­v­gaard spil­le den stil­ska­ben­de, twan­gy gu­i­ta­rist Du­a­ne Ed­dys ’ Re­bel Rou­ser’. Lar­sen, der var og er be­gej­stret for net­op dén lyd, var på jagt ef­ter en ny gu­i­ta­rist, og i øv­rigt på vej til Oden­se ef­ter at ha­ve mødt sin nu­væ­ren­de ko­ne Li­se­lot­te Kløv­borg.

Et par uger se­ne­re kom Kim Lar­sen selv og et føl­ge på he­le ni mand ind på en café, hvor Sko­v­gaard spil­le­de en ver­sion af The Be­at­les’ ’ Ro­cky Ra­coon’. Ef­ter ti mi­nut­ter for­lod samt­li­ge ti mand ca­fe­en.

» Det var et mær­ke­ligt op­trin, « si­ger Sko­v­gaard med et grin.

No­get i hans ver­sion af Paul McCart­neys western- hi­sto­rie må ha­ve til­talt Lar­sen. For kort ef­ter blev Sko­v­gaard rin­get op af Frank Ste­en, der spurg­te, om Lar­sen måt­te kom­me for­bi. ’ Kvin­de min’ » Før­ste gang Kim be­søg­te mit stu­die, sag­de han: ’ Jeg har skre­vet en sang i nat, som jeg godt kun­ne tæn­ke mig at spil­le’. Der­til sag­de jeg, ’ ja, jeg hav­de jo ik­ke reg­net med, at vi skul­le spil­le ’ Kvin­de min’’. Men det har vi jo så gjort på sce­nen li­ge si­den, « si­ger Sko­v­gaard med et grin.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.