’’

BT - - KULTUR -

men­lig­ne det med et dej­ligt knald med én kvin­de, ik’. Dér, hvor den går på en, hvor­dan skal man be­skri­ve det øje­blik? Man er ik­ke rig­tig ved be­vidst­hed, og al­li­ge­vel er man to­talt nær­væ­ren­de. Det er me­get to ens ting, sy­nes jeg, « sag­de Kim Lar­sen.

Det er som en evig jagt på den per­fek­te sang, men selv om man hed­der Kim Lar­sen, kan man, om han vil det el­ler ej, som an­dre kunst­ne­re godt tviv­le på det, han har mel­lem hæn­der­ne. Kan væ­re me­get ue­ni­ge i stu­di­et » Der kom­mer jeg ind som et on­de. Han ha­der min kri­tik, men kan ik­ke und­væ­re den, « si­ger Poul Bruun, der til­fø­jer:

» Vi kan væ­re me­get ue­ni­ge i stu­di­et. Især på de tid­li­ge­re pla­der, slo­ges vi beg­ge med næb og klø­er for at få det bed­ste re­sul­tat. Når pla­den er fær­dig, så går Kim hjem og lyt­ter til den en en­kelt gang og al­drig me­re. «

An­dre hø­rer og kø­ber hans al­bum igen og igen. Det kan ses i hans pen­ge­tank, hvor der, iføl­ge det se­ne­ste regn­skab, lig­ger 58,5 mio. kr., som han i til­fæl­de af skils­mis­se har sik­ret i et sæ­re­je. Han kun­ne sag­tens fø­re sig frem med gol­fb ane og egen swim­m­ing­pool, men det tror jeg, at han vil­le bræk­ke sig over. Det er en form for fri­hed, at han har ind­ret­tet sig, som han har

Pe­ter Ingemann Han­sen, ven og di­rek­tør i Kim Lar­sens sel­ska­ber

en 114- kva­drat­me­ter stor lej­lig­hed i et ano­nymt eta­ge­byg­ge­ri. ‘ Na­tio­nalskjal­den’ er og­så me­re til en øl på et værts­hus end til for­nem­me ud­næv­nel­ser. Det fi k Dron­nin­gen at fø­le, da Kim Lar­sen i 2006 af­slog at bli­ve rid­der af Dan­ne­brog:

» Da jeg ik­ke sy­nes, det søm­mer sig for en gam­mel ga­de­d­reng og po­p­san­ger at fø­re sig frem med kors og bånd og stjer­ner, tak­ker jeg pænt nej til Rid­der­kor­set. Det kun­ne el­lers ha­ve væ­ret hyg­ge­ligt at ry­ge en smøg med Dron­nin­gen in­de i pri­va­ten - hvis hun el­lers må for per­so­na­let, « skrev han i en pres­se­med­del­el­se, hvor han på ele­gant vis og­så blan­de­de sig i ti­dens de­bat om ry­ge­for­bud, som han for al­vor ka­ste­de sig ind i to år se­ne­re. Man­ge pen­ge mod ry­ge­loven I 2008 brug­te han så­le­des fl ere hund­redt­u­sin­de kro­ner på pro­test­kampag­nen ‘ Ges­und­heit ma­cht frei’, mod ry­ge­loven, der gjor­de det ulov­ligt at ry­ge på de fl este be­vært­nin­ger.

Da kar­ri­e­ren som san­ger be­gynd­te i slut­nin­gen af 1960er­ne, hav­de han næp­pe reg­net med, at hans for­mue vil­le væ­re så stor, at han godt 40 år se­ne­re vil­le kun­ne fy­re pen­ge af på den må­de. Den­gang hå­be­de han på, at ‘ det vil­le hol­de i fem år’. Det er 46 år si­den, de drøm­me lå i hans ho­ved.

» Jeg kni­ber mig selv i ar­men. Tænk sig at le­ve af sin hob­by, alt­så. Det er jo det, jeg har gjort i 40 år, ik’. Det er det, jeg el­sker al­ler­mest på Jor­den. Øl, fi sse og hor­n­mu­sik. Og så li­ge et fa­der­vor en gang imel­lem for at få til­gi­vel­se for si­ne syn­der, « sag­de Kim Lar­sen til Ud & Se i 2010.

Pe­ter Ingemann, der i åre­vis har væ­ret Kim Lar­sens di­rek­tør i hans sel­ska­ber, har set for­mu­en vok­se gen­nem åre­ne:

» Han kun­ne sag­tens fø­re sig frem med gol­fb ane og egen swim­m­ing­pool, men det tror jeg, at han vil­le bræk­ke sig over. Det er en form for fri­hed, at han har ind­ret­tet sig, som han har. « si­ger Pe­ter Ingemann Han­sen. Poul Bruun sup­ple­rer: » Pen­ge er et bi­pro­dukt til hans kre­a­ti­vi­tet. Han in­ter­es­se­rer sig for at skri­ve san­ge. Når der kom­mer pen­ge ind, si­ger han: ‘ Det var dog ut­ro­ligt’. Og som han al­tid har sagt: ‘ Jeg gi­der ik­ke at skyl­de no­gen no­get’, og ‘ hvis jeg ta­ber al­le pen­ge­ne, så sæt­ter jeg mig med en hat på ga­den og spil­ler’, « si­ger han.

Mil­li­o­ner­ne og de man­ge hit bli­ver oft est den bæ­ren­de del af for-

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.