’’ Fra må­l­mand til verdensmand

fort­sat fra for­ri­ge si­de

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS - Pe­ter Sch­mei­chel

» Det er det jo al­drig no­gen­sin­de, men det har i hvert fald fun­ge­ret rig­tig godt for mig, « me­ner Pe­ter Sch­mei­chel, der umid­del­bart ef­ter fort­sat­te som ekspert på bri­tisk tv. Det job, der man­ge år tid­li­ge­re hav­de hjul­pet Pe­ter Sch­mei­chel til at ba­lan­ce­re uden om en iden­ti­tetskri­se. En an­der­le­des ver­den Ef­ter en kar­ri­e­re med mester­ska­ber, en Cham­pions Le­ague- tri­umf, po­kal­tit­ler og et eu­ro­pa­mester­skab var det iføl­ge Sch­mei­chel helt af­gø­ren­de, at han fandt en gen­vej til en til­væ­rel­se væk fra træ­nings­ba­ner­ne.

» Det er an­der­le­des ik­ke at spil­le fod­bold, når man har gjort det al­tid og he­le ti­den. Man be­fin­der sig i så­dan en zo­ne, som det ta­ger tid at kom­me ud af. En zo­ne, der be­gyn­der et sted til­ba­ge i din barn­dom, og som bli­ver byg­get op og bli­ver kraf­ti­ge­re og kraf­ti­ge­re ind­til den dag, du stop­per. Den zo­ne skal du ud af. Ud af he­le den tan­ke­gang og fin­de ud af, hvem du i vir­ke­lig­he­den er. « Det var ik­ke nemt for dig? » Det tror jeg, du kan hø­re fra al­le, der er stop­pet. Det er ik­ke nemt, og jeg er ked af at læ­se, at der er rig­tig man­ge fod­bold­spil­le­re, der kom­mer ud og åbent er­ken­der, at de er de­pri­me­re­de og får be­hand­ling for de­pres­sion. Men jeg for­står det. Hvis du stop­per og ik­ke har no­get at la­ve, ef­ter du har haft et ’ pur­po­se’ hver ene­ste lør­dag, hvor folk el­sker dig og fe­te­rer dig... Hvis det li­ge plud­se­lig er væk, og der ik­ke er no­gen lør­dag at se frem til, så... Der var jeg hel­dig at ha­ve no­get at la­ve li­ge med det sam­me. «

Jeg er in­spi­re­ret af, hvor lang tid man kan hol­de den gå­en­de. Hvor lang tid er man på pla­ne­ten, og hvad er det egent­lig man skal?

Pe­ter Sch­mei­chel

Da du var spil­ler, var du dre­vet af at vil­le væ­re ver­dens bed­ste og vin­de tro­fæ­er. Hvad dri­ver dig nu? Du har jo tjent ri­ge­ligt til at kun­ne gas­se lidt ned.

» Kan du ik­ke li­de at ar­bej­de? Det hæn­ger jo sam­men med det her med at fin­de sit ’ pur­po­se’. Hvor­for er man her? Jeg tror sim­pelt­hen ik­ke på, at der er no­gen men­ne­sker på min al­der, el­ler med den al­der jeg hav­de, da jeg stop­pe­de med at spil­le fod­bold, som kan le­ve uden at la­ve no­get. Der skal væ­re en grund til, at man er her. Man skal ha­ve no­get at se frem til og no­get, der pres­ser dig en lil­le smu­le. Jeg la­ver me­get va­ri­e­re­de ting, og hver ene­ste ting kræ­ver no­get af mig. Jeg fø­ler, at det er så­dan no­get, der hol­der mig... yn­gre! « re- flek­te­rer Sch­mei­chel og bry­der ud i et lil­le grin.

» Jeg ser det og­så hos mi­ne for­æl­dre, som beg­ge er over 80 år. Hvor skar­pe de er. De har de­res ting, de går til. Men­talt er der over­ho­ve­det in­gen for­skel på, hvor­dan de var, da jeg var barn og nu. De er fuld­stæn­dig knivskar­pe med alt. Det er men­ne­sker, der har væ­ret ak­ti­ve he­le de­res liv. Hvis ik­ke det har væ­ret fy­sisk, så i hvert fald men­talt. De in­vol­ve­rer sig i ting, læ­ser man­ge bø­ger og sør­ger for at få læst avi­sen hver dag. Går til kon­cer­ter og al­le mu­li­ge ting. Det kig­ger jeg me­get på. «

På den må­de er du in­spi­re­ret af di­ne for­æl­dre?

» Jeg er in­spi­re­ret af, hvor lang tid man kan hol­de den gå­en­de. Hvor lang tid er man på pla­ne­ten, og hvad er det egent­lig man skal? «

Lig­ger der og­så en rast­løs­hed i dig, som gør, at du ik­ke ba­re træk­ker stik­ket og fly­ver ned til et som­mer­hus i Syds­pa­ni­en?

» Jeg kun­ne ik­ke fin­de ud af det. Jeg kan gø­re det i pe­ri­o­der, og jeg har og­så ba­de­kå­be­da­ge, hvor jeg al­drig kom­mer ud af ba­de­kå­ben. Det kan jeg godt li­de, men det er to da­ge højst, hvor jeg får gea­ret helt ned. Det er ty­pisk, når jeg har rejst, « for­kla­rer Pe­ter Sch­mei­chel. Pri­vat pri­vat­liv Han for­tæl­ler om en op­ga­ve i den in­do­ne­si­ske ho­ved­stad, Ja­kar­ta, hvor han skul­le hol­de et op­læg for 6.000 gæ­ster før en kamp mel­lem Man­che­ster Ci­ty og Man­che­ster Uni­ted. 10 mi­nut­ter før slut­fløjtet måt­te han gå fra ste­det for at nå fly­et til­ba­ge til Dan­mark.

» Ef­ter så­dan en tur kan der godt kom­me to ba­de­kå­be­da­ge. «

Dem kan han pas­sen­de til­brin­ge med sin ni år yn­gre kæ­re­ste, sku­e­spil­le­ren Lau­ra von Lind­holm. Par­ret mød­te hin­an­den til en re­cep­tion i de­cem­ber 2013, og kær­lig­he­den be­gynd­te at blom­stre, ind­til for­hol­det i det ef­ter­føl­gen­de for­år blev of­fi­ci­elt. In­den da hav­de Pe­ter Sch­mei­chel - kort før ju­len 2013 - an­non­ce­ret i en pres­se­med­del­el­se, at han skul­le skil­les fra hu­stru­en Ben­te ef­ter 31 års æg­te­skab.

Du har jo og­så en kæ­re­ste og tre bør­ne­børn. Hvor­dan fun­ge­rer det med dit trav­le pro­gram?

» Det fun­ge­rer fint. Det er og­så der­for, jeg si­ger, jeg ik­ke tror, jeg har haft det bed­re, si­den jeg stop­pe­de. Der er jo pe­ri­o­der, hvor jeg ik­ke ar­bej­der, og jeg er me­get i Eng­land, hvor der er et sæt bør­ne­børn, « si­ger han og hen­vi­ser til søn­nen, den nu­væ­ren­de lands­holds­må­l­mand Kas­per Sch­mei­chel, der har to små børn og spil­ler i Pre­mi­er Le­ague- klub­ben Lei­ce­ster. For ny­lig var det dat­te­ren Ce­ci­lie Sch­mei­chel, der blev mor for før­ste gang.

» Skal du ha­ve me­re kaf­fe? « bry­der Pe­ter Sch­mei­chel ind og be­gyn­der at skæn­ke op igen. Skif­ter em­ne til de ud­for­drin­ger, han me­ner, Pre­mi­er Le­ague står over for. Pri­vat­li­vet de­ler han nø­digt ud af. Si­den of­fent­lig­gø-

• Der var man­ge gla­de mo­men­ter i Pe­ter Sch­mei­chels kar­ri­e­re som Cham­pions Le­ague- vært hos Vi­a­sat, hvor hyg­gen of­te var en del af sel­ska­bet sam­men med Bri­an Laud­rup og Pre­ben Elkjær ( ➊ ) . TV- gi­gan­ten valg­te dog at stop­pe sam­ar­bej­det med Sch­mei­chel, hvil­ket spar­ke­de gang i en kar­ri­e­re, hvor den sto­re dan­ske må­l­mand kun­ne bru­ge sin ’ ken­dis­fak­tor’ som salgsob­jekt. En kendt­hed, der især blev byg­get op af kar­ri­e­ren i Man­che­ster Uni­ted ( ➐ ) og på det dan­ske lands­hold ( ➏ ) . I dag pop­per Sch­mei­chel f. eks. jævnt­ligt op som blik­fang i sto­re kon­cer­ners

tv- re­k­la­mer og ved fod­bold- slut­run­der og lod­træk­nin­ger til dis­se ( ➋ th. for en an­den ke­e­per­le­gen­de, bel­gi­e­ren Je­an Ma­rie Pfaff). Pri­vat­li­vet er ik­ke no­get, Pe­ter Sch­mei­chel har lyst til at de­le med of­fent­lig­he­den, men skils­mis­sen fra ko­nen gen­nem tre år­ti­er, Ben­te, kun­ne han ik­ke skju­le. Ej hel­ler at han nu de­ler sit liv med sku­e­spil­le­ren Lau­ra von Lind­holm ( ➍ ) . Og så ved de fle­ste jo, at han er far til lands­hol­dets må­l­mand Kas­per Sch­mei­chel ( ➑ tv.), der i stil og ud­se­en­de be­vi­ser, at æb­let ik­ke fal­der langt fra stam­men. Golf er og­så en pas­sion hos sto­re Pe­ter ( ➌ ) , og der bli­ver da mu­lig­hed for at svin­ge køl­ler­ne i en el­lers travl hver­dag for må­l­man­den fra Dan­mark ( ➎ ) , der blev en for­ret­nings­mand med he­le ver­den som sin hjem­me­ba­ne. FO­TO: CLAUS BECH ➎ , KELD NAVN­TOFT ➊ , THO­MAS LEK­FELDT ➍ ,

LI­SE­LOT­TE SA­BROE ➑ , EPA ➋ , ACTION IMA­GES ➌ , SCAN­PIX ➏ , REU­TERS ➐

rel­sen af skils­mis­sen for over halvan­det år si­den, har han ik­ke øn­sket at ta­le om brud­det. Hvor kom den fra? Net­op det sto­re Pre­mi­er Le­agu­e­cir­kus ram­te Pe­ter Sch­mei­chel i som­mer, da en­gel­ske me­di­er kun­ne for­tæl­le, at Pe­ter Sch­mei­chel var in­ter­es­se­ret i det le­di­ge sæ­de som ma­na­ger for Kas­per Sch­mei­chels klub, Lei­ce­ster. Iføl­ge Pe­ter Sch­mei­chel en hi­sto­rie, der var gre­bet ud af den bri­ti­ske luft .

» Jeg var helt må­l­løs. Der kom en sms fra en journalist klok­ken 23 om aft enen. En gift ig karl. ’ Kan du ik­ke kom­men­te­re på, hvor­for du vil ha­ve job­bet i Lei­ce­ster?’ Og så var hi­sto­ri­en ude. Jeg har in­gen idé om, hvor den hi­sto­rie kom fra, « for­kla­rer Sch­mei­chel og slår ar­me­ne bag­ud, in­den han så slår fast, at man ik­ke skal reg­ne med no­gen­sin­de at se ham i et ma­na­ger­sæ­de. Hver­ken i Eng­land el­ler Dan­mark. Jeg har og­så ba­de­kå­be­da­ge, hvor jeg al­drig kom­mer ud af ba­de­kå­ben. Det kan jeg godt li­de, men det er to da­ge højst, hvor jeg får gea­ret helt ned. Det er ty pisk, når jeg har rejst

» Jeg har gjort op med mig selv for lang tid si­den, at det har jeg slet ik­ke lyst til. Jeg skal ik­ke væ­re ma­na­ger, med­min­dre... men det job, jeg vil ha­ve, fi ndes ik­ke. Jeg tror fuldt og fast på, at for at få no­get til at fun­ge­re rig­tigt, skal du ha­ve tid til at byg­ge det or­dent­ligt op fra grun­den af. «

» Det, jeg ser, som er ved at ske i Pre­mi­er Le­ague, og som er en kæm­pe fa­re, det er, at dem, der leder klub­ber­ne ik­ke rig­tig for­står, hvad det går ud på. Det he­le skal gå så hur­tigt ( knip­ser et par gan­ge), pen­ge, pen­ge, pen­ge. ’ Vi gi­ver en mas­se pen­ge og skal og­så ha­ve en mas­se pen­ge ind.’ ’ Uha, vi er ved at ryk­ke ned, så fy­rer vi ma­na­ge­ren.’ Det hjæl­per ik­ke no­get, for hver ene­ste gang, der kom­mer en ny ma­na­ger ind, så skal han ha­ve en ny spil­ler. Og så står du li­ge plud­se­lig med 50 spil­le­re. « In­gen in­ter­es­se » Hvis der kom en chair­man ( for­mand. red.) til mig og sag­de ’ Pe­ter, jeg el­sker din mo­del, det gør vi. Fem år, og jeg skal be­ta­le dig fem mil­li­ar­der pund, hvis jeg fy­rer dig,’ så kun­ne det væ­re in­ter­es­sant. For mig er det vig­tig­ste at ud­vik­le og fl yt­te no­get fra et sted til et an­det. At væ­re bar­nepi­ge for en el­ler an­den uden­land­sk ejer, som eft er seks må­ne­der ik­ke læn­ge­re sy­nes, det er sjovt og så fy­rer dig, det har jeg over­ho­ve­det in­gen in­ter­es­se i. Det er der­hen, fodbolden har be­væ­get sig, og det gør det uin­ter­es­sant for mig at væ­re en dag­lig del af, « fast­slår Pe­ter Sch­mei­chel.

Der­for fort­sæt­ter han helst, hvor han er nu. På far­ten og med ret­ten til selv at be­stem­me, hvad han ka­ster sig over. Som ekspert, am­bas­sa­dør, fored­rags­hol­der, re­k­la­me­søj­le og in­spira­tor i sit eget sto­re ind­brin­gen­de im­pe­ri­um. Pe­ter Sch­mei­chel, The Great Da­ne, er på al­le må­der sta­dig en kæm­pe.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.