Det var som en DRØM

Da Nel­lie Vi­er­hout be­gynd­te som stewar­des­se i 1969, var tu­ren ned gen­nem flyka­bi­nen som en catwalk, og der var mas­ser af sta­tus for­bun­det med job­bet. Det er slut

BT - - NYHEDER - Sus­an­ne Jo­hans­son | suss@ bt. dk

Da jeg be­gynd­te i SAS, var der ik­ke no­get, der hed securi­ty i luft­hav­nen

NEL­LIE VI­ER­HOUT

Hun skul­le kun væ­re der en som­mer. Men kom ud 34 år se­ne­re. Dét er den helt kor­te ver­sion af 67- åri­ge Nel­lie Vi­er­houts ar­bejds­liv. Det er over ti år si­den, at hun gik på pen­sion. Men hen­des øj­ne strå­ler sta­dig, når hun for­tæl­ler om ti­den som stewar­des­se i SAS, Scan­di­navi­an Air­li­nes Sy­stem. I en tid hvor der helt bog­sta­ve­ligt var højt til loft et.

Men i dag er fa­get en skyg­ge af sig selv. Me­di­er­ne er ful­de af hi­sto­ri­er om sul­te­løn­nin­ger, gro­te­ske krav om at de an­sat­te i vis­se lav­pris­sel­ska­ber selv må be­ta­le for de­res uni­form, om lan­ge ar­bejds­da­ge, som de fær­re­ste af os vil­le fi nde os i.

For selv­om vi rej­ser som al­drig før, fl yver læn­ge­re og læn­ge­re væk hjem­me­fra og ser­vi­ce­res af stewar­der og stewar­des­ser i lan­ge ba­ner, er fa­gets gla­mour gå­et fuld­stæn­dig fl øjten.

» Det er no­get helt an­det i dag, « kon­sta­te­rer Nel­lie Vi­er­hout.

Hun var stu­de­ren­de og hav­de ik­ke en kro­ne på lom­men, da hun i 1969 så an­non­cen. ’ SAS sø­ger som­mer­vær­tin­der’ stod der. 10.000 søg­te job­bet. 60 kom ind. Nel­lie Vi­er­hout var én af dem.

» Den­gang var det vir­ke­lig gla­mourøst at væ­re stewar­des­se. Mid­ter­gan­gen var nær­mest en catwalk, og der blev sendt lan­ge blik­ke eft er os, når vi fær­de­des rundt om­kring. Der var rig­tig me­get sta­tus for­bun­det med job­bet, og der var ik­ke no­gen, der spurg­te om løn el­ler ar­bejds­for­hold. Man skul­le ba­re ind, « for­tæl­ler hun.

In­gen li­ge­stil­ling Den­gang var li­ge­stil­ling en by i Si­bi­ri­en. Blandt an­det måt­te en stewar­des­se ik­ke væ­re gift , og blev hun gravid i prø­ve­ti­den, blev hun af­ske­di­get. Mæn­de­ne der­i­mod måt­te ger­ne væ­re bå­de gift og ha­ve børn.

Og stil­lin­gen som pur­ser - alt­så leder af ka­bi­ne- be­sæt­nin­gen - var for­be­holdt mæn­de­ne.

» Vi ac­cep­te­re­de det he­le, « si­ger Nel­lie Vi­er­hout om ti­den, hvor he­le be­sæt­nin­gen be­stod af un­ge mænd og kvin­der, som på grund af de helt sær­li­ge ar­bejds­for­hold blev hin­an­dens bed­ste ven­ner, som hang ud sam­men i de eu­ro­pæ­i­ske ho­ved­stæ­der og fj er­ne ekso­ti­ske desti­na­tio­ner som Rio, New York og Tokyo.

At rej­se var den­gang for­be­holdt de få. Der­for fand­tes der ik­ke dag­li­ge af­gan­ge. Så be­sæt­nin­gen hav­de oft e ni- da­ges tu­re, med ad­skil­li­ge fri­da­ge be­talt, på luksus­ho­tel­ler ude i den sto­re ver­den.

» Vi kun­ne jo ik­ke fl yve frem og til­ba­ge på én dag. Det kun­ne fl ye­ne slet ik­ke kla­re. Og man­ge desti­na­tio­ner fl øj vi kun til én gang om ugen. Så skul­le vi ek­sem­pel­vis ar­bej­de på Kø­ben­havn- Tokyo ru­ten, fo­re­gik den før­ste eta­pe af tu­ren til An­chora­ge i Ala­ska. Det tog ti ti­mer, for vi måt­te ik­ke fl yve over Rusland. Så var der hvil dér i to da­ge og så vi­de­re til Tokyo, hvor vi igen skul­le ven­te på, at fl yet gik re­tur. Så sam­men­lagt kom den tur op på ni ar­bejds­da­ge. Og man kun­ne ri­si­ke­re, at ens næ­ste tur var til Nairobi el­ler Jo­han­nes­burg. Så det var vir­ke­lig svært at ha­ve et fa­mi­li­e­liv ved si­den af, « for­kla­rer Nel­lie Vi­er­hout.

Men det mang­len­de fa­mi­li­e­liv blev oft e op­ve­jet af fø­lel­sen af at ha­ve ver­dens bed­ste job. Ik­ke mindst da hun i be­gyn­del­sen af 70er­ne be­gynd­te at fl yve lang- di­stan­cer.

Før­ste gang Nel­lie Vi­er­hout blev ramt af den fø­lel­se, var på et stop i Madrid, hvor hun blev ind­lo­ge­ret på et luksus­ho­tel på Pla­za de Es­paña og lå og pja­ske­de i swim­m­ing­poo­len på 25. eta­ge med ud­sigt over he­le by­en. Nær­mest he­le ver­den, føl­te hun.

» Det var som en drøm. Og så fi k jeg oven i kø­bet pen­ge for det. «

Men så­dan kun­ne det ik­ke fort­sæt­te. Tek­no­lo­gi­en sik­re­de bed­re fl y, der kun­ne fl yve læn­ge­re og hur­ti­ge­re og hav­de fl ere plad­ser, og der blev ind­ført dag­li­ge af­gan­ge på en ræk­ke ru­ter. Og der­med æn­dre­de job­bet og­så ka­rak­ter.

Sik­ker­heds­per­so­na­le Fra i bog­sta­ve­lig­ste for­stand at ha­ve væ­ret en vær­tin­de, hvis for­nem­ste mis­sion var at sør­ge for, at gæ­ster­ne hav­de det rart og blev klædt på til de­res desti­na­tion blev de­res vig­tig­ste op­ga­ve at for­tæl­le, hvad pas­sa­ge­rer­ne måt­te og ik­ke måt­te, samt hvor­dan de kom ud af fl yet igen hur­tigst mu­ligt.

» Da jeg be­gynd­te i SAS, var der ik­ke no­get, der hed securi­ty i luft hav­nen. Vi de­mon­stre­re­de hel­ler ik­ke sik­ker­hed om bord på fl yet, « for­tæl­ler hun og fort­sæt­ter: » Før­ste sto­re skred var, da Jan Car­lzon ( ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i SAS 1981- 1994, red.) i 80er­ne ind­før­te Business Class. Det var en stor suc­ces, men job­bet blev vir­ke­lig hårdt. At nå at ser­ve­re varm mad til 100 men­ne­sker på en fl yv­ning til Lon­don, ja­men du sad ik­ke ned et ene­ste øje­blik! I 90er­ne kom lav­pris­sel­ska­ber­ne til, og så blev det at fl yve for al­vor en mas­se­trans­port. Jeg bli­ver ked af at se de vil­kår, som ka­bi­ne­per­so­na­let i dag ar­bej­der un­der. Ik­ke mindst i Ry­an Air, hvor de selv skal be­ta­le for de­res uni­for­mer, kur­ser og ho­te­l­op­hold, « si­ger Nel­lie Vi­er­hout.

Hun var 55 år, da hun valg­te at vin­ke far­vel til li­vet i de hø­je­re luft - lag. SAS vil­le ger­ne ha­ve yn­gre stewar­des­ser ind, hun selv hav­de en gam­mel drøm om at stu­de­re fær­dig.

» 34 år var nok. Som 55- årig kun­ne jeg sta­dig godt nå at ska­be en ny til­væ­rel­se, få en ny be­gyn­del­se. Så det var fi nt at la­de de un­ge kom­me til. Og rart at få lov til at sove i sin egen seng hver nat. «

Men selv­om job­bet og ti­den som stewar­des­se sta­dig kan gi­ve hen­de ju­le­lys i øj­ne­ne, så vil­le hun ik­ke væl­ge det igen.

» Det er alt for hårdt. Og alt dét, der gjor­de det til et godt og po­si­tivt job, er væk i dag. Det er et helt an­det job. En helt an­den ver­den. En­gang var det at fl yve en del af rej­sen. I dag er det no­get, der ba­re skal over­stås. «

Nel­lie Vi­er­hout som som­mer­vær­tin­de i SAS. Det var den­gang, der sta­dig var gla­mour for­bun­det med job­bet som stewar­des­se. Fo­to: Jens Nør­gaard Lar­sen/ Pri­vat

Neil­lie Vi­er­hout si­de om si­de med sin sid­ste uni­form. Den er i dag ud­stil­let på SAS de­po­tet i Ka­strup. Fo­to: Jens Nør­gaard Lar­sen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.