WHIGFIELD

BT - - SØNDAG - Lars Lin­de­vall Han­sen | larh@ bt. dk

San­nie Char­lot­te Carl­son, 45 år, Mila­no, Ita­li­en/ Lon­don, Eng­land Dansk san­ge­r­in­de og sangskri­ver, der fi k et kæm­pe in­ter­na­tio­nalt gen­nem­brud med san­gen ’ Sa­tur­day Night’ i 1994.

I dag: So­lo- ar­tist un­der nav­net San­nie. Har for ny­lig ud­gi­vet sing­len ’ How Long’. Pro­du­ce­rer des­u­den mu­sik for an­dre kunst­ne­re. Hvor­dan var det at væ­re su­per­stjer­ne i 1990’ er­ne? » Jeg kan hu­ske, at der var man­ge da­ge, hvor jeg ik­ke sov. Den ene dag var jeg i Ca­na­da, så var jeg fi re da­ge i Tokyo, så fl øj jeg til Bra­si­li­en. I takt med at jeg er ble­vet æl­dre, er jeg ble­vet bed­re til at pas­se på mig selv, og i dag har jeg et godt liv. Den­gang var det ba­re sex, drugs, and po­p­mu­sic. Jeg hav­de fak­tisk svært ved at væ­re et kendt an­sigt. Jeg kan hu­ske, at jeg la­ve­de for­fær­de­ligt man­ge in­ter­view. Jeg sad en dag på et ho­tel i Lon­don med en li­ste på over 50 ra­dio­sta­tio­ner og ma­ga­si­ner, som rin­ge­de op på én eft er­mid­dag. Jeg sad og spi­ste chips, fi k room­ser­vi­ce og så MTV. Mi­ne svar var så tri­ste, for jeg hav­de ik­ke no­get at snak­ke om. Så når de spurg­te mig om min ynd­lings­far­ve, måt­te jeg sid­de og snak­ke om det i fem mi­nut­ter. Ik­ke rig­tig blå, ik­ke rig­tig grå… «

Hvad la­ver du i dag? » Jeg har slå­et Whig­fi eld ihjel, og i dag hed­der jeg ba­re San­nie. Min nye sing­le ’ How Long’ har al­le­re­de få­et en del air­play i Eng­land, så jeg er glad. Der­u­d­over bli­ver jeg ved med at skri­ve og pro­du­ce­re for an­dre men­ne­sker. « Men du spil­ler sta­dig man­ge kon­cer­ter som Whig­fi eld? » Jeg ved ik­ke hvor­for, men det er som om, at år­ti­et har få­et en re­vi­val. I ok­to­ber har jeg må­ske 8 kon­cer­ter – blandt an­det i Bul­ga­ri­en, Tys­kland og Du­bai. Og det er ret sjovt at mø­de de man­ge an­dre mu­si­ke­re fra den­gang. Der er en fa­mi­lie­fø­lel­se blandt ar­ti­ster­ne ba­ck­s­ta­ge. Nu vil jeg dog skrue lidt ned for Whig­fi eld, da jeg ger­ne vil la­ve ny mu­sik. «

Hvor oft e er du i Dan­mark? » Kun når vi la­ver ’ Vi el­sker 90’ er­ne’, he­he. Mi­ne for­æl­dre og bedste­for­æl­dre er dø­de, så jeg har ik­ke et sted, hvor jeg kan ta­ge hen. Men jeg sy­nes, det er hyg­ge­ligt at kom­me til Dan­mark. Da jeg var yn­gre, syn­tes jeg, at dan­ske­re var svæ­re at ha­ve med at gø­re, men når man har væ­ret he­le ver­den rundt, fi nder man ud af, at folk fak­tisk er ret ven­li­ge. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.