’Om nat­ten våg­ne­de jeg ba­det i sved’

Mark Car­sten­sen blev mob­bet som ung, men fortra­eng­te det. Ind­til den dag han stod med ha­en­der­ne om hal­sen på sin ko­ne. Først da kig­ge­de han til­ba­ge

BT - - WEEKEND - Af Ma­rie Var­m­ing

Fo­to Mathias Løv­gre­en Bo­je­sen

Dhav­de sin da­va­e­ren­de ko­ne med hjem fra USA og i de år blev far til to børn. Men ef­ter nog­le år i Dan­mark bli­ver Mark for­bi­gå­et, da han tror, han skal for­frem­mes. »Jeg blev sprun­get over, og det kun­ne jeg sim­pelt­hen ik­ke tå­le,« si­ger han og gri­ner lidt ad sig selv. Hel­dig­vis er en af hans stør­ste kun­der in­ter­es­se­ret i at fa­stansa­et­te ham, så Mark bli­ver se­ni­or ma­na­ger i No­vo Nor­disks fi­nan­si­el­le af­de­ling, og han får chan­cen for at fort­sa­et­te kar­ri­e­ren i sam­me spor med høj løn, man­ge ti­mers ar­bej­de og jak­kesa­et­tet på plads. Han be­gyn­der at la­e­se en MBA, og med den kan han be­va­e­ge sig end­nu me­re over i den nå­le­stri­be­de for­ret­nings­ver­den, hvor han bli­ver leder, selv om han ik­ke er en sa­er­ligt god én af slagsen.

»Jeg var ik­ke ba­re uro­lig og op­fa­ren­de. Jeg var den ty­pe leder, der to­talt mang­le­de em­pa­ti for an­dre men­ne­sker. Jeg kun­ne sen­de me­d­ar­bej­der­ne ud at rej­se ju­le­af­ten, selv om jeg vid­ste, de hav­de fa­mi­lie, der sad der­hjem­me. Men jeg var i et mil­jø, hvor man al­drig tal­te om, hvor­dan man hav­de det. Kun re­sul­ta­ter og bund­linje tal­te, og al­le pro­ble­mer kun­ne kla­res med en fla­ske vin og no­get mas­sa­ge.« Der sker ba­re det, at Mark går og mi­ster mo­ti­va­tio­nen. »Jeg var be­gyndt at bli­ve over­va­eg­tig, og jeg hav­de det i det he­le ta­get sva­e­re­re og sva­e­re­re med mi­ne om­gi­vel­ser. Jeg var gift og far til to, og vo­res hu­se blev stør­re og stør­re he­le ti­den. Jeg be­gynd­te fak­tisk at ta­en­ke over, hvor­når hu­set egent­lig var stort nok. Om nat­ten våg­ne­de jeg ba­det i sved, hvis jeg over­ho­ve­det kun­ne fal­de i søvn. Vi ar­bej­de­de på ae­g­te­ska­bet, men det var sva­ert,« hu­sker han.

En af­ten, hvor Mark og hans ko­ne er i by­en med nog­le ven­ner, får han det, han i dag kal­der et sam­men­brud. Han fa­rer op over en lil­le ting, hans ko­ne si­ger, slår sin hånd ind i va­eg­gen, og se­ne­re på af­te­nen, da de er kom­met hjem, står han plud­se­lig med ha­en­der­ne om hen­des hals, in­den han kom­mer til sig selv og stop­per.

Fortra­eng­te min­der

Re­sul­ta­tet er, at Mark må flyt­te ud af hu­set, og han be­gyn­der at gå til psy­ko­log, da skils­mis­se­pa­pi­rer­ne un­der­skri­ves. Men Mark skal sø­ge dy­be­re i sig selv for at fin­de år­sa­gen til, hvor­for han er i så vold­som uba­lan­ce, at han ef­ter­hån­den knap nok kan pas­se sit ar­bej­de.

»Da jeg sid­der hos psy­ko­lo­gen, går det op for mig, at der er no­get fra min barn­dom, jeg har fortra­engt. Da jeg var ung, var der en del ban­der på ga­den i det

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.