Ram­mer kvin­der ’’

BT - - SUNDHED -

En in­f­lam­ma­to­risk tarm­syg­dom er en kro­nisk be­ta­en­del­ses­til­stand i tar­men. Der er to ho­ved­for­mer: Cro­hns syg­dom og co­li­tis ul­ce­rosa . Symp­to­mer­ne er ma­ve­s­mer­ter, di­ar­ré, va­egt­tab, fe­ber og tra­et­hed. Cro­hns syg­dom an­gri­ber of­test den ned­re del af tynd­tar­men, men kan og­så fin­des i tyktar­men samt i an­dre de­le af ma­ve­tarm­ka­na­len. Co­li­tis ul­ce­rosa fo­re­kom­mer der­i­mod ude­luk­ken­de i tyktar­men, og of­te kun i en­de­tar­men el­ler den ned­re del af tyktar­men. Over 70.000 dan­ske­re li­der af en in­f­lam­ma­to­risk tarm­syg­dom, her­i­blandt Cro­hns syg­dom og co­li­tis ul­ce­rosa. Og tal­le­ne er sti­gen­de. Led­degigt er en kro­nisk be­ta­en­del­se i krop­pens led­va­ev, der gi­ver smer­ter, stiv­hed og ha­e­vel­ser i led­dene, og som nedsa­et­ter krop­pens be­va­e­ge­lig­hed. Al­le led kan bli­ve an­gre­bet, men syg­dom­men an­gri­ber of­test hånd­led og fin­ger­led. Symp­to­mer på led­degigt er ha­e­vel­ser og smer­ter i led, tra­et­hed og evt. fe­ber og va­egt­tab. Ca. 50.000 dan­ske­re li­der af led­degigt. Pso­ri­a­sis er en kro­nisk hud­syg­dom, hvor der på hu­den dan­nes sto­re syn­lig ska­el, for­di over­hu­dens cel­ler de­ler sig hur­ti­ge­re end nor­malt. Pso­ri­a­sis kan sid­de overalt på hu­den, men det er mest al­min­de­ligt på albuer, knae og i hår­bun­den. Ca. 165.000 dan­ske­re li­der af pso­ri­a­sis. In­gen me­di­cin kan ku­re­re syg­dom­me­ne, men nog­le pa­tien­ter kan få na­e­sten nor­ma­le liv, mens an­dre ik­ke har li­ge så stor gla­e­de af me­di­ci­nen

Ni­els He­e­gaard, la­e­ge og pro­fes­sor

Ved ty­pe 1-di­a­be­tes, og­så kal­det in­sulin­kra­e­ven­de sukkersyge, øde­la­eg­ger krop­pens eget im­mun­for­svar ra­ske cel­ler i bugs­pyt­kir­t­len, og det be­ty­der, at krop­pen hol­der op med at pro­du­ce­re in­sulin af sig selv. Der­for er pa­tien­ten nødt til at gi­ve sin krop den livsvig­ti­ge in­sulin, der hja­el­per med at om­sa­et­te mad til ener­gi i krop­pen, ved hja­elp af in­suli­nind­sprøjt­nin­ger. Forsk­nin­gen har end­nu ik­ke vist, hvad der ud­lø­ser ty­pe 1-di­a­be­tes, og syg­dom­men kan der­for hver­ken fore­byg­ges el­ler hel­bre­des, men af­hja­el­pes ved hja­elp af in­sulin. Ca. 32.000 dan­ske­re li­der af ty­pe 1-di­a­be­tes.

Stan­dard­be­hand­lin­ger ud­for­dret Mul­tipel sk­lero­se er en kro­nisk, neu­ro­lo­gisk syg­dom, der ram­mer som en be­ta­en­del­se i cen­tral­ner­ve­sy­ste­met. Be­ta­en­del­ses­til­stan­den med­fø­rer, at det lag, som ner­ve­fi­bre­ne er om­gi­vet af, bli­ver ska­det og ned­brudt. Det for­hin­drer trans­por­ten af krop­pens sig­na­ler til at gå gen­nem cen­tral­ner­ve­sy­ste­met og ud til lem­mer­ne, hvil­ket kan re­sul­te­re i for­skel­li­ge symp­to­mer, f.eks. fø­lel­ses­løs­hed og in­va­li­di­tet. Hvil­ke symp­to­mer man op­le­ver, af­ha­en­ger dog af, hvor ska­der­ne i cen­tral­ner­ve­sy­ste­met op­står. Syg­dom­men kan ik­ke hel­bre­des, men der fin­des la­e­ge­mid­ler, som kan på­vir­ke og brem­se syg­doms­for­lø­bet. Ca. 13.500 dan­ske­re li­der af mul­tipel sk­lero­se. Stof­skif­te­hor­moner­ne er vig­ti­ge for krop­pens ener­giomsa­et­ning. Når krop­pen dan­ner el­ler fri­gi­ver for me­get stof­skif­te­hor­mon, får man for højt stof­skif­te. Når skjold­brusk­kir­t­len til­sva­ren­de ik­ke kan dan­ne til­stra­ek­ke­li­ge ma­eng­der stof­skif­te­hor­moner, får man for lavt stof­skif­te. Der fin­des au­toim­mu­ne stof­skif­te­syg­dom­me, der bå­de kan gi­ve for lavt el­ler for højt stof­skif­te. Graves’ syg­dom er en au­toim­mun stof­skif­te­syg­dom, der fø­rer til for­hø­jet stof­skif­te. År­sa­gen er, at krop­pen fejl­ag­tigt dan­ner an­ti­stof­fer mod skjold­brusk­kir­t­len, som re­sul­te­rer i, at kir­t­len bli­ver over­sti­mu­le­ret, så den dan­ner for me­get stof­skif­te­hor­mon. Til­sva­ren­de fin­des Has­hi­mo­tos Thy­reoi­di­tis, som er en kro­nisk be­ta­en­del­ses­til­stand i skjold­brusk­kir­t­len, der helt el­ler del­vist øde­la­eg­ger kir­t­len. Det fø­rer til, at pro­duk­tio­nen af stof­skif­te­hor­mon fal­der i skjold­brusk­kir­t­lens an­greb­ne om­rå­der. Ca. 300.000 dan­ske­re li­der af lavt stof­skif­te, og ca. 5.000 dan­ske­re får hvert år kon­sta­te­ret højt stof­skif­te.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.