’ Jeg kun­ne al­drig le­ve i et åbent for­hold’

BT - - KENDER DU DET? -

Hvor­for er det in­ter­es­sant, hvad Ritt fo­re­ta­ger sig i sit sove­væ­rel­se, « blev jeg den an­den dag spurgt i en sta­tu­s­op­da­te­ring på Fa­ce­book. Det er al­tid in­ter­es­sant, når der vi­ses en an­den vej end den, vi ken­der. Når vo­res va­ne­tænk­ning bli­ver ud­for­dret. Det er in­ter­es­sant, når et men­ne­ske ( end­da med fa­re for at en­de for­an fol­kedom­sto­len), tør væ­re for­ta­ler for, at der fin­des en an­den vej, end den de fle­ste ho­ved­løst, kon­ser­va­tivt føl­ger. Jeg har uen­de­ligt me­get me­re respekt for Ritt og hen­des mands åben­hed over­for hin­an­den end for de tu­sind­vis af dan­ske­re som dag­ligt le­ver med ut­ro­skab, løg­ne og for­ti­el­ser. Dem, der i smug kik­ker på de­res te­le­fo­ner, når de tror, de­res æg­te­fæl­le ik­ke ser det. Vi­cto­ria Milan er plat­for­men ( en dat­ings­i­de for kvin­der og mænd i par­for­hold, red.) og tram­po­li­nen for den klam­me­ste livsløgn. Ritt og hen­des mand væl­ger hin­an­den, selv­om der er an­dre. Det gør man­ge af dem, som er ut­ro, og­så. Men de gør det i de fle­ste til­fæl­de ale­ne. I mi­ne øj­ne stjæ­ler de de­res æg­te­fæl­les ret til vir­ke­lig­he­den. Hvis det ske­te for mig, og jeg op­da­ge­de det. Vil­le jeg ha­ve svært ved ef­ter­føl­gen­de at lig­ge i min el­ske­des ar­me og væ­re for­tro­li­ge. Jeg har prø­vet det – at væ­re i et for­hold, hvor der var ut­ro­skab. Selv­om det er man­ge år si­den, har det væ­ret ut­ro­ligt ska­de­ligt i mit liv. Jeg er mo­no­gam og var ik­ke min part­ner ut­ro. Men når man ik­ke ken­der sand­he­den, er det svært at træf­fe klo­ge valg. I de fle­ste til­fæl­de, hvor der er ut­ro­skab træf­fer den ut­ro part al­le val­ge­ne – ale­ne. Og­så på veg­ne af sin part­ner. Men val­ge­ne har vid­træk­ken­de kon­se­kven­ser, hvis ut­ro­ska­ben bli­ver op­da­get. En­ten må den bed­rag­ne part re­a­ge­re el­ler le­ve stil­tien­de med sin op­da­gel­se. Jeg har svært ved at fo­re­stil­le mig, at det ik­ke er en en­som­hed. Ritts må­de at le­ve på ud­stil­ler vo­res an­dres små­lig­hed – vo­res hyk­le­ri. Hun af­spej­ler fryg­ten for at tur­de se en ny ver­den. Hun til­la­der sig at ta­ge en stør­re bid af li­vet, og for­bli­ve for­tro­lig med sin mand imens. Det er

be­un­drings­vær­digt. Jeg vil­le al­drig kun­ne le­ve i et åbent for­hold. Jeg vil­le tæn­ke mig selv helt ned i kulkæl­de­ren om, hvor­vidt jeg slog til. Om hvor­vidt jeg var den mest for­tro­li­ge. Især vil­le tan­ken om, hvad ’ hun kun­ne, som jeg ik­ke kun­ne’, væ­re et fængsel. Men jeg har me­get me­re respekt for Ritts åb­ne for­hold end al­le de men­ne­sker, som le­ver på en løgn. Der­for er det in­ter­es­sant, hvad der fo­re­gik i Ritts sove­væ­rel­se. Kun der­for. Jeg kan ik­ke ar­gu­men­te­re for, at min se­ri­el­le mo­no­ga­mi, som be­ty­der, at mi­ne børn er vok­set op med et evigt savn, er me­re rig­tig end Ritts åb­ne for­hold. Mit valg er egoi­stisk. Men jeg kan nemt ar­gu­men­te­re for, at ut­ro­skab er en me­get me­re uklæ­de­lig form for egois­me. For den stjæ­ler din nær­me­stes vir­ke­lig­hed. Og di­ne børns vir­ke­lig­hed.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.