Lyk­ke­hjuls­be­sty­re­ren

BT - - NAVNE -

mor­mor blev ta­pet op un­der ka­me­ra­et, og hen­de stors­mi­le­de jeg så til.«

»Jae, men det var fa­ne­me og­så hårdt ar­bej­de at la­ve de 20 mi­nut­ters un­der­hold­ning hver af­ten.«

»Det var et ame­ri­kansk kon­cept, og ret­tig­heds­ha­ver­ne, som fik to bånd til­sendt hver uge til kon­trol, men­te, at jeg var ble­vet for gam­mel til, at pro­gram­met skul­le flyt­tes til de un­ges sen­de­tid. Så ud af klap­pen – en an­den kom til, og det va­re­de jo kun et års tid.« Kom til ver­den i Sto­ck­holm Der blev god tid til at hol­de fored­rag lan­det over. Til­hø­rer­ne op­da­ge­de, at han var en an­den per­son end den fa­mi­lie­hyg­gen­de og lidt ga­de­d­ren­ge­ag­ti­ge gav­tyv fra tv, da han ud­fol­de­de sit in­tel­lekt som en dybsin­dig iagt­ta­ger af li­vet om­kring os.

Bengt Burg har og­så en hi­sto­rie at tra­ek­ke på. Fora­el­dre­ne flyg­te­de i 1930er­ne til Dan­mark fra jø­de­hetzen i Na­zi­tys­kland og vi­de­re til Sve­ri­ge i be­sa­et­tel­ses­år­et 1943. Mo­de­ren var for­mum­met som ka­hytsjom­fru, fa­de­ren som en sa­ek kaf­fe. De­res søn kom til ver­den i Sto­ck­holm, der­af for­nav­net Bengt, og han la­e­ste se­ne­re til cand.mag. i Kø­ben­havn og ita­li­ensk for vi­de­re­kom­ne i Tor­i­no.

Han re­flek­te­rer sam­men med 475 andre på en an­non­ce i Ber­ling­s­ke om en ra­diostu­di­e­va­ert til mor­gen­fla­den i DRs P3, får job­bet, for­di stem­men er per­fekt og sja­e­len ro­bust. Mor­gen­ra­dio­ens kul­tu­rel­le pift fa­en­ger hos lyt­ter­ne og isa­er hos én, da­va­e­ren­de kul­tur­mi­ni­ster Mi­mi Jakob­sen (CD). De bli­ver gift, får Ras­mus, i dag 26, og må se­ne­re igen­nem en sva­er skils­mis­se.

Bengt Burg flyt­ter med ny ko­ne først til Fyn, si­den Jyl­land og er en tid ra­diova­ert i det syd­jy­ske.

I dk4 gen­fød­tes han som ska­erm­trold i pro­gram­met ’Den gam­le mand og hval­pen’, hvor han og søn­nen Ras­mus dis­ku­te­re­de ti­dens ten­den­ser ge­ne­ra­tio­ner­ne imel­lem. Gift igen Man­ge års be­kendt­skab med Ben­te Askja­er, Dirch Pas­sers sid­ste sto­re ka­er­lig­hed nå­e­de sit kli­maks for fem år si­den, da hun og Bengt blev gift på Hels­in­gør Rå­d­hus.

»Nu bor vi i Hor­n­ba­ek, hvor hun er di­rek­tør i fir­ma­et VildMedHon­ning og jeg hen­des as­si­stent hver dag fra kl. 8,« gri­ner han og forta­el­ler om lyks­a­lig­he­dens unik­ke hon­ning fra Ita­li­en, som le­ve­res bl.a. til gour­metre­stau­ran­ter.

»Og så eks­por­te­rer vi tons­vis af dansk hon­ning, som er ef­ter­s­purgt i man­ge lan­de, for­di vo­re bi­er her­hjem­me be­stø­ver sun­de af­grø­der.«

»Nej, men det er det for virk­som­he­den bag de in­ge­fa­er­pil­ler, som har ku­re­ret mig fra at bli­ve in­va­lid. Og da jeg er et glad men­ne­ske, stil­ler jeg mig ger­ne til rå­dig­hed for, at og­så andre kan bli­ve de­res gigt­li­del­ser kvit. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.