Hvad Laud­rup ik­ke

BT - - PLAYOFF-GYSER -

DER GÅR EN hi­sto­rie om, at Michael Laud­rup på sin vej gen­nem fly­et til Eng­land før EM i 1996 mi­ste­de lidt af sin livs­gla­e­de for hvert sa­e­de, han pas­se­re­de. Mik­kel Beck, Sø­ren Andersen, Erik Bo. Det bli­ver ik­ke i år, vi gen­vin­der eu­ro­pa­mester­ska­bet, skal han ha­ve suk­ket, da han fandt sin plads og tungt lod sig fal­de ned i sa­e­det.

Jeg ved ik­ke, om den gen­gi­vel­se er kor­rekt, el­ler om episo­den no­gen­sin­de har fundet sted, men jeg ved, at den med ja­ev­ne mel­lem­rum duk­ker op blandt sport­sjour­na­li­ster, når der kom­mer rød­vin og min­der på bor­det. Og jeg ac­cep­te­rer hi­sto­ri­en som en myte, der forta­el­ler hi­sto­ri­en om en Michael Laud­rup, der var så me­get stør­re end si­ne hold­kam­me­ra­ter, at han i kraft af sin blot­te til­ste­de­va­e­rel­se kun­ne få si­ne rej­se­kam­me­ra­ter til at frem­stå lidt søl­le, uan­set at de selv hav­de pa­e­ne kar­ri­e­rer i dan­ske top­klub­ber og eu­ro­pa­ei­ske mid­del­klub­ber.

I Sve­ri­ge har de så­dan en stør­rel­se. Zla­tan er Kun­gen, og så stor er han, at hans hold­kam­me­ra­ter helt uden at vaere flove over det om­ta­ler ham som de­res idol, som de­res for­bil­le­de, som ham de skal spil­le bol­den op til for at ha­ve en chan­ce for at vin­de.

Der er Zla­tan, der­ef­ter er der ik­ke no­gen, og så kom­mer al­le de andre. Zla­tan er en helt og en ver­dens­stjer­ne, og hvis Sve­ri­ge skal vin­de over Dan­mark, er det Zla­tan, der skal gø­re det, som min kol­le­ga fra Expres­sen skri­ver. DA MICHAEL LAUD­RUP i 1993 vend­te til­ba­ge til lands­hol­det ef­ter sin selvvalg­te pau­se på tre år, var han ble­vet en stør­re stjer­ne, end han var, da han hav­de for­ladt det. I Bar­ce­lo­na var han sam­men med Jo­han Cruyf­fs Dream Team vok­set til en ver­dens­stjer­ne, der med magi og mu­si­ka­li­tet ser­vi­ce­re­de Ro­ma­rio og Hri­sto Stoi­chkov med den ene vi­dun­der­li­ge af­le­ve­ring ef­ter den an­den.

Men hver gang han kom hjem til Dan­mark, fal­me­de hans ev­ner. Han var sta­dig Michael Laud­rup. For­vent­nin­ger­ne til ham var sta­dig af Michael Laud­rup­ske di­men­sio­ner, men når han spillede, var det sja­el­dent, at det var med den Michael Laud­rup­ske ge­ni­a­li­tet, vi kun­ne se fra Bar­ce­lo­na på TV2, og vi tal­te i ram­me al­vor, om Michael Laud­rup var for god til lands­hol­det. Hans hold­kam­me­ra­ter for­stod ham ik­ke. Lø­be­møn­stre­ne stod ik­ke til at in­dø­ve un­der de kor­te lands­holds­sam­lin­ger i Ved­ba­ek. Sy­ste­met pas­se­de ik­ke til ham. DÉR ER DEN stør­ste for­skel på Michael Laud­rup og Zla­tan Ibra­him­ovic. Mens Michael i mod­sa­et­ning til sin bror ik­ke af­gjor­de kam­pe selv, men stod som is­ce­nesa­et­te­ren af andre, er Zla­tan Ibra­him­ovic bå­de det ene og det an­det.

Det dan­ske lands­hold, der på lør­dag skal ta­ge det før­ste af de sid­ste skridt mod EM i Frank­rig, har hver­ken en Laud­rup el­ler en Zla­tan på hol­det. Det har en Ag­ger, en Højb­jerg, en Eriksen og Bendt­ner, men ver­dens­stjer­nen har det ik­ke. Det har gi­vet­vis hø­je­re in­di­vi­du­el kva­li­tet end det sven­ske på langt de fle­ste po­si­tio­ner, men i men­ta­li­tet er det me­re Michael Laud­rup, end det er Zla­tan, og ne­top he­ri be­står den svag­hed.

Går det he­le lidt i stå el­ler kom­mer det al­drig helt i gang, kan Zla­tan bli­ve den for­skel, der ik­ke fin­des på det dan­ske hold. Det er Zla­tan, de la­eg­ger det he­le an på. Og desva­er­re kan han ba­e­re det.

MORTEN CRONE SEJERSBØL, BTs FODBOLDREDAKTØR

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.