Ma­nu­al til det dan­ske sy­ge­hus­va­e­sen

BT - - KENDER DU DET? -

Jeg har gen­nem den sid­ste tid dø­jet med ma­ve­pro­ble­mer. Der­for fik jeg den tvivls­om­me ae­re at få et op­hold på Kø­ge Sy­ge­hus. Nu er det jo ik­ke no­gen hem­me­lig­hed, at ho­spi­ta­ler­ne er pres­se­de. At la­e­ger og sy­geple­jer­sker pi­sker rundt, og at man ven­ter på prø­ver og svar i en evig­hed. Sa­gen er, at det er

fru­stre­ren­de at va­e­re ind­lagt. Al­le er nok eni­ge i, at ho­spi­ta­ler­ne har for få res­sour­cer. Det vil jeg på in­gen må­de be­stri­de. Men bit­ter­hed og fru­stra­tion kan man ba­re ik­ke bru­ge til no­get, når man først lig­ger der. Der­for er den­ne klum­me en in­spira­tion til, hvor­dan man kan kom­me igen­nem et ho­spi­tals­op­hold med hu­mø­ret in­takt. I sam­me øje­blik man ind­la­eg­ges, her­sker der an­dre nor­mer, end der gør i ’det vir­ke­li­ge liv’. Der­for er vig­tigt at fol­de sin lo­gik sam­men og – sam­men med det ci­vi­le tøj – lå­se den in­de i ska­bet. Den får man ik­ke brug for, mens man er ind­lagt. For­sø­ger man at fin­de lo­gik i ar­bejds­gan­ge og ra­ek­ke­føl­ger, bli­ver man sinds­syg. Det sam­me ga­el­der be­gre­bet tid. Gi­ver no­gen dig et klok­kes­let, er det kun for at gø­re dig tryg. Men det har in­tet at gø­re med, hvad der kom­mer til at fo­re­gå – i prak­sis. Et ud­sagn som: ’la­e­gen kom­mer og gi­ver dig svar på prø­ven om en ti­me’, er li­ge så sort, som hvis der var ble­vet sagt: ’ålen er rund og le­ver af kla­e­de­skab i maj’. For det før­ste ved in­gen, hvor­når la­e­gen kom­mer. For det an­det er det tvivl­s­omt, om ho­spi­talsla­e­ger over­ho­ve­det fin­des. Man får hur­tigt på for­nem­mel­sen, at der er ta­le om my­ti­ske va­es­ner som en­hjør­nin­ge og Loch Ness-uhy­ret. Husk: Sy­geple­jer­sken er din ven. Han/hun kan gø­re dit op­hold hyg­ge­li­ge­re. Sy­geple­jer­sken kan ik­ke be­stem­me no­get rigtigt, men kan som­me ti­der gen­nem­trum­fe, at du får dit ba­sa­le be­hov for smer­testil­len­de me­di­cin da­ek­ket, el­ler gi­ve dig et fo­re­lø­bigt prø­ve­svar, mens du ven­ter på at ta­le med den sag­noms­pund­ne la­e­ge. Så va­er sød ved sy­geple­jer­sker­ne. De kan brin­ge nyt ude­fra og er som re­gel rig­tig ra­re. Men husk, at sy­geple­jer­sken har alt for travlt. Så er du FOR med­gø­r­lig, bli­ver du glemt. Prøv at få di­ne på­rø­ren­de med på en klas­sisk ’good cop’/’bad cop’-ru­ti­ne. Hvor du er den sø­de, mens di­ne ’uri­me­li­ge sla­egt­nin­ge’ er tos­ser­ne, der pla­ger, tig­ger og for­lan­ger svar. Und­gå for Guds skyld selv at bli­ve ’Brok­ke­ren’. Brok­ker­ne bli­ver of­te fros­set ude af de an­dre pa­tien­ter, for­di de­res ne­ga­ti­vi­tet er uba­er­lig. Hvil­ket brin­ger mig frem til end­nu en vig­tig spil­ler på hol­det – nem­lig med­pa­tien­ter­ne. På et ho­spi­tal er der en ar­ke­ty­pisk sam­men­sa­et­ning af pa­tien­ter. Du vil mø­de: ’Sva­e­ve­da­men’ –

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.