Be­var dit selvva­erd

Selvva­erd skal ik­ke op­byg­ges gen­nem hårdt ar­bej­de. Vi er født med det. Kun­sten er ik­ke at ned­bry­de det

BT - - FÅ MENTALT OVERSKUD -

We­e­kend - 14.11.2015

Man­ge tror, at et godt selvva­erd er no­get, som skal op­byg­ges. At pro­ces­sen kra­e­ver hårdt sel­v­ud­vik­lings­ar­bej­de. Man­ge for­sø­ger at øge de­res selvva­erd ved at skri­ve po­si­tiv dag­bog, ven­de ne­ga­ti­ve tan­ker til po­si­ti­ve el­ler ved at gen­ta­ge po­si­ti­ve tan­ker for sig selv – igen og igen.

Kort sagt, man­ge tror, at kil­den til et lavt selvva­erd er ne­ga­ti­ve tan­ker. Men den­ne for­stå­el­se ud­for­dres nu af ny forsk­ning fra Man­che­ster.

Al­le men­ne­sker har med ja­ev­ne mel­lem­rum ne­ga­ti­ve tan­ker om sig selv – al­li­ge­vel er det ik­ke al­le men- ne­sker, der har et lavt selvva­erd – er­go er det ik­ke de ne­ga­ti­ve tan­ker i sig selv, der stja­e­ler vo­res selvva­erd. I ste­det hand­ler det om, hvad vi gør med tan­ker­ne.

Med­født selvva­erd

Sand­he­den er, at et godt selvva­erd slet ik­ke hand­ler om vo­res tan­ker el­ler om os selv. Det er hel­ler ik­ke no­get, der skal op­byg­ges – tva­er­ti­mod. Et godt selvva­erd er no­get, du er født med, og som du blot skal la­de va­e­re med at ned­bry­de med dår­li­ge men­tale op­ma­er­k­som­heds-stra­te­gi­er.

I vo­res te­ra­pe­u­ti­ske grup­per mø­der jeg of­te men­ne­sker, som li­der af lavt selvva­erd. Et ek­sem­pel er Mads, der ef­ter to for­li­ste ae­g­te­ska­ber og en fy­ring fra sit job be­gynd­te at ta­en­ke me­get ne­ga­tivt om sig selv. Fle­re gan­ge dag­ligt føl­te han sig som en ta­ber – og en dår­lig far. Over­be­vis­nin­gen fyld­te me­get og blev ty­pisk ak­ti­ve­ret, når han ta­enk­te på, at han ik­ke så si­ne børn så me­get, som han ger­ne vil­le. El­ler når han ta­enk­te på, hvor­dan hans tid­li­ge­re chef of­te på­pe­ge­de hans fejl og mang­ler.

Ned­brød sit selvva­erd

Mads grub­le­de og spe­ku­le­re­de på, hvor­for han mon ik­ke kun­ne fin­de ud af at be­va­re et ae­g­te­skab og et job. ’Er det for­di jeg er for ke­de­lig?’. ’Er jeg en dår­lig far?’. ’El­ler er det de for­ker­te job og kvin­der, jeg går ef­ter?’ Tan­ker­ne kør­te i ring og Mads kun­ne sag­tens bru­ge fi­re til seks timer dag­ligt på at ana­ly­se­re sin si­tu­a­tion og sit eget va­erd – som mand og som far. Han for­søg­te at ven­de de ne­ga­ti­ve tan­ker til me­re po­si­ti­ve tan­ker om sig selv, men han føl­te ik­ke rigtigt, at øvel­sen aen­dre­de no­get.

Det er der en god grund til. For det var pra­e­cis ana­ly­se­rin­gen og overta­enk­nin­gen, der ned­brød hans selvva­erd. Én ne­ga­tiv over­be­vis­ning som f.eks. ’Jeg er en dår­lig far’ er som re­gel flyg­tig og har en kortva­rig le­ve­tid, men grub­ler man la­en­ge over den, kan den plud­se­lig fyl­de he­le da­gen. Ud­over ana­ly­sen om mor­ge­nen for­søg­te Mads at straf­fe sig selv, når han be­gik fejl ved at grub­le over, hvor dum, grim og klod­set han var. Før han vid­ste af det, hav­de han brugt seks til ot­te timer dag­ligt på at grub­le over sit eget va­erd og hav­de der­ved grublet sig selv ned i et sort hul – uden selvva­erd.

I te­ra­pi­en la­er­te Mads at mind­ske de men­tale me­ka­nis­mer, der ned­brød hans selvva­erd. Han la­er­te at be­gra­en­se si­ne spe­ku­la­tio­ner om mor­ge­nen, og når han la­ve­de fejl. I ste­det for seks timer dag­ligt bru­ger han nu kun en halv ti­me. Han har ind­set, at han net­op ik­ke bli­ver me­re fejl­fri og får me­re selvva­erd af at dva­e­le ved si­ne fejl. Ved at spe­ku­le­re over eget va­erd, si­ne fejl og mang­ler ned­brød han sit selvva­erd og på­før­te sig selv symp­to­mer i form af trist­hed og håb­løs­hed.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.