180° ’Ad­skil­lel­sen gav dem ar på sja­e­len’

For 23 år si­den fød­te Jon­na Jep­sen tvil­lin­ger – tre måneder for tid­ligt. I dag har hun vi­et sit liv til at hja­el­pe an­dre for tid­ligt fød­te

BT - - 180° - Hel­le Lho Han­sen

hl­ho@bt.dk Foto Claus Bech

»Børn, der bli­ver for­ladt på den må­de, får lagt ki­men til et lavt selvva­erd. De­res tid­li­ge er­fa­ring er, at frem­me­de men­ne­sker gør dem ondt, og at nye ting er far­li­ge. De har ik­ke til­lid til an­dre men­ne­sker, el­ler til at de kan for­sva­re sig selv,« si­ger hun.

Det før­ste mø­de

Jon­na Jep­sens hi­sto­rie be­gyn­der den dag, hun mød­te si­ne børn før­ste gang.

»Da jeg – en­de­lig – et døgn ef­ter føds­len, kom no­gen­lun­de til mig selv, blev jeg kørt ned på neona­ta­laf­de­lin­gen. Bag en ru­de holdt en sy­geple­jer­ske en lil­le, hvid bylt op og sag­de: ’Her er din søn’. Det var fuld­sta­en­dig sur­re­a­li­stisk. Jeg kun­ne slet ik­ke se ham og ta­enk­te: ’Det kan li­ge så godt va­e­re en af de an­dre’. Først na­e­ste dag fik jeg ham – med slan­ger og al­ting – lagt over på mit ba­re bryst. Det var fan­ta­stisk be­va­e­gen­de.«

Ma­ri­na mød­te hun først fem da­ge se­ne­re, da dat­te­ren i en trans­port­k­u­vø­se kom til­ba­ge fra Rigs­ho­spi­ta­let.

»Hun hav­de helt sort hår og sto­re, mør­ke øj­ne. Det var som om, hun kig­ge­de li­ge ind i sja­e­len på mig, og blik­ket sag­de: ’Hvor­for var du ik­ke hos mig?’. Vi voks­ne for­stod, at det, der var sket, var nød­ven­digt for, at hun kun­ne over­le­ve, men det for­stod hun ik­ke. Hun hav­de lidt – og der hav­de ik­ke va­e­ret no­gen til at be­skyt­te hen­de.«

De før­ste 30 da­ge af bør­ne­nes liv vid­ste in­gen, om de vil­le le­ve el­ler dø. Al­li­ge­vel blev Jon­na Jep­sen og hen­des mand ef­ter kun en uge sendt hjem for at sove om nat­ten, mens bør­ne­ne blev på ho­spi­ta­let. De skul­le ha­ve hja­elp til at tra­ek­ke vej­ret, fik mad gen­nem en son­de og blev pum­pet med an­ti­bi­o­ti­ka, for selv den mind­ste in­fek­tion kun­ne slå dem ihjel.

»Man­ge gan­ge i døg­net glem­te de at tra­ek­ke vej­ret og blev blå. Ma­ri­na hav­de gulsot, Fi­lip fik en lun­ge­be­ta­en­del­se, og fle­re an­dre kom­pli­ka­tio­ner stød­te til. Jeg bur­de ha­ve va­e­ret ind­lagt sam­men med dem. Jeg bur­de ha­ve na­eg­tet at for­la­de ste­det,« si­ger Jon­na Jep­sen.

Idag er hun ik­ke i tvivl om, at det har pra­e­get hen­des børn, at de – igen – blev for­ladt. Li­ge­som det pra­e­ger man­ge an­dre for tid­ligt fød­te børn.

»Når jeg sad ved ku­vø­sen og så ryn­ker­ne i pan-

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.