Her er den on­de og SKJUL­TE KRA­EFT

Den na­est­stør­ste dra­e­ber om fem år:

BT - - VOORZIJDE PAGINA - Siska Si­mo­ne Bengts­son | sisb@bt.dk Siska Si­mo­ne Bengts­son | sisb@bt.dk Kil­de: Kra­ef­tens Be­ka­em­pel­se FOTO: THO­MAS LEK­FELDT

Du bør va­e­re vaks og vå­gen, hvis du vil op­da­ge, om du er ramt af den fryg­te­de kra­eft i bugs­pyt­kir­t­len. For det er nem­lig me­re end ba­re sva­ert – og­så for din la­e­ge – at op­da­ge om, du er ramt.

Syg­dom­men over­går end­nu ik­ke de hyp­pig­ste kra­eft­for­mer som pro­sta­ta­og bryst­kra­eft, men det er en syg­dom, der er godt på vej til at slå re­kord. Det forta­el­ler over­la­e­ge hos Kra­ef­tens Be­ka­em­pel­se Jens Oluf Bruun Pe­der­sen.

»Kra­eft i bugs­pyt­kir­t­len er for øje­blik­ket den kra­eft­form, der gi­ver den mind­ste chan­ce for at over­le­ve. Fem år ef­ter pa­tien­ten har få­et stil­let en di­ag­no­se, er der kun 5-6 pro­cent chan­ce for, at man le­ver,« si­ger over­la­e­gen.

Hvert år får cir­ka 950 dan­ske­re kon­sta­te­ret kra­eft i bugs­pyt­kir­t­len, og tal­let er sti­gen­de, vi­ser tal fra Kra­ef­tens Be­ka­em­pel­se. I 2020 vil kra­eft­for­men så­le­des va­e­re den na­est­mest dø­de­li­ge kra­eft­syg­dom ef­ter lun­ge­kra­eft, hvis ik­ke la­e­ger­ne bli­ver bed­re til at be­hand­le og op­da­ge syg­dom­men i ti­de.

Op­da­ges alt for sent De dy­stre frem­tids­ud­sig­ter skyl­des blandt an­det, at man­ge først får stil­let di­ag­no­sen, når kra­ef­ten har nå­et at spre­de sig.

»I dag kan vi kun til­by­de ope­ra­tion til 20 pro­cent af pa­tien­ter­ne, sim­pelt­hen for­di syg­dom­men bli­ver op­da­get alt for sent. Men chan­cer­ne for at over­le­ve er langt stør­re, hvis man bli­ver ope­re­ret og ik­ke kun får ke­mo­te­ra­pi,« for­kla­rer over­la­e­ge og pro­fes­sor Julia S. Jo­han­sen i Kra­ef­tens Be­ka­em­pel­ses se­ne­ste nyheds­brev.

Dan­ske for­ske­re kan dog ha­ve gjort et vig­tigt fund i de­res sø­gen ef­ter at op­da­ge kra­eft i bugs­pyt­kir­t­len i ti­de, vi­ser forsk­ning, der blev of­fent­lig­gjort i den for­gang­ne uge. I blod­prø­ver fra pa­tien­ter, der er ramt af den sni­gen­de kra­eft­form, har man så­le­des fun­det styk­ker af ge­ne­tisk ma­te­ri­a­le, kal­det mi­kroRNA, som for­sker­ne me­ner, er et tegn på den fryg­te­li­ge syg­dom. Med et scre­e­nings­va­er­k­tøj vil man må­ske kun­ne op­da­ge kra­ef­ten i ti­de, fast­slår vi­den­ska­ben. Få symp­to­mer »Vi tra­en­ger til et gen­nem­brud, for­di over­le­vel­sen ik­ke har aen­dret sig i godt 40 år. Det er en van­ske­lig form for kra­eft, da pa­tien­ter­ne kan gå la­en­ge, uden de ved, at de har kra­eft, på grund af de va­ge symp­to­mer så­som som tra­et­hed og ma­ve­s­mer­ter,« si­ger Jens Oluf Bruun Pe­der­sen og ud­dy­ber:

»Hvis bugs­pyt­kir­t­len ik­ke fun­ge­rer or­dent­ligt, så kan ens af­fø­ring aen­dre sig og bli­ve tyn­de­re. Til sidst får man man­ge smer­ter, og det er of­te først her, folk re­a­ge­rer,« si­ger han.

Selv om kra­eft i bugs­pyt­kir­t­len end­nu ik­ke er den hyp­pig­ste kra­eft­form, er den sta­dig en af de mest al­vor­li­ge. Det skyl­des iføl­ge Jens Oluf Bruun Pe­der­sen, at den er ’godt skjult i krop­pen’. Bugs­pyt­kir­t­len er nem­lig pla­ce­ret i bug­hu­len, der er pla­ce­ret bag­ved ma­ve­sa­ek­ken, godt pak­ket ind af tolv­fin­gertar­men. Hvis symp­to­mer­ne der­for bli­ver op­da­get for sent, er kra­eft­knu­den sva­er at bor­to­pe­re­re, uden at man kom­mer til at på­fø­re pa­tien­ten sto­re, livs­far­li­ge ska­der.

Jeg kla­ge­de til la­e­gen over de sam­me, ved­va­ren­de smer­ter, og ef­ter fle­re un­der­sø­gel­ser men­te la­e­gen til sidst, at jeg hav­de brug for en psy­ko­log

In­ger Ma­rie Am­di

In­ger Ma­rie Am­di hu­sker ik­ke pra­e­cis, hvor man­ge gan­ge hun har va­e­ret hos sin la­e­ge for at kla­ge over smer­ter­ne i ma­ven. Men hun har va­e­ret af sted man­ge gan­ge – og­så hos spe­ci­a­li­ster, hvor in­gen har haft mi­stan­ke om, at det kun­ne va­e­re kra­eft.

»Jeg kla­ge­de til la­e­gen over de sam­me, ved­va­ren­de smer­ter, og ef­ter fle­re un­der­sø­gel­ser men­te la­e­gen til sidst, at jeg hav­de brug for en psy­ko­log,« for­kla­rer 57-åri­ge In­ger Ma­rie.

Det var dog langt­fra psy­ko­log­s­am­ta­ler, In­ger Ma­rie Am­di hav­de brug for. Tva­er­ti­mod. Der var brug for at fjer­ne den kra­efts­vulst, hun hav­de få­et i bugs­pyt­kir­t­len, og som først måneder ef­ter, at hun før­ste gang gik til la­e­gen, blev op­da­get i ja­nu­ar 2014. I dag er hun vold­somt fru­stre­ret over net­op dét fak­tum:

»Jeg for­står ik­ke, hvor­dan man i man­ge måneder kan va­e­re til­knyt­tet en høj­spe­ci­a­li­se­ret ma­ve-tar­maf­de­ling og sta­dig­va­ek bli­ve over­set med den­ne form for can­cer­ty­pe,« si­ger hun. Af­magt og fortviv­lel­se Den se­ne di­ag­no­se har gjort, at la­e­ger­ne ik­ke har kun­net fjer­ne svul­sten. In­ger Ma­rie Am­di er der­for bå­de fortviv­let og ked af det.

»Når man får den­ne di­ag­no­se, så ved man godt, det er lig med en døds­dom. Det er de største fø­lel­ser, du kan kom­me i kon­takt med i li­vet, som du kom­mer i kon­takt med, når du får at vi­de, at du har en al­vor­lig di­ag­no­se. Jeg blev vred, føl­te af­magt og fortviv­lel­se over, at in­gen vil­le lyt­te, da jeg hav­de smer­ter,« for­kla­rer hun.

I dag dyr­ker den tid­li­ge­re sy­geple­jer­ske me­di­ta­tion, yo­ga og an­dre for­skel­li­ge for­mer for te­ra­pi for at få tan­ker­ne på af­stand. For selv om den fryg­te­li­ge di­ag­no­se er stil­let, vil In­ger Ma­rie Am­di ik­ke »ba­re sid­de og kig­ge ind i en va­eg«.

»Mi­ne ke­mo­be­hand­lin­ger ta­ger vold­somt på mig, og jeg over­ve­jer at ta­ge en pau­se og ba­re va­e­re god ved mig selv og sa­et­te fo­kus på livskva­li­tet og de men­ne­sker, der be­ty­der no­get for mig som min søn og bør­ne­børn,« si­ger hun.

I dag er In­ger Ma­rie Am­di tov­hol­der i sty­re­grup­pen for Pan­creast(Bugs­pyt red.) net­va­erk i Dan­mark, der sam­men med en mas­se an­dre fri­vil­li­ge sa­et­ter fo­kus på den al­vor­li­ge syg­dom.

»Net­va­er­ket er ik­ke en ga­ve til de pa­tien­ter der er i dag, men en ga­ve til an­dre i frem­ti­den. Jeg le­ver sta­dig i hå­bet, for hvor­for skul­le jeg ik­ke va­e­re blandt de tre pro­cent, der over­le­ver,« spør­ger hun.

DE LUM­SKE SYMP­TO­MER

De tid­li­ge symp­to­mer på kra­eft i bugs­pyt­kir­t­len er me­get lig de symp­to­mer, man får ved helt al­min­de­li­ge, go­dar­te­de syg­dom­me. Det kan ek­sem­pel­vis va­e­re: • Op­pu­stet ma­ve ef­ter må­l­ti­der • Opkast­nin­ger • Ma­ve­s­mer­ter • Di­ar­ré • For­stop­pel­se, som står på

i me­re end en må­ned • Ved­va­ren­de tra­et­hed

MIN­DRE HYP­PI­GE SYMP­TO­MER • Gulsot • Di­ar­ré • Smer­ter i øver­ste del af ma­ven • Va­egt­tab og mang­len­de ap­pe­tit • Be­ta­en­del­se i gal­de­bla­e­ren • Be­ta­en­del­se i bugs­pyt­kir­t­len • Ty­pe 2-di­a­be­tes

HYP­PIG­STE KRA­EFT­FOR­MER 1. Bryst­kra­eft 2. Pro­sta­ta­kra­eft 3. Lun­ge­kra­eft 4. Tyktarm­s­kra­eft 5. Kra­eft i bla­e­re og an­dre urin­ve­je

DER­FOR OP­STÅR KRA­EF­TEN • Man ved ik­ke, hvor­for kra­eft i bugs­pyt­kir­t­len op­står, men sa­er­ligt ry­ge­re er ud­sat for at få syg­dom­men. • Kra­eft­for­men kan va­e­re ar­ve­lig og ses of­te hos pa­tien­ter med kro­nisk be­ta­en­del­se i bugs­pyt­kir­t­len. • Li­ge man­ge ma­end og kvin­der får syg­dom­men, og den ses of­te hos per­so­ner, der har run­det de 45 år.

BUGS­PYT­KIR­T­LEN HAR TO FUNK­TIO­NER 1. Pro­du­ce­rer stof­fer, der ned­bry­der suk­ker­stof­fer, pro­te­i­ner og fedt i for­dø­jel­sen. 2. Dan­ner og­så hor­moner – bl.a. in­sulin.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.